Brunch
Middag
Fransk/dansk
Klassikere
Udsigt

Dansk frokost og fransk aftenkort
"Vi vil gerne lave en god stemning og servere klassiske dansk-franske retter", fortæller Anders Buhl, som står bag restauranten. Han er oprindeligt udlært som tjener, men har tidligere haft Helenekilde Hotel, hvor brasseriets køkkenchef Simon Thulin kommer fra, og en række spisesteder i Tisvildeleje.
Kobber på baren
"Boris Buonos og Bottega havde indrettet et fantastisk lokale, som vi har gjort til et klassisk brasserie ved at beklæde baren og søjlerne med kobber og sætte Skovriderkroens gamle stole, som vi har fået restaureret, ind", forklarer Anders Buhl.
Hovedret fra 175 kr.
Ambitionen er brasseriemad til priser, hvor alle kan være med.
"Vi har godt nok en søtunge Walewska, der ligger lige over 200 kroner", siger Anders Buhl, der forsikrer, at man sagtens kan nøjes med at spise en hovedret til 175 kroner.
Familievenlig brunch-buffet
I weekenden starter Kysten, som ved åbningen hed Bissou, dagen med en storbrunch-buffet til 195 kroner.
"Alle børn under 12 år spiser er gratis", tilføjer Anders Buhl, der gerne vil gøre brasseriet familievenligt.
Spis al fresco
Når solen skinner på det nærliggende Øresund, kan man både spise udenfor på terrassen eller på en af de to balkoner.
Anders Buhl har også ansvaret for Skovriderkroens selskabslokaler på 1. sal. Kysten deler også Skovriderkroen med steak-restauranten MASH og i Bomhuset ved siden af holder Café B til, som også har en filial i Skovshoved Havn.
Vil man gerne opleve elendig mad og uforskammet betjening under samme tag, så kan "KYSTEN" anbefales på det varmeste!
Vi var fredag aften 6 personer på Brasserie Bisous for at nyde en middag inden koncerten med Erann DD og Eric Gadd.
Det var denne aften kun muligt at få en fast 3-retters menu, og vi havde egentlig ikke de store forventninger, men blev meget positivt overrasket. Alle retter var utroligt velsmagende og meget delikat anrettet - en super start på en forrygende aften!
På Bisous website fremgår det, at når man kommer min. 4 personer og spiser den 3-retters menu en fredag aften, får man en gratis flaske champagne, når natklubben starter.
Det havde vi selvfølgelig glædet os til - men blev oplyst om, at det IKKE gælder, når der er koncerter (hvorfor egentlig ikke???), hvilket burde fremgå af websitet! Desværre minus 1 stjerne på denne konto.
Se selv deres tilbud her:
Vi var et selskab på 6 der lørdag den 18. januar 2011 havde en super god oplevelse med lækker mad og en meget fin betjening. Vi ankom kl. 19.00 og fik anvist bord og menu-kort. Tjeneren - en ung mand - var meget opmærksom og vi fik med det samme bestilt hvad vi ønskede. Vores valg af hovedret "Okse mørbrad" kan varmt anbefales. Vi var alle enige om, at det var en god oplevelse og vi vil varmt anbefale stedet til andre. Forøvrig var natklubben bare i "TOP".
I lørdags var vi et selskab på 9 personer, som havde bestilt bord til en hyggelig aften i gode venners selskab og med god mad og drinks.
Da vi kom til aftalt tid kl. 8 var der ingen der rigtig vidste hvor vi skulle side, men "der er da dækket op til 9 deroppe" svarede en tjener og pegede på et bord...Der gik lang tid inden vi fik kontakt til en tjener igen og endnu længere før vi fik menukort og endelig fik lov at bestille nogle drinks. Der gik en hel time fra vi var ankommet til drinksene stod på bordet sammen med lidt brød og alm. vand. Tjeneren vi afgav ordre ved - en meget ung pige - virkede nærmest ligeglad, og spurgte hverken ind til hvordan vi ønskede vores bøf stegt eller andet tilbehør. Da der var gået 1½ time, fik vi en lille aperitif (ikke forretten) sammen med vinen. Den første flaske vin der blev åbnet, var med prop - det blev ikke opdaget af tjeneren, da der ikke blev duftet til proppen... Forretterne (3 forskellige slags var alle fine - dog burde foie gras ikke serveres tæt på frysepunktet, men tempereret.) Hovedretterne kom og det var noget nær katastrofe! Raviolien der blev serveret til torsken, var så salt at den var uspiselig og oksemørbraden var i 2 ud af 4 tilfælde gennemstegte og stort set ikke til at skære i. Der var tydelig kul-smag på de andre 2 der var medium/røde - godt det var den stegning de 2 ønskede! Der var ingen tjenere der kom til bordet og spurgte til maden, så vi måtte hente en tjener og gøre opmærksom på problemerne. Der blev lovet noget kompensation. Dette blev givet i form af 2 fade med petit four (45 pr. stk iflg. menukortet) Under hele middagen var det meget svært at få drikkevarer - det tog meget lang tid at få fat i en tjener og lang ventetid på selve drikkevarerne. Desuden var der ingen der vidste noget om hvad stedet kunne tilbyde - "måske/måske ikke har vi cider - nå ,det har vi!"
Kl. 23 begynde DJ´en så småt at spille op til dans, og da det havde taget så lang tid med alt, var vi knap færdige med at spise på det tidspunkt. Derimod var der et par afryddere der var meget hurtige til at rydde vores bord for div glas og kopper - også vand/vinglas med indhold! Det var helt tydeligt at nu var der natklub og rester fra middagen skulle ryddes så snart vi havde betalt. Da vi havde fordøjet den dårlige oplevelse med betjening/mad gik vi i baren og havde en fantastisk aften til kl. 3 i natklubben :o) Men der er ingen tvivl om at vi ikke vælger Bisous næste gang vi skal ud og spise - det er simpelthen ikke ærgrelserne værd...
I går stod den på brunch på Bisous. Efter en dukkert i havet, var det rart at komme ind til en overdådig brunchbuffet med lækre råvarer og et stort udvalg af klassiske retter til dette måltid. Sikre succeser, rigtig god kaffe og prikken over i'et var cava ad libitum. Vær dog opmærksom på mange børn, men de generede faktisk ikke.
Min kræsne kæreste og jeg har igennem tiderne gæstet mange restauranter i jagten på forståelsen af hvad bøf bearnaise er! En masse god omtale fra venner og bekendte lokkede os ned på skovriderkroen for at se hvad de nu har fundet på. Vi blev mødt af imødekommende og venligt personale der tog sig godt af os. Vi bestilte uden tøven to gange okse mørbrad med bearnaise samt to glas barolo. Vi fik serveret bøffen, som var perfekt stegt. Der var ingen tvivl om der her var tale om hjemmelavet bearnaise og pommes frites som i de gode gamle dage. Super hyggelig atmosfære som vi med sikkerhed vender tilbage til. Kan varmt anbefales!
Min kæreste og jeg spiste på bisous forleden og kom i kontakt med to tjenere, der begge var i et meget underligt humør: den ene blev så gnaven efter at have været henne ved et andet bord, at han stormede gennem restauranten, skubbede hårdt til løse stole mens hans højt sagde: sådan nogle fandens fedterøve"... Da min kæreste spurgte til vin på glas nævnte den anden tjener først et glas til 125, derefter et til 80 og til sidst - med hånlig mine - husets vin til 60 kr glasset, men "den smager ærlig talt ikke af noget!" Da min kæreste spurgte til druen på en ene, snerrede hun : Det har jeg jo sagt! Sørme en betjening for viderekomne.
Maden var god, især en dejlig forret med asparges og rejer. Men jeg tror ikke lige vi vover os derind igen...
Efter en tidligere uheldig oplevelse på Bisous, lod vi alligevel tvivlen komme stedet til gode. Med babysitteren solidt anbragt på barnet, tog vi hinanden i hånden og håbede på en aften med god mad, god service og ro til at kigge hinanden dybt i øjnene.
Vi blev ikke skuffet! Vores tjener var opmærksom, vidende og super servicemindet, uden at være påtrængende og for meget. Maden var superb og vinen lækker. Min forret som var noget torsk og grønne asparges, er fx noget af det lækreste jeg nogensinde har smagt. For ikke at nævne kærestens oksemørbrad og min creme brulee.
Hvis den standard kan holde er det i hvert fald ikke sidste gang vi besøger Bisous.
Efter en dag med drengene, sportsdyster og fed hygge, endte vi på Skovriderkroens nye brasserie for at se hvad de havde at byde på. Det var en helt perfekt afslutning på dagen med dejlig mad og et vinkort der i den grad sparker røv ... og yes !!! - til overkommelige priser.
Glæder mig til at tjekke deres weekend-brunch med familien i den nærmeste fremtid, for at se om den holder samme høje standart.
Jeg og to veninder tilbragte forleden aften på Brasserie Bisous, Vi regnede ikke med det helt vilde, men vi blev positivt overrasket. Jeg fik den lækreste tre-retters menu og sluttede af med den bedste chokolademousse jeg nogensinde har smagt!!! SKØN SKØN aften :-)
I søndags var min mand og jeg med vores to piger på Brasserie Bisous på Skovriderkroen. Børnene spiste gratis brunch og vi nød alle den meget lækre mad. Det er ikke sidste gang vi kommer forbi og de skønne omgivelser er perfekte, så vi sluttede af med en tur langs vandet. Skøn søndag :-)
En brunch en søndag formiddag i april virkede som en god ide. Og på Bisous tilbød de brunch buffet. Godt nok i den dyre ende, men hva'.
I døren mødes vi af en overtjener som ikke er alt for glad ved udsigten til at skulle finde en høj stol til vores søn. Og derfra gik det så ned af bakke. Der var ikke på nogen måde tilnærmelsesvis fyldt i restauranten. Alligevel ventede vi 35 min på at kunne bestille kaffe og endnu længere på at få den. Tjenerne løb fortravlet rundt om sig selv og vrissede hvis man spurgte om noget. Og da vores søn havde tabt noget brød på gulvet, kom den meget sure overtjener og sagde noget om at vi i fremtiden skulle ringe inden, når vi nu kom med sådan et cirkus.
Det er helt sikkert aller sidste gang vi sætter vores ben der, hvilket egentlig er synd, for selve maden var faktisk ok...
Moderne klassisk fransk mad og atmosfære, SUPER kvalitet til prisen!
Lækker afslappet betjening med en "alt-kan-lade-sig-gøre"-opdragelse som man desværre ser for få steder.
Kan VARMT anbefales.
...-Det kan brunchen iøvrigt også...