AOK anbefaler
Bistro/brasserie
Klassikere
Romantisk
Udsigt
Brunch
Frokost
Middag
Dansk - nyt
Fransk/dansk
Kosmopolitisk

En strøm af ind-og udenlandske arkitektur- og designmennesker valfarter til restaurant Jacobsen på Strandvejen, lige ved Bellevues fluepapir. Ikke kun på grund af den maleriske udsigt over Øresund eller maden, men nok så meget på grund af manden, der i sin tid tegnede og indrettede restauranten, hvis navn den bærer.
Arne Jacobsens vision
Danmarks store arkitekt Arne Jacobsen tegnede i begyndelsen af 30'erne Bellevue Teatret og Strandparken som sin personlige version af tidens hvide funktionalisme og med ønsket om en "sammenhængende iscenesættelse af drømmen om en moderne livsstil i Danmark".
Myre-stole og fredet pejs
I 1999 genåbnede Anders Moesgaard restauranten i sin gamle skikkelse som et levende museum for den store arkitekt og møbeldesigner med Arne Jacobsens velkendte myrestole og lounge-areal foran pejsen, som er bygget i mursten og i øvrigt fredet. Den havle etage over pejsen er ikke en del af Arne Jacobsens oprindelige restaurant, og på de gamle tegninger på væggen, kan man se, hvor storslået langstrakt og i to etager, den oprindeligt har været. Restauratørerne har også påbud om, at der fortsat skal forefindes kaktus i restauranten. De har fået en skulturel plads ovenpå garderoben mod den dueblå væg.
Dansk design og nordisk køkken
I dag styrer yngre kokke køkkenet på Jacobsen med ambitionen om at forene klassisk dansk design med det nye, nordiske køkken og servere jordnær mad af sæsonens danske råvarer inspireret af skov og strand. Og til priser, der ikke får revisoren til at hæve brynene.
2 x Nicolai
Nicolai Tram, som var blandt de talentfulde, unge kokke, der kom i praktik på en spansk michelinrestaurant, og har tilbragt et års tid på top-restauranten La Terraza del Casino i Madrid, var Nicolai Byrholts partner og medejer indtil april 2010, men i dag er det Byrholt, der står bag restauranten. Han har før været udenbys, nærmere bestemt i Nice, hvor han var hoteldirektør på Auberge de Tourrettes, som det københavnske spisesteds-konglomerat Cofoco i dag driver.
Vi var 2 voksne, samt vores 8 årige datter som tog på Jacobsen, for at prøve deres søndagsbrunch.
Brunchtallerken bestod af 1 lille skive rå laks, hverken rimet, saltet, eller på anden måde tilberedt, så den rørte vi ikke.
Derudover 1 stk lille stykke brie, 2 micro stykker kedelige vafler, 1 brunchpølse, røræg, bacon samt 1 glas lidt kedelig drænet youghurt med ligegyldig drys.
Tilbehør til tallerknen var hjemmelavet nutella, og lidt marmelade.
Brødet var nogle lækre muffinslignende boller, som vi bad om at få fyldt op , da ingen af os var blevet i nærheden af mætte af den kedelige brunchtallerknen.
Vi bestilte udover brunchen, 2 glas appelsinjuice, samt 1 glas æblejuice til vores datter.
Ind kom 3 glas fyldt til randen med store isterninger og juice, hvilket desværre gjorde at juicen hurtigt blev vandet og var alt alt for kold at drikke.
Betjeningen var sød og venlig, men kan ikke opveje, at vi betalte over 600.- kroner for 2 voksne og et barn, for en lille og ligegyldig brunch
Det kunne have været så godt! Restaurant Jacobsen har en smuk udsigt, god mad samt venlig og opmærksom betjening. Men oplevelsen blev simpelthen ødelagt af ulidelig støj, der gjorde, at det var umuligt at føre en konversation med ens bordherre. Vi var et lille selskab på ti personer, der blev placeret i overetagen. I underetagen var der to store selskaber. Vi forstår ikke, hvorfor man ikke deler de store selskaber, så det ene flyttes til overetagen. Det giver bare ingen mening. Uanset hvor god maden var, så kan man ikke nyde den. Alt i alt var det en ulidelig oplevelse.
Havde i går aftes en helt forrygende oplevelse på Restaurant Jacobsen. Maden var ganske enkelt helt fantastisk, smukt anrettet som sjældent set, ualmindeligt velsmagende, friskplukkede urter fra skov og strand lige i omegnen, oste fra Arlas innovationsserie. Og til priser, der er langt under, hvad du ellers betaler for den slags kvalitet både mad- og vinmæssigt. Alle kan være med, og der var da også fyldt på en onsdag aften.
Også betjeningen var i top.
Skynd jer til Klampenborg før Michelin opdager denne perle!
Vi var 4 piger der købte en "sweetdeal" (altså en 3 rettes frokost menu til 50% rabat) .....
Maden var super og forudbestemt, men betjeningen virkede snoppet, og om det var fordi vi havde købt til 50% rabat eller det bare er sådan ved jeg ikke... men blev ikke lokket til at komme igen og betale fuld pris.
Selve restauranten skal ligne dansk design når det er bedst udadtil.. men meget slidt det meste.. fik bla. en stol med knækket ryg, bad om en ny, men kom aldrig. Så måtte selv skifte stolen ud fra et andet bord.
Til prisen har Restaurant Jacobsen en rigtig god frokost menu, og det er et rigtigt hyggeligt sted at tilbringe et par timer lørdag, flotte gamle lokaler og en fantatisk udsigt.
Et sted jeg har været gentagne gange og helt sikkert kommer igen.
Helt klart ikke værd, at rejse efter... Personalet har intet overblik, intet smil og virker generelt ret ligeglade....
Maden fejler ikke noget og det gør beliggenheden heller, men det opvejer ikke den ringe service.
Spiste frokost på Jacobsen i weekenden. Hele underetagen var booket til julefrokosten akkompagneret af sang, støj og fulde mennesker. Overetagen hvor vi sad udviklede sig til en sauna, mens ruderne duggede fuldstændig til. Heldigivs tog vores baby på 4 mdr. oplevelsen i stiv arm på trods af lang ventetid mellem retterne.
Forretten var en cremet kartoffelsuppe med porre og brødkrummer. Kompositionen virkede godt, men suppen virkede som om, den havde fået for meget fløde og skummede vel rigeligt. Porren var godt indslag og veltilberedt.
Hovedretten var et stykke oksekød med grøntsager og kartofler. Serveret med et flot synsindtryk og i minimalistisk stil. Normalt er minimalistisk (2 små kartofler) lig med høj kvalitet, men et af de to stykker kød var tørt og kedeligt - tenderende til brændt i stegningen. Grøntsagerne var den største skuffelse - stegte løgringe samt kogte kartofler, rosenkål m.m. De var kedelige og intetsigende - som kogt i ferskvand. Den flotte puré var ikke meget bedre.
Desserten var en æblekompot med friske øblestykker og en yoghurtpuré. Æblestykkerne havde en frisk og sød æblesmag og var dekorative. De øvrige elementer var desværre forholdsvist neutrale - som hovedretten.
Jeg kan slet ikke forstå, at nogle kan klage over jeres "Teatermenu". Disse mennesker må være ualmindelig forkælede hjemmefra. Vi besøgte jer i går d. 4/3 og fik netop serveret jeres Teatermenu. Den var fortræffelig, det var velsmagende, det var deilkat og det var flot presenteret. Serveringen var sød og rar - så altså IKKE NOGET AT KLAGE OVER - tværtimod - alt var perfekt.
Jeg havde booket et bord til lørdag aften og skrev i min mail til restauranten, at vi skulle i teatret. Reservationen blev bekræftet umiddelbart uden kommentarer. Da vi kom kl 1830 fik vi oplyst, at der først kunne bestilles fra a la carte kortet fra kl 19 og at der alene var en teatermenu på dette tidspunkt. En information der kunne have været rar at have fået, da reserverede bordet. To gæster bestilte herefter fra teatermenuen, mens jeg bestilte en hovedret fra a la carte kortet. Da de to på teatermenuen først skulle have en forret passede det fint med, at klokken ville være 19 inden hovedretterne skulle serveres. Dette bekræftede tjeneren ved bestilling. Kort efter kom der dog en anden tjener til bordet og oplyste os om, at dette alligevel ikke var en mulighed. Da vi spurgte hvorfor, var svaret melankolsk, 'det er et princip vi har'. Ingen yderligere forklaring, ingen undskyldning, ingenting. Vi forlod selvsagt restauranten og var heldige at få en bord på den anden siden af vejen på Den Gule Cottage. En som altid storslået oplevelse.
Jeg besøgte Jacobsen søndag d. 21. juni til Brunch med et par veninder. Desværre var oplevelse ikke god. Solen skinnede og betjeningen var ok, men brunchen var ikke 175 kr. værd.
Der kom 3 små tallerkner ind - da vi så portionsstørrelserne blev vi enige om, at det nok kun var til 1 person, men skuffede blev vi, da vi fandt ud af, at det skulle deles. Desuden var det blødkogte æg ikke blødkogt og det var koldt, patéen - en kedelig købe-paté - havde skorpe og kagen var vindtør. Brødet var kedelige kuvertflüte og det hele bar lidt præg af, at havde stået klar til servering lidt for længe. Det var kedeligt anrettet og ikke den store smagsoplevelse. Dog var yoghurten med den hjemmelavede müsli rigtig god, men portionen fyldte knap den hule tand.
Tjeneren havde fortalt os, at temaet for brunchen var "mad som i gamle dage". Jeg tror ikke, at man i gamle dage kendte til begrebet "minimalisme", når det drejede sig om portionsstørrelser.
Så går du efter at blive mæt efter en brunch, så kan stedet ikke anbefales. Spiser du til gengæld som en fugl og trænger til at tabe et par kilo inden badesæsonen starter, så er det vel ok, hvis man ellers ser bort fra den manglende smagsoplevelse og anretningen.
og nyd den gode mad og fin betjening ved 2 x Nikolai. Maden er nu sublim og med lokalt præg, priserne er mere end rimelige og terassen kan bruges ved varme aftener, bare der kommer lidt stearinlys på bordene og maden vil kunne beskues i de flotte koloristiske sammensætninger udover at det smager fortrinligt.
Min veninde og jeg havde en super aften på Jacobsen. Maden er i top. Der er kælet for detaljen og man er ikke i tvivl om at det er et meget kompetent og proffessionelt team der står bag denne friske og lette menusammensætning. Med skyldigt hensyn til restaurantens beliggenhed er der dejligt meget fisk. Udover de smukke omgivelser er betjeningen venlig og kompetent, man føler sig velkommen og velserviceret. Tak for en meget dejlig aften. Vi kommer snart igen. Jacobsen og 2x Nicolai gør det gastronomiske liv værd at leve.