Præciser din søgning i menuen
Omtale
Berlingske anmeldelse
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 08/05/08

Restaurant Kiin Kiin

  • Foto: Else Bjørn Foto: Else Bjørn
Kiin Kiin betyder på thai noget i retning af "kom og spis" og er navnet på byens eneste thailandske restaurant med en stjerne i den franske Michelinguiden.
Efter tre år som restaurantchef på stjernekokken Paul Cunninghams gourmetrestaurant The Paul, åbnede Henrik Yde Andersen Kiin Kiin på i hjørnet af Møllegade og Guldbergsgade på Nørrebro.

Seks måneder efter fik Kiin Kiin en såkaldt rising star i michelinguiden, og i 2008 fulgte en rigtig, funklende michelinstjerne. I mange år havde thai-restauranten Nahm i London en michelinstjerne, men i dag er Kiin Kiin den eneste thai-inspirerede gourmetrestaurant i Europa med en stjerne i Michelins guide til Europas store byer.

- Kiin Kiin er, hvad du kan høre de thailanske mødre råbe ved aftentid, når de kalder børnene hjem for at spise, fortæller Henrik Yde. Han ved, hvad han taler om, for han har boet og arbejdet fem år i Thailand.

I restaurant Kiin Kiin har Henrik Yde Andersen kombineret sin uddannelse som sommelier (vintjener) med sit kendskab til thaimad i den oprindelige form, som man kalder Siam-køkkenet. Det er karakteriseret ved masser af grøntsager og skaldyr og et fravær af mælk og fløde. I Kiin Kiin serveres maden smukt anrettet i tidens køkkentern.

- Danskerne spiser altid de samme fem retter, når de går på thai-restaurant. Derfor har vi besluttet kun at servere én menu, som ligger fast på forhånd, forklarer Henrik Yde Andersen.

Vinmenuen er sat sammen af en række glas, der passer til retterne på menuen, som de thailandske kokke laver. Foruden vinmenuen har Kiin Kiin et vinkort med forholdsvis få, men gode flasker.

Ved siden af Kiin Kiin åbnede Henrik Yde Andersen i august 2006 en thai take away ved navn Aroii, som også har en filial på Kultorvet. Den er sidegeshæft til Kiin Kiins asiatiske svar på en bistro: The Ricemarket.

Læs også om restaurantredaktør Else Bjørns besøg på Kiin Kiin i marts 2007.

Se steder i nærheden...

Javascript is required to view this map.
Kort

Skriv en anmeldelse

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register

Det mener brugerne..

 

En ultimativ oplevelse

Da vi elsker det thailandske køkken, var det en ultimativ oplevelse at opleve den totaloplevelse som Kiin Kiin er.

Vi blev modtaget af ejeren Henrik Yde i loungen, hvor han på nærværende vis fortalte os om restaurantens pudsige historie, samtidig med at vi fik serveret små funky og ekstremt lækre udgaver af klassikere fra thaikøkkenet.

Vi fortsatte i restauranten på første sal, hvor vores fantastiske tjener sørgede for at aftenen blev uforglemmelig. Der blev serveret en lang række thairetter lavet på langt mere udsøgte råvarer end hvad man normalt forventer af thaimad, og med smagsnuancer der ganske enkelt sender andre thairestauranter i skammekrogen.

Selv desserter er det lykkedes Kiin Kiin at lave ultimative udgaver af. Det er ikke hvad man forventer på thairestauranter, men den søde afdeling smagte fuldkommen autentisk af Thailand, og var fænomenalt udført.

Vi sluttede af i loungen igen med kaffe og de lækreste hjemmelavede petit fours.

På Kiin Kiin får man FULD valuta for pengene. Det er i sagens natur ikke en billig restaurant, men du får den mest fantastiske oplevelse af mad og vin, og går der fra fuldkommen tilfredsstillet i alle dine sanser.

Du skal unde dig selv denne oplevelse, det er et besøg man husker.

 

Dejlig stemning og lækker mad

Én af de bedste restaurant oplevelser jeg har haft. Jeg har været der 2 gange og begge gange har maden og betjeningen været i topklasse.
Jeg har prøvet thaimad mange gange på forskellige steder og Kiin Kiin er i en klasse for sig selv. Et ekstra lille krydderi er deres petit four som er fantastiske.
Jeg skal helt sikkert tilbage en anden gang

 

Excellent food and service

When my dad came to visit me here in Copenhagen we decided to try Kiin Kiin.
My first impression of the restaurant was purely friendliness, and this was something that I realized already when making our reservation, where the staff tried it best to find us a time for dinner.

When arriving at the restaurant we where served a cup of tea and then smaller dishes started to arrive. Together with these we could select between home made beer, champagne, wine or juice.

Seven dishes later we were shown to our table where we then got the best service. The restaurant serves a fixed menu of seven dishes, which makes the whole dinner very "efficient" and of good quality. There were only the main dish that you had to choose between two (only meat) but apart from that everything was planned in advance. You also had the possibility to choose a wine menu, but we decided to only buy one bottle instead.

We were treated with the highest quality during the whole evening, and if you left the table one of the waiters were soon there to help you with your chair and napkin. You felt like a royal.

The whole atmosphere was friendly and for some I think that it might be too "personal" when the waiters choose to sit down with you and talk and to discuss everything from the menu to Copenhagen.

In sum I would say that Kiin Kiin is well worth a visit and something I recommend people to do if they have the possibility. It is not often you get thai food of this quality - especially not outside of Asia, and the whole evening was an experience itself.

 

OK mad, halvdårlig betjening

Maden var ok, men efter min mening ikke på niveau med hverken pris eller stjerne. Bevares, de fleste retter smagte godt og nogle også rigtigt godt, og måske kan det bare ikke gøres mere interessant som thai - og havde betjeningen været bedre havde jeg måske også bedømt maden blidere, men den var simpelthen ringe. Jeg følte, at vi blot skulle ekspederes og at det var vigtigere at få retterne afleveret efterhånden som de kom af samlebåndet, end at føge med i vores behov og tempo. Servering af flere af de første små retter inden den forrige var færdig. Glemt vin til første forret, som så blev halvkold inden vinen endelig kom. Tydelig irritation over at vi bad om den ene vinmenu halv, men det kunne dog lade sig gøre. Dårlig forklaring af flere retter. Opskænkning af vin under vores fravær og mange andre små irritationsmomenter, som at det var utroligt svært at få fat i en tjener nå rman havde brug for en. Vil anbefale at lægge pengene et andet sted - eller blot gå på lillesøsteren Rice Market for thai.

 

Det glemte bord 9.

Min kæreste og jer var inde og spise den 3/2-2012, for at fejre at vi har sagt ja til hinanden, og skal giftes.
Maden var som forventende god, en smags oplevelse på det positive.
Men desværre blev den gode mad ødelagt af en enorm dårlig service.

Vi havde været så heldige at få bord 9 som er et romantisk bord i hjørnet af restauranten, men desværre var der ingen opmærksomhed på os, og vi måtte flere gange vente meget længe på at få øjenkontakt, som ved.
Når man gerne ville have lidt vand.
Når man har ventet 20 minutter på at få fjernet tallerkener og var færdige med at spise en ret.
Når man havde bestilt vin menu til mig, men selv bede om vinen flere gange.

Vi fik nævnt dette for chefen og nu fik vi rent vand hver 3 min :)
Men resten af servicen forblev desværre mangelfuld

Efter at vente 15 minutter for at få lov at betale, gik vi selv på jagt efter en tjener.

Hele oplevelsen blev ødelagt af en mangelfuld service. Om det var fordi der var travlt eller andet, ved jeg ikke, Men når et måltid med det hele koster 3000,00 skal tingene være i orden.

Hilsen
Thomas Gundel Bidstrup

 

Kiin Kiin i Bangkok

Vi har før besøgt Kiin Kiin i København. Nu har Henrik Yde og co. åbnet en eksklusiv filial i Bangkok. Se billeder og læs mere her:

http://broeggermikkelsen.wordpress.com/2011/07/31/sra-bua-by-kiin-kiin/

 

Den bedste thaimad, jeg har smagt

Kiin Kiin serverer den bedste thaimad, jeg har smagt. Vi blev betjent i hold, og alle i restauranten fik de samme ca. 20 småretter. Ulempen ved holdserveringen var, at det var trist at være det sidste bord, der fik mad, fordi man så alle andre få deres mad (komplet med små overraskelser ved serveringen).

Selve maden var fantastisk, og mange af retterne som f.eks. rød karry kunne man genkende i opgraderet version. Sæt en aften af til at besøge Kiin Kiin, hvis du vil smage thaimad som aldrig før.

 

kiin kiin - fint sted

Kiin Kiin er et absolut plus i min bog

restaurant med en Michelin stjerne er i sig selv usædvanligt men maden er i den grad en god opkevelse.

Fem stjerner for den pragtfulde mad. Det er bestemt ikke sidste gang, at vi har sat vores ben på Kiin Kiin

 

Fantastic

This was probably the best taste experience I've had in a long time. I can't wait to go back to Kiin Kiin! Not only was the food perfect, but so too were the service and atmosphere. Og course that doesn't come cheap, but I would rather pay to eat a meal like this once a year than go out for several medicocre meals during the year. Keep up the great work, Kiin Kiin.

 

Fantastisk oplevelse!

Noget af det mest eksotiske og lækre mad jeg har fået i Danmark.

 

En dejlig og usædvanlig Michelin-oplevelse!

Vi har prøvet en del gourmet- og Michelinrestauranter, så vi var meget spændte på, hvordan thaimad kunne laves som gourmetmad. Vi blev meget overraskede over alle de smagsnuancer, der gemte sig i maden - både fra ret til ret og indenfor den enkelte ret. Det var helt perfekt. Betjeningen var venlig og diskret, den ene tjener var desværre meget svær at forstå. Stemningen var dejlig afslappet ikke mindst da Henrik Yde kom op og snakkede ved bordet. I betragtning af at Kiin Kiin er en Michelin restaurant synes jeg at prisneveauet er meget rimeligt. Alt i alt en oplevelse vi ikke vil undvære og stedet kan varmt anbefales til alle andre.

 

Fantastisk lørdag aften på Kiin Kiin

I lørdags besøgte min kæreste og jeg samt en vennepar, denne fantastisk perle på nørebro. Det var vores første besøg og helt sikkert ikke det sidste. Vi følte os velkommen fra start, hvor vi blev modtaget af en smilende tjener i døren som henviste os til et bord i loungen hvor vi startede vores aften i hyggelige sofaer med en masse lækre snacks. Her mødte vi Henrik Yde, ejer af stedet og en fantastisk vært. Vi blev introduceret til gadekøkkenet, med en masse små historier omkring diverse snack og fortsatte så aftenen ovenpå. Restauranten er flot udsmykket med guldmalerier af buddha og okideere overalt. Dette må klart være en af københavns mest romantiske restauranter.
Her er kun en fast menu med 8 serveringer og vi nød hver og en af dem. Maden kom i et godt tempo og smagte himmelsk, betjeningen var sød, smilende og havde styr på både mad og vine. Vi sluttede aftenen af med kaffe, som blev serveret i loungen med en masse forskellige hjemmelavede petit four, som desværre var svære at finde plads til oven på de mange lækre retter.
Alt i alt en fantastisk aften, og vi glæder os allerede til næste gang!

 

Maden fin, men betjeningen...

Besøg 14.12.2010: Maden bestemt en Michelinstjerne værdig, men betjeningen stresser gæsterne gennem måltidet uden situationsfornemmelse. Det trækker kraftigt ned. Andre af byens top-restauranter gør det bedre på dette punkt.

 

Endnu bedre...

Efter et par tidligere, gode besøg på Kiin Kiin blev det til en sommervisit. Eb aften på Kiin Kiin er bestemt en anderledes oplevelse end på andre restauranter med Michelin-stjerne. Men det er en oplevelse på første klasse. Køkkenet er baseret på Thai-køkken og inspireret af Europa, så der serveres krydret mad, som dog aldrig bliver så stærk, at den bliver uspiselig. Jeg synes, at maden er blevet endnu mere elegant end tidligere.
Konceptet er det samme: start i loungen i den høje kælder med "gadekøkken", som en en lang række små appetizere, chips m.v. Derefter den faste menu med fem serveringer, der består af adskillige detaljer, så man i hvert fald når op på ti små-retter. Fjordrejer og stenbiderrogn var på menuen og blev afløst af både gris og and samt et par desserter. Og ikke alene smager det skønt, men serveringerne er også utroligt smukke. Der er mulighed for en vinmenu til - hovedsagligt hvidvin. Der skænkes gerne ekstra i glassene.
Derefter retur til loungen til kaffe, chokolader og et flot stort udvalg af avec'er.
Tjenerne er et kapital for sig. Jeg kan ikke forestille mig, at man kan føle sig mere velkommen og godt tilpas end her. Den afslappede stemning understreges af den rolige lounge-musik i højttalerne.
Selvfølgelig er det ikke billigt at spise på Kiin Kiin, men i Michelin-sammehæng er prisniveauet i den lavere ende.
Tak for en skøn aften på Nørrebro. Og på gensyn.

 

Pengene værd?

Der manglede vinglas ved kuverterne og suppeskålene var snavsede. Det gav et indtryk af, at (de i øvrigt dygtige) tjenere ikke havde helt styr på tingene.
Personligt er jeg ikke sikker på om Kiin Kiin er alle pengene værd. Men en oplevelse - det er det!

 

Ok mad, men katastrofal tjener

Maden var ok, uden at være hvad man kan forvente på gourmet niveau. To indslag på menuen serveres også på deres bistro Ricemarket. ikke ok! Aftenens tjener var en komplet katastrofe. De to første vine blev forvekslet med andre og præsentationen var noget værre generelt sludder, og tjeneren demonstrerede at han absolut intet vidste om vinene. Glassenes størrelserne svingede fra acceptable til en bundskraber. Ikke ok til 675,- Vi fik nabobordets regning til slut og ventede efterfølgende 20 minutter på vores egen. Samlet set langt fra forventet stjerne niveau.

 

Dejligt afslappet.

Rigtig hyggeligt sted. Kan godt lide ideen om at man først sidder og falder til i loungen, hvorefter man kommer ovenpå. Stedet var hyggeligt og maden var lækker og speciel. Vi fik den 4 retters teatermenu, og øl til. Øllen var perfekt til den spicy thaimad og maden var interessant og anderledes og levede fuldt ud op til vores forventning om noget særligt. Betjeningen var personlig og imødekommende. Vi havde en rigtig god aften.

 

Thai Thai.

Denne restaurant burde ligge i London - så jeg kan spise der noget oftere. Thai mad på højt højt plan.

 

Romantisk og afslappet.

Thailandsk mad på meget højt og meget spændende niveau. Betjeningen er ukrukket og afspejler fint beliggenheden ved Sankt Hans Torv. Jeg havde aldrig troet man kunne drikke vin til Thai mad men det lykkedes til perfektion.

 

Rigtig dejligt sted, maden

Rigtig dejligt sted, maden var dog ikke specielt interessant. Det hele havde en lidt brændt smag.

 

Jeg elsker thaimad og ville

Jeg elsker thaimad og ville derfor prøve Kiin Kiin, men jeg må sande at en stjerne i michelinguiden (har de den stadig?) ikke nødvendigvis betyder mad der lever op til prisen.

Priserne er utrolige høje, og maden er god, men kan slet ikke leve op til prisniveauet.

Stolene var også yderst ubekvemme at sidde på.

 

En smuk men blandet historie

Maden bærer præg af høj kvalitet og er smukt anrettet.
Gade køkken starteren er en god oplevelsemen kræver lidt finger snilde som sikkert ville nyde godt af lidt vejledning fra tjeneren.
- og de der metal pinde der minder om thailands svar på hospitals bestik - drop dem .. balancen er forkert og sammen med både brosten og mega musel holder de bare ikke.
maden har fine smage .. men der er smuttere iblandt .. suppen som serveres på et tidspunkt (igen i hospitals anretning/metal kop) er decideret salt .. den er en ren killer midt i det hele ...
og miso isen som serveres i selskab md en rød karry er måske også et af de indslag der kræver lidt vejledning.
igen en "stel" anke. det er smukt med kulsyre sneen .. men den fryser den balancerende talerken fast og jeg ved en del af mit selskab oplevede at frosten pludselig slap med et skvulp og et knald til følge .. ikke særligt fikst..

hvis stjerne stadig er i hus? er jeg helt sikker på at smagen skal korrigeres hvis den skal beholdes elers er prisien ganske simpelt alt for høj .. (og vi taler en pris der er over Noma her)

 

stam of ...

tigermis.. confirm...
very good thai.. i like kiin kiin and umami..the asian kitchen is best!

 

Middag den 27/1 - 09

efter længere tids overvejelse faldt valget endelig på Kiin Kiin. Lejligheden var perfekt til en romantisk middag og med den nyvundne michelin tildeling i 2008 var forventningerne også derefter. Vi havde valgt teater menuen både af økomimisk bevidsthed men også fordi planerne efterfølgende var til det. Bordet var bestilt til kl.17.45 - Ringede dagen i forvejen og bestilte bord, hvor man blandt andet oplyste om evt. allergier eller forbehold med hensyn til menuen. Jeg fortalte klart og tydeligt at det var der så absolut ikke.
VI ankom på klokkeslettet og blev mødt af en låst dør - ikke så heldigt når restauranten oplyser åbningstid kl.17.30 - det skal være iorden. Da vi fik banket på og en tjener fik låst op, fortalte jeg at der var reserveret bord til 2 i mit navn. Han kunne ikke umiddelbart finde navnet, men fandt noget lignende dog med forbehold af ingen skladyr osv. i menuen. Det var ikke som jeg havde bestilit - igen lidt uheldigt. Derefter blev der dog hurtigt gjort klar til os og vi fik vores overtøj taget og sat i loungen ved et bord med 2 forskellige snacks alleredet serveret. Det eneste negative man kan sige om lounge oplevelsen var at der var stor afstand mellem hinanden fra start. Snacksen var lotus blomster i en tynd dej og cashew nødder ristet med soja - det sidste klart det bedste isør til den øl jeg havde bestilt. Thailandsk mad er ofte ifølge min mening bedst med øl til. Deres øludvalg var dog ganske begrænset til TIger beer fra singapore - ikke helt godt nok! må tro det er pga. billig indkøbspris da den er let tilgængelig i DK. Her kunne man godt have været lidt mere Original mod konceptet og også lagt lidt vægt på dem som ikke drikker vin til mad eller som ikke vil betale det vin menuen koster ekstra. Min partner valgte en friskpresset ananas juice, som var frisk og lækker. Derefter valgte hun juice menuen til de resterende retter. Efte r de første snacks fik en chips agtigt snack med skaldyrsdip til - dippen rigtig lækker og luftig - det andet bare en undskyldning for at smage på dippen. Derefter kom der en anretning af 3 forskellige thailandsk inspireret appetizers/snacks ind. udmærkede uden at brilliere. Betjeningen hele tiden opmærksom og godt koordineret undervejs. Efter dette blev vi escorteret ovenpå til den egentlige restaurant. hvor vi først fik en dejlig klar og aromatisk suppe og dim sum med spinat og rejer. Suppen helt fantastisk, Dim sum - god, men rejer er svære at tilberede perfekt. Derefter fik vi en fantastisk salat med orkide blade og brøndkarse, fantastisk og med en god snert chili. Derudover også vagtel med kokosmælk - dejlig men en snert for sød. Til "main" course fik vi brassieret oksebryst - en svær ret at tilberede da kødet let bliver tørt, ikke får lang tid nok og bliver lidt sejt eller mister smag. Dette var i mindre grad tilfældet for min version - der var dog en fantastisk sauce til, som rettede gevaldigt op. Kødet kunne godt have fået lidt længere og med lidt mere smag og saft. Desserten var bestående af 3 komponenter, som startede med en passions skum med vanilie is under - fantastisk med god syrlighed vs. sødme. Videre til næste dessert som var ok, men svær uden en kniv. Kokos tærte til sidst - godt og tungt. Det skal nævnes at intet vi fik var dårligt eller ok, vi var altid en klasse over. Specielt betjeningen var opmærksom venlig og inspirerende. Derudover var helheden af stedet med indretning, stemning osv. klart med til at dette er et anbefalelses værdigt sted.

Ekstra kommentarer fra fruen:
De samme urter til mange af retterne.
God juicemenu

fem stjerner fra fruen og 4 ,5 fra mig - så ialt 5 stjerner.

der var lige et par småting der kunne være bedre...

 

thai overaskelse

Det var virkelig en anden oplevelse end den almindelige lokale thaimad. Kan kun give top stjerne for den posetive oplevelse den gav hele familien

 

Fem stjerner

Fem Michelinstjerner herfra. Så er det sagt.

 

Europas Suverænt Bedste

Europas Suverænt Bedste Thai Restaurant og suveræne tjener kan ikke gøres bedre

 

Super oplevelse

Er lige landet i sofaen efter en aften på Kiin Kiin. Kunne desværre ikke drikke en espresso og spise alle de flotte petit four som jeg skimtede nabobordet fik inden jeg gik. Jeg var ved af revne af al den gode mad jeg havde fået! Super god oplevelse, retter der var perfekt krydrede, glaseret brisselret i topklasse! Den bedste dessert jeg har fået i lang tid, mango, kokos, passion, sticky rice, dulce leche, donuts m.m. dejligt vinvalg hele vejen igennem, afslappet proffesionel betjening på en dejlig nede på jorden facon. Alt i alt en anderledes, spændende og skarp aften på en af københavns top restauranter. PS. Hvis du skal ud med kæresten på romanstisk date, så book bord nr. 9! seks store stjerner herfra

 

Thailand og Nørrebro

Nogle få trin ned i en høj kælder og man træder ind i en anden verden - nemlig i loungen hos Kiin Kiin. En afslappet stemning af Thailand - her er utroligt hyggeligt, og man føler sig godt tilpas fra første øjeblik. Straks står der et udvalg af chips og små appetizers på bordene og flere kommer til - og en aperitif kan slet ikke "undgås" til de mange små lækkerier.

Passende tid derefter bliver man ført til sit bord på etagen ovenover. Her bydes på en menu, der serveres af 5 omgange. Fælles for retterne er, at de er pænt krydret, men at der alligevel tages hensyn til de gæster, der ikke er til det mest voldsomme. Der serveres "lidt af hvert": suppe, fisk og skaldyr, kød samt et udvalg af desserter - alt sammen yderst veltilberedt. Man kan vælge en vinmenu med fem dejlige glas, hvor bl.a. sødmen fra topproducenten Zind-Humbrechts vin gik i meget fint spænd med den krydrede mad.

Efter afsluttet måltid gik turen tilbage til loungen, hvor der blev afsluttet med kaffe/te og et flot udvalg af chokolader og andre søde sager.

Henrik Yde (den ene af indehaverne) tager sig tid til en god snak om mad og vin - det giver en ekstra god stemning.

Det var en rigtig dejlig aften i Thailand på Nørrebro, og det vil ikke være svært at lægge vejen forbi en anden gang...

 

Anderledes godt

Må sige at jeg var imponeret over stedet, lige fra velkomst snacks til sammensætningen af de efterfølgende retter. Den første supper der blevet serveret i en metal skål ramte bare lige plet. Om hvorvidt den er en "stjerne" værdig, skal jeg ikke kunne bedømme, men noget af en oplevelse var det.

Flink betjening.

 

Helsefremmende gastronomi

Kiin Kiin er et absolut plus i det Københavnske restaurationsmiljø. En Thai-restaurant med en Michelin stjerne er i sig selv usædvanligt og har et umiskendeligt storby-touch over sig. Henrik Yde har tydeligvis sans for de ekstra små finesser - kald det design, service eller showmanship for den sags skyld - der skal til, for at løfte en kulinarisk oplevelse det lille skridt videre. Madoplevelsen er visuel, sanselig og naturligvis eksotisk. Og så kan den være decideret helseskabende. Vær forberedt på en renselsesproces med et bombardement af ingefær, chili, krydderurter, grønsager og frugtjuicer med et overordentlig højt indhold af c-vitamin.
Jeg anbefaler på det varmeste, at aflægge Kiin Kiin et besøg. Identificerer du et vellykket restaurantbesøg med bjerge af kød ledsaget af kraftigt reducerede fondsaucer eller glace'er og en fysisk fornemmelse på vejen ud af døren som en Michelin-mand - altså den oppustede dækfigur og ikke madanmelderen - så find et andet sted. Jeg har sjældent følt mig så veltilpas efter et restaurantbesøg med så omfattende et madprogram.

Skal Kiin så udvikle sig og ændre noget fremadrettet efter min mening? På den ene side er stedet åbenlyst en succes så "why change a winning team"? På den anden side så har jeg i al ydmyghed dog et par enkelte kommentarer til mulig fine-tuning.
For mig er vinoplevelsen en meget vigtig ingrediens i den optimale gastronomiske oplevelse. Henrik har med sit betydelige vinkendskab lagt meget sjæl og energi i at sammensætte en passende vinmenu. Ikke et ondt ord om det. Men - chili og ingefær har det nu engang notorisk vanskeligt med langt de fleste vine, og vi lander derfor for ofte i forholdsvis søde og parfumerede hvide vine. Alt for mange store, elegante hvide og røde vine er diskvalificerede på forhånd. Og her har vi unægtelig noget af et dilemma. Hvordan bevares autenciteten samtidigt med, at disse vine inviteres indenfor? Jeg ville overveje, at holde bare en anelse igen med syren og med chili'en. Og måske endda begå helligbrøde og invitere 3 dråber fløde ind en gang imellem. Men endelig kun 3 dråber - sæt for Guds skyld ikke letheden over styr.

Hvis Kiin fortsætter af præcis den vej, som de hidtil har valgt, så kan jeg ikke bebrejde dem noget. Og jeg kommer gerne igen. Også selv om den sidste stjerne i mit arsenal kræver den optimale vinøse ledsager.

 

sådan Hr. Yde

godt gået. Servicen var super, maden krydret og veltilberedt,moderne. Vi kommer igen!

 

Fantastisk mad, endnu bedre service

Vi havde en ikke helt perfekt oplevelse på Kiin Kiin 1. gang, selv om maden var fantastisk. Da vi efterfølgende gjorde restauranten opmærksom på problemrne ved vores oplevelse, fik vi den bedste service man kunne ønske sig! Stor ros til Henrik Yde Andersen for at tage sig så godt af sine gæster!

 

så fik jeg prøvet en

så fik jeg prøvet en michelin-stjerne-restaurant og erfaret at stjernen åbenbart ikke garanterer noget i.f.t. gastronomi men mere i.f.t. helhedsoplevelsen. Kiin kiin er en lækker oplevelse for kærestepar. det ligner et new age-wellnes center og du føres igennem en smagfuld visuel oplevelse fra start til slut. For en blind person, vil jeg gætte på, at oplevelsen vil blive en langstrakt middag på en rigtig god thairestaurant. Jeg er selv amatør i et køkken og i forbindelse med at lave thailandske fiskefrikadeller har jeg både prøvet at over og underdosere med majsstivelse. Her hos Kiin Kiin var der klart lidt for meget stivelse i og det bevirker at de bliver gummiagtige, men det skal de måske være?. Ganske charmerende bliver man budt på kaffe til afslutning, min cappucinno havde denne dårligt lavede skum som enhver kaffe-elsker frygter (med en skumfidus på, i stedet for cremet)og det plejer man jo at kunne bære over med når der er tale om en 18 årig studerende café-ansat, men på en Michelin-restaurant ?? Den megen estetik blev direkte komisk da en tjener tabte isen på gulvet (Kiin kiin insisterer på at 2 teske-fulde is skal serveres på en 3 kg tung brosten til hver person, lidt tarveligt at bede en meget lille tjener om at slæbe på!. En ret bestod af hakket svinekød med et vagtelæg på, formentlig en humoristisk hilsen til biksemad med spejlæg, det var da også det eneste det smagte af. Vinene på vinmenuen er alle neutrale eller frugtagtige - smager godt men du får ikke sparket benene væk under dig.På et tidspunkt skulle vi vælge imellem rød og hvid !-når jeg har betalt 700 for en vin-menu forventer jeg at kokken har en mening om hvad der passer til maden??? alt i alt: overraskende tæt på alm god thai-mad, lækker indretning, (lækre nye klæder på den thailandske kejser) forfør din kæreste - slip kassen (det vil jeg også gerne men så skal det også være imponerende godt)

 

Tak for mad

Det var en fantastisk og anderledes oplevelse at besøge en restaurant med Michelin-stjerne, som ikke er FRANSK. Sublim mad og fantastisk betjening. Keep it up, Henrik. Vi kommer tilbage.

 

CONGRATULATIONS!

Have just heard that they have just got a Michelin star recently. Very happy and proud of them. Have been there for three times both with friends and with my company. The food is very well prepared and creative. And they all taste good/fine/fantastic. It does help me to be there when I feel homesick. The place is also very beautiful and well-decorated. Very surprised and not sure why they've got 1/6 star reviews below. I myself have been there 3 times, the last two times were very good. Though the very first time might not be perfect but I am sure it is not 1/6 level. Feel so sorry for them about these kinds of negative/un-fair reviews. And they have just won a world-wide recognition for Denmark (for the whole nation), don't they deserve to be congratulated with 6/6 level?

To Kiin Kiin people, please keep up your good and innovative work. I am sure I will be back again.

Sincerely yours,
Thai guy who works for a Danish company who loves Thai food and Kiin Kiin.

 

TILLYKKE MED MICHELIN STAR!!!!

I er fuldfortjent!! Vi har spist hos jer et par gange og det var dejligt hver gang. Vi skal komme tilbage igen 100%.

 

Tillykke med Stjernen!

Hej Kiin Kiin.
Så kom den længe ventede stjerne og hvor er det bare super. Min kæreste og jeg har efterhånden besøgt jer en del gange og nyder det lige meget hver gang. Maden er fantastisk og betjeningen fra de søde afslappede tjenere er helt i top.
Kiin Kiin på nørrebro er helt sikkert værd at besøge og en skam aldrig at prøve.

 

Bedre end Nahm!!

Vi er efterhånden ved at være fast inventar på restaurant Kiin Kiin! :) Aldrig har vi fået så udsøgt mad og så varm og personlig en betjening! Vi har besøgt adskillige andre fine restauranter i København, og oplever i den forbindelse at tonen ofte er meget formel...Det er en skam! Hvis alle restauranter var som kiin kiin, så ville gourmet-verdenen være et vidunderligt sted..men på den anden side - så ville Kiin Kiin ikke være så fabelagtig og enestående som den nu er!!!!

 

Fantastisk oplevelse

Vi var 3 gode kammerater inde og spise hos Kiin Kiin. Det var ganske enkelt en fantastisk oplevelse som jeg meget gerne vil anbefale alle andre at unde sig selv! Fabelagtigt!

 

Vores dejlige middag hos Kiin Kiin!!

Jeg og min kone spiste hos Kiin Kiin i sidste uge. Det var en super skøn middag som vi aldrig kan glemme. Den startede fra mange forskellige sjove snacks som smagte rigtigt godt. Bagefter fortsatte vi med menu som er meget smukke og utrolige lækre samtidigt. Vi var helt op at køre da vi fik deres kammusling i honning/ingegær sovs og grønt karry med rødbeder. De gav virkeligt meget fantastisk mad oplevelse. Vi kommer 100% tilbage igen med venner.

 

Hyggelig restaurant med faldgruber

Hyggelig restaurant med rigtig god atmosfære, spændende og gode appetizers og retter. Serveret på utraditionel og overraskende vis. Betjeningen sød og rar men middel service. Helhedsindtrykket gik fra 5 til 4 stjerner da restauranten tog fusen på os med en extravagant pris for 5 1/2 cognac - kr. 875 stykket eller i alt kr. 4800! Vi tog det med et smil men overvejer nok en anden restaurant næste gang.

 

;)

fantastisk

 

Fabelagtigt!

Vi havde set frem til denne aften i et stykke tid, og endelig oprandt dagen! Vi startede i loungen, hvor vi fik nogle spændende snack samt noget forrygende ananasjuice (der var Intet rynkeby over dette)derefter op i restauranten - og så startede det virkeligt. Vi var var lidt i tvivl om vi skulle tage vin menuen, men det endte vi med. Tak for det! Vi fik en Østrigs hvidvin, som var noget af det bedste vi havde smagt i meget lang tid :-) Og resten af maden samt vinen var en sand oplevelse. Eneste anke, vi var så mætte, men det var også det eneste "negative" Yderst kompetent service! Vi kommer igen en dag :-)

 

Fantastisk Aroi mak mak

Jeg var inde og spise hos Kiin Kiin inden julen med en rigtig god ven.. og havde glædet mig rigtig meget, jeg er selv inden for den thailandske gastronomi og har hørt meget om Kiin Kiin.. både godt og dårligt. Jeg havde en stor forventning til kvaliteten og oplevelsen.. Jeg må desværre indrømme at de overgik mine forventninger fra start til slut.. nok en af den bedste gastronomiske oplevelser.. måske var den stemningen måske var det selskabet.. og måske var det hele konceptet.. Stort tillykke til de ansvarlige af Kiin Kiin. Flot klaret på så kort tid har det lykkes jer at stable så smukt og stemningsfuld restaurant op.. I har min respekt

 

Super skønt

Jeg har været der 2 gange og det er helt sikekrt et sted med et stort hjerte!!!

 

Før du læser videre skal

Før du læser videre skal du vide at jeg er Thailænder og temmelig involveret i denne dejlige restaurant så læs det med de forudindtagede briller på.Vi havde den mest romantiske aften på kiin Kiin. Bedre betjening og mere hyggelig lounge end noget sted i byen.Kære kolleger tak for en super aften.

 

Det har været en kanon oplevelse at besøge Kiin kiin. Maden var ganske fin, og meget interessant. Lokalerne og indretningen af møblerne var perfekt sat op, hvor man følte sig meget godt tilpas uden man blev forstyrret af andre i restauranten. Tjenerne var utrolige dygtige, og havde godt styr på hvad der var på tallerkenerne som om de selv lige havde stået og tilberedt maden. Alt i alt vil jeg give Kiin Kiin top karaktere for en vidunderlig oplevelse. Vil helt sikkert komme igen dertil. A.V.

 

Hvis du søger en totaloplevelse ud over det sædvanlige, så er Kiin Kiin absolut stedet!!
Vi (2 par) lod os i den grad hensynke i stedets autentiske asiatiske stemning, krydret med high class.
Du mødes af duftene af bla. sandeltræ og kanel i døren, som uværgeligt får stress og tempo til at forlade dit sind. Henslængt i loungen kommer den ene appetiser efter den anden og pirrer dine sanser til det sanselige tæppebombardement, du vil blive udsat for i selve restauranten på første sal.
Jeg kan som proffessionel kok og tjener ikke undgå at bemærke det enormt høje niveau Kiin Kiin har lagt. Ikke kun i serveringen, som var imponerende vedrørende og informativ, men også i den måde kulturerne var blandet ind i hinanden på.
Asiatisk mad, med et touch af molekylær gastronomi, serveret i et fantastisk idérigt udvalg af service.
Højt anlagt håndværk, med fuld skrue på kreativiteten.
Det er både spændende og velsmagende uden at blive poppet.
Hvis du vil imponere kæresten eller en god forretningsforbindelse, vil i på Kiin Kiin få en oplevelse, hvor stedets klasse gør samtaler om unikke oplevelser og god gastronomi til en selvfølge.
Claus Nexø

 

Fremragende! Innovativt og appetitligt! Det er bestemt ikke sidste gang, at vi har sat vores ben på Kiin Kiin, hvor man får dufte af kanel og nellike i næseborene straks man entrer den lille kælderindgang og føres til de højere luftlag - også rent gastronomisk. Tænk at få en pureret gulerod fra Lammefjorden til at smage så pragtfuldt som en hummer bisque. Brug en lille sjat af friværdien og nyd den helt ekstraordinære kulinariske kulturperle, som Henrik Yde har skabt. Og selv om andre gæster tidligere har skrevet, at de ikke blev mætte, så er der rigeligt med mad til at gøre 191 centimeter solidt bygget handyr HELT mæt. Men måske har de andre gæster været kræsne og ikke turdet sætte tænderne i den frosne vandmand. Tag det roligt, vandmand smager af saltvand. Det her er en gelatine, og den smager som behageligt rensende sorbet. Kom så afsted... ;o)

 

AOK Tjenester

  • serviceicon

    Cateringtjenesten

    Modtag et væld af cateringinspiration, der matcher dine præferencer.
  • serviceicon

    Festtjenesten

    Skal du holde fest? Udfyld formularen og lad tilbuddene strømme til dig!
  • serviceicon

    Bordbestillings­tjenesten

    Bestil bord direkte gennem AOK.dk.Livebooking Iframe AOK
  • serviceicon

    Bryllupstjenesten

    Vi hjælper dig til at skabe dit livs fest. Her kan du finde inspiration til festen og til alle de andre ting, der hører sig til for et rigtigt bryllup.
  • serviceicon

    Hotel- og konference­tjenesten

    Her kan du søge efter overnatningsmulighed i København.Citybreak Iframe AOK (Hotel- og konferencetjenesten)
  • serviceicon

    Julefrokosttjenesten

    Skal du holde julefrokost? Udfyld formularen og få mange tilbud tilbage fra vore julefrokostudbydere.
  • serviceicon

    Nytårstjenesten

    Skyd nytåret ind med manér. Her finder du inspiration til festen med alle de ting, det indebærer.

 
Alt om København · Pilestræde 34 · 1147 København K (Find os på kortet)
© Copyright 2012, Berlingske Media