Omtale
Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 06/02/18

Restaurant Kaptajn

  • Foto: Niclas Hechmann Foto: Niclas Hechmann
Kaptajn er storebror til den populære Vesterbro-vinbar og restaurant Ancestrale.

Ejerne bag mad- og vinbaren Ancestrale på Oehlenschlægersgade 12 på Vesterbro nåede dårligt nok at hive den første prop af flasken, før den ene gode anmeldelse efter den anden skyllede ind i deres vinglas.

Man kunne med egne smagsløg sagtens smage, at de tre drenge bag konceptet alle havde været omkring nogle af byens bedste steder, inden de sendte deres første eget sted i søen - blandt andet Noma, 108, Nabo, Studio og Marchal.

Hurtigt erkendte de, at de lille lokale på Vesterbro fungerede rigtig godt, men det er også en smule småt, så torsdag 15. februar åbner de endnu et sted.

Læs også: Guide: 5 lækre bagerier i København

Det bliver ved Sortedam Dossering i de lokaler, der tidligere har huset Cafe Frederik og før det Broens Bodega.

Det betyder den lidt før anonyme vej pludselig er blevet et regulært udflugtssted for kendere - den moderne grillbar Grisen og den måske bedste kro i landet, Guldkroen, ligger således begge et stenkast nede af vejen som kulinariske naboer.

Ancestrale-teamets nye sted har fået navnet ”Restaurant Kaptajn”. Også her kan man hoppe ombord i retter til 95 kr. stykket, et vinkort der ved, hvilken retning det selv helst vil og masser af smag fra køkkenet.

”Simpel velsmag er nok det mest rammende på køkkenstilen. Vi kigger efter inspiration i det internationale køkken, men er loyale overfor lokale råvareproducenter. Vi har hentet australske Edward fra Studio som kommer med en stor bunke erfaring. Han producerer for eksempel selv en peaso - miso lavet på gule ærter i stedet for den klassiske på soyabønner,” fortæller medstifter Patrick Hult.

Læs også: Guide: Seks gode restauranter med udsigt

Her er bygget et stort walk-in vinkøleskab, og herinde viser ejerne igen, at de har styr på deres vin.

“Vi har store og nye tanker om, hvordan vinkortet skal udformes. Der vil blive lagt vægt på andre områder, end hvad man klassisk gør, så I kan roligt glæde jer. Ind imellem vil vi lægge ekstra vægt på udvalgte vinområder eller vinstile alt efter, hvad vi kan få fingre i. Det kan eksempelvis være Cheverny, Vin Jaune eller Auvergne. Vi henter vin fra ca. +20 importører for altid at havde et bredt og mangfoldigt udvalg,” fortæller medstifter Johann Duedahl Jacobsen.

Læs også: Se billederne: Sådan så Nørreport Station ud i gamle dage

Folk der kender stedet, vil også vide, at lokalerne har et stort udendørs område med et hævet view direkte ned til søen. Det betyder selvfølgelig, at der til sommer vil være udeservering, så du kan nyde middagen eller et koldt glas rosé på græsarealet helt ud til vandet.

“Kaptajn er vores bud på at ligge tæt ved søen. Vi synes, det havde den rigtige følelse af, hvad vores forventninger var og er til adressen. Og herfra krydser vi fingre for, at folk vil elske det, vi kommer til at bringe til så unik en placering,” forklarer trejde og sidste ejer, Andreas Waechter.

Hvad: Restaurant Kaptajn
Hvor: Sortedam Dossering 45a, Nørrebro
Hvornår: Åbnede 15. februar

 

Hjælp os med at holde AOK opdateret. Send os en mail, hvis du oplever, at et af de steder, vi skriver om, ikke eksisterer længere, har skiftet navn eller hvis der er andet, som ikke stemmer. Vi sætter stor pris på din hjælp.

Se steder i nærheden...

Javascript is required to view this map.
Kort

Bemærk venligst at kommentarer ældre end 365 dage vil blive fjernet fra sitet.