Præciser din søgning i menuen
Omtale
Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 15/10/07

Restaurant El Viejo Mexico

  • Foto: Ikke oplyst
Midt på Store Kongensgade, lige overfor Ida Davidsen, ligger et stykke af det gamle Mexico. Det kalder restauranten sig i hvert fald, og temaet går igen i indretningen, der udover de sædvanlige palmer og kaktus især byder på ansigtsmasker og store gudebilleder.

På væggene er motiver af guder, der stammer fra 1400-tallets Azteker- og Maya-kulturer men også de endnu ældre Olmek og Tlatilco, kopieret fra det antropologiske museum i Mexico City, og forestiller bl.a. vindguiden, frugtbarhedsgudinden og majskornets gudinde.

Især sidstnævnte er vigtig for det mexicanske køkken. Først og fremmest i form af majsbrødet tortilla, der i friturestegt u-form kaldes tacos og i friturestegt trekantsform kaldes nachos. De tre er sammen med deres hvedemels-fætre burritos (med fyld), chimichanga (friturestegt, indbagt og gratineret) og quesadilla (pandestegt og gratineret i ovn) grundelementerne i det gamle mexicanske køkken og på El Viejo Mexicos menukort.

Sammen med andre gode specialiteter fra især det sydligere Mexico som f.eks. poppers, der er jalapeno-pebere fyldt med cheddar-ost, der bliver paneret og friteret. Eller fajitas, der er hvidvinsmarineret kyllingebryst, eller rødvinsmarineret oksemørbrad, der strimles og grilles.

Udover et kort med fortrinsvis vine fra Mexico og Chile har El Viejo Mexico også et ganske pænt øl-udvalg med både syv mexicanske og øl fra Holland, USA, Belgien og Tjekkiet.

Fra mandag til onsdag er I velkomne til at tage jeres egen vin med, hvis I betaler proppenge og oplyser det på forhånd, når I reserverer bord. Det gælder dog ikke i november og december.

Levende musik forekommer med ujævne mellemrum. Af hensyn til ovenboen, som man gerne vil bevare et godt forhold til. Derfor lukkes der først op for de musikalske udfoldelser, når ovenboen har givet besked om, at de er taget på landet. Af samme grund er der større chance for at støde på et mariachi-band i løbet af sommerferien.

Skulle man i øvrigt være blevet forelsket i restaurantens askebægre, fyrfadslyseholdere eller tequila-glassene med kaktus, kan de tages med hjem for et mindre beløb.

Læs Alt Om Restauranter i København.

Se steder i nærheden...

Javascript is required to view this map.
Kort

Skriv en anmeldelse

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register

Det mener brugerne..

 

Hvis der er meksikansk i El Viejo er der også katte i kattemad

Vi spiste et måltid der inde uden de store forventninger - og selv under disse forudsætninger blev vi slemt skuffede.

Elendige fråsne råvarer, miniature portioner som koster cirka 4 gange så meget (cirka/knap 200 kr.) som det er værd.

Kvaliteten nærmer sig ikke engang hvad man ville forvente for et billigt take-away sted - og jeg har det stadigt dårligt over tanken om at jeg har spist den mad.

Her kommer vi helt sikkert aldrig igen - og jeg synes det er en skamplet på Københavns ellers ganske fine udbud af restauranter.

 

Det tarveligste måltid nogensinde......

Der er INTET godt at sige om det her sted!!!!
Totalt overpriced.....
Små postioner......
Ingen smag i maden.......

Jeg sætter aldrig mine ben der igen! Fuldstændig fantasiløs anretning og absolut ikke et besøg værd! Jeg kan simpelhen ikke sige noget positivt omkring dette sted. Vi havde allermest lyst til at stikke en finger i halsen da vi kom ud derfra...

Dette sted får McDonalds til at virke som en gourmet restaurant.

To the tourists: DO NOT EAT HERE!

 

Slet ikke mexicansk.

Da jeg har boet i Mexico, kan jeg konstatere at denne restaurant på ingen måde serverer mexicansk mad.
De "Mexicanske" specialiteter som nævnes i anmeldelsen, vil du ALDRIG få serveret i Mexico (heldigvis!!).
Enkelte navne på retterne går igen, men tilberedningen og indholdet er noget helt andet.

Og endelig: "Tacos" er ikke friturestegte skaller! En Taco er en BLØD majstortilla som er foldet (en gang på midten - det er ikke en rulle) og med et hvilket som helst fyld inden i.

Tag til Mexico hvis I vil prøve mexicansk mad. I København får man intet originalt mexicansk, og det man får i stedet, smager generelt ikke særligt godt.

 

OVERPRICED, OVER-RATED,UNDER-PAR FOOD

I read all of these comments posted on this site for this restaurant before I tried this place. I have been eating mexican food in Texas,Arizona,Nevada,California and a few other states, also Tijuana,Ensenada, and Cabo San Lucas.
The only mexican items in this place is the furniture and decorations. The food is below average, service so-so, and the bill was very high. They charge for everything, beware.
Nothing special here. I guess if I were drunk I wouldnt notice,
but I wasnt, so I did. RIP

 

Kan klart anbefales

Vi havde en fantastisk fredag aften på El Viejo. Jeg fik en menu 2 med lækker mexicansk mad - ja man kunne smage hver enkelt ingrediens - og vinen ( Viña Lastra 2008) passede rigtig godt til maden.
Stemningen var varm, venlig og fuld af mexicanske rytmer. Vi havde besøg af en guitarist som virkelig kunne synge igennem. Aftenen endte med fællessang - på spansk vel at mærke - og en lille tequila på husets regning :)
Prisen var tilpas (samt overskuelig) og betjeningen var i top.
Meget anbefalelsesværdig restaurant.

 

Dårligt og lidt

Jeg spiste på El Viejo fredag d. 1. april (og dette er ikke en aprils-nar), hvor jeg bestilte Menu 2. Maden var ikke særlig interessant, og der var meget lidt af den. Selvom jeg bad om ekstra ris (som kostede 35 kr ekstra, for en mikroskopisk skål), var jeg efter restaurantbesøget glubende sulten. Det eneste positive var de vine, vi smagte.

 

Overpriced, rude chef, small dishes.

VERY disappointing and very overpriced.

The dishes are very small - order 3 courses. You'll need it. The food itself is totally average. My recommendation is to find somewhere else. You'll get the same quality but more of it.

What ever you do, don't try to talk to the chef - he's rude, obnoxious, and clearly hasn't got time for anyone (despite our bill being over 5000 kroner).

I've never been spoken to the way I was in here. Was very, very unhappy.

Was charged for an extra menu (3 courses) and am yet to see my money refunded.

 

SÅ GUDERNE SYNGER!!!

Mine kollegaer og jeg har længe kendt til El Viejo Mexico via vores arbejde. Som internalionale mad anmeldere består vi af en gruppe på 10 pers. med vidt forskellige nationaliter, som rejser verden rundt og besøger de finere restauranter, som byder på udsøgt gastronomi. Vi lægger stor vægt på kvalitet, service, pris og hygiejne. Efter længere tids planlægning var turen endelig kommet til Restaurant El Viejo Mexico i København. Vi blev varmt modtaget af en tjener og sat til bords.Vi bestilte alt hvad der kunne bydes på menukortet for afprøve det hele i fællesskab. Det var bestemt ik noget vi har fortrudt. Det er så sjældent i vores erhverv, at vi oplever at alt i en restaurant hænger sammen, men det gjorde det her. Fantastisk betjening, indbydende atmosfære, samt indretning, udsøgt mad, fornuftig priser og ikke mindst rigtig god hygiejne. Jeg kan på vegne af mine kollegaer og mig selv anbefalde restaurant El Viejo Mexico på det varmeste. Stort bravour til restauranten og dets personale.

 

Maden var okay- men lige pludselig var regningen 40% højere!

Vi fik Chicken Burritos som var ok- Så spurgte tjeren om vi ville have lidt sliced jalapenos og noget guacamole til-. Lige pludselig var regningen steget med 38 kr plus 55 kr for sliced jalapenos pr person oven i de 149 kr for hovedretten. Det er bare dårlig smag ikke at sige at disse "upsell" koster penge! Så af princip tager vi ikke derhen igen!

 

God mad - flot anrettet

Vi var to personer på El Viejo Mexico og vi gik ikke skuffede derfra. Efter at have læst kommentarer om folk der slet ikke blev mætte, var jeg da lidt nervøs ved at skulle derind, men der var absolut ingen problemer. Vi fik begge en burito til hovedret og efterfølgende en dessert, og ingen af os var sultne bagefter. Det hele var flot anrettet, og ikke bare klasket oveni hinanden på en stor tallerken som det tit er på de billige mexicanske restauranter.
Betjeningen var venlig, dog bestilte vi kaffe til desserten hvor de så glemte at tænde for kaffemaskinen sagde de, så den kom først da vi var færdige med desserten. Lidt ærgeligt.
Priserne var rimelig set i forhold til beliggenheden. Det var en smule dyrere end andre mexicanske vi kommer på, men kvaliteten og anretningen her var klasser bedre.

 

+++++ super god mad

helt overrasket over mexicansk mad, lækker anretning plus god betjening.
et stort klap til jer.

 

Rigtig god mexicansk mad

Var derinde med en veninde en tirsdag.
Maden var rigtig god, dog var det ret små portioner set i forhold til prisen. Man kan i hvert fald nemt spise både en forret og hovedret.
Rigtig venlig betjening, hyggelig baggrundsmusik og indretning.
Eneste minus var de små (banan?)-fluer der sværmede om hovedet hele tiden. (Jeg vil tro de kom fra de fine store planter i lokalet, men det var ikke specielt lækkert at skulle vifte fluer væk fra ansigt og mad hele tiden.)

 

Meget lækkert mexicansk.

Lidt ud over det sædvanlige mexicansk vi kender herhjemme, koster også lidt mere men er det helt sikkert værd. Søde tjenere med masser af overskud.

 

Meget lækkert mexicansk.

Lidt ud over det sædvanlige mexicansk vi kender herhjemme, koster også lidt mere men er det helt sikkert værd. Søde tjenere med masser af overskud.

 

bedste mexicansk restaurant i köbenhavn

Var inde sammen med venninden. hyggelige omgivelser, julestemning, gode mad og den bedste mojito, jeg nogensinde har fået.

Vi bad om menu 1 og det smagte bare kanon! gode salsa, hjemmelavede guacamole. Mörbradfajitas var også perfekt. Til desserten bestilte vi mexicanske kaffe som var helt suverent. Betejningen var helt fint. Jeg vil godt anbefale stedet.

 

Pris og Kvalitet/mængde hænger ikke sammen

Min kone og jeg sætter pris på stærk og krydret mad. Så El Viejo blev valgt denne lørdag aften. Vi startede med nogle margaritas, hmm tequialen kunne man ikke smage og meget små tillige 60 kr per styk, så kunne man vel nok få et dråber sprut i?
Min kone fik Chimichanga og jeg selv fik Fajitas med kylling og oksekød. Maden var kold og portionerne små øv. Prisen synes lidt høj for de børneportioner vi fik, jeg ville hellere have bestilt fra The Taco Shop som take away, her er kvaliten både bedre og smagen i top, og man kan frem for alt blive mæt. El Viejo er et besøg værd, hvis man ikke er gammel sulten og ikke har noget imod at betale for meget.

 

God mad god betjening

Vi spiste der igår og havde en god oplevelse. Alle retter var gode og der var kræset for detaljerne.Noget af det bedste mexikanske mad vi har smagt i København. Betjeningen var venlig og udsmykningen i restauranten var smuk. Men portionerne er for små! Min kæreste blev ikke mæt til trods for at han fik en hel menu til 230 kr. Og deres margarita er de mindste jeg nogensinde har set og man kunne ikke smage tequilaen. Vi måtte bede om ekstra shots, hvilket lige kostede en del oveni. Da regningen kom, skulle vi betale for 4 guacemole, selvom vi kun havde fået 2. Og der var en flaske vin, vi ikke havde fået. På bordet ved siden af, var en kunde blevet sur over ekstra ting på regningen, så jeg ved ikke om det var med vilje. Det giver et dårligt indtryk. Men vi vil gerne spise der igen, især hvis deres portioner blev lidt større!!!

 

hyggelig atmosfære

jeg var der inde og spise med mi kæreste, en af de mest hyggeligste og romatiske steder at spise og især hvis det skal være mexicansk mad... smagte rigtig godt og en god vin vi fik som passede godt til den krydderede mad.
tag helt sikkert derind og prøv, ingen skuffelse.

 

The Best in town!!

Helt klart nr. 1 i hele köbenhavn. Har besögt restauranten efter en catering vi havde fra El Viejo og alt var så smagtfuldt! Vi fik en tre retters menu, menu 1, hvor vi skulle dele tre forretter, to hovedretter og en dessert. Det hele blev serveret så elegant og maden smagte fremragende. Koriander, chili i behersket omfang. Dejligt at smage hjemmelavede delikatesser!

Dejlige omgivelser og dygtige tjenere!

Skal pröves!

 

Forventningsfuld men skuffende

Efter at have læst fine anmeldelser om El Viejo Mexico på nettet var besøget en meget stor skuffelse. Atmosfæren i lokalet er hyggelig og stemningsfuld og mit første indtryk var meget positiv og forventningsfyldt. Vi var et selskab på 6 personer og bestilte både A lacarte retter og tre retters menu. Forretterne bestående af typiske mexicanske forretter var skuffende og uinspirerende samtidig skulle vi betale 19 kr. ekstra pr. Guacamole pr. person som vi fandt ud af da vi modtog regningen.
Hovedretterne var ligeledes skuffende idet mængden af portioner var meget små og smagen var i alle vores tilfælde gennesyret af smagen af koriander og fedt. Vi fik 4 forskellige hovedretter og der var ikke en fra vores selskab som syntes at deres mad var god eller smagte godt. 2 fra selskabet var lige kommet hjem fra en 2 måneders tur i Mexico og de kunne overhovedet ikke nikke genkendende på smagen fra El Viejo Mexico til den mad de havde fået få uger forinden i Mexico.
Desserten var i 3 tilfælde virkelig skuffende idet 3 af os havde bestilt samme dessert hvorpå vi fik en tallerken som vi skulle dele. Desserten i vores tilfælde bestod af 4 iskugler, lidt frugt og mexicanske pandekager bestående af tøre kiks drysset med kanel og brun farin.
Alt i alt var det et meget skuffende besøg og alle 6 var utilfredse og følte at vi både havde spilt vores tid og penge på en intetsigende restaurant. Priserne er utrolig høje set i forhold til både kvantiteten og kvaliteten af maden og det er uden tvivl aller sidste gang nogen af os besøger El Viejo Mexico igen.
Som Holderg sagde: Hver mand sin smag, det er derfor alt mad bliver spist og alle kvinder bliver gift. I dette tilfælde hvor jeg næsten kun har læst rosende og fine ord om El Viejo Mexico kan jeg kun sige at Holberg har ret. Jeg håber at andre besøgende ikke får det samme indtryk som os og håber at vi måske bare ramte en dårlig dag for El Viejo Mexico.

 

God mexicansk mad!!

Jeg har, i snart mange år, besögt El Viejo Mexico mange gange både i selskab med min hustru og via vores firma og har kun haft dejlige oplevelser inklusive god mad og betjning. Stedet kan anbefales!

Der skal lige siges at jeg også har forsögt andre mexicanske restauranter i Kbh men her er alt anderledes på en god måde! Man kan sagtens smage at det meste er hjemmelavet.

 

kommentar til den nederste klage!

Desværre kan man ikke udelukke konkurrenternes beskidte tricks idag. Det var så tydeligt at vedkommende var helt ude af sig selv. At finde en speciel skrue i maden som bliver tilberedt frisk og under masser af lys, lyder ret underligt. Fajitas der var bestilt blev lavet på grillen. Skruen blev først opdaget da portionen var næsten færdig, bilig trick, men jeg tilbød alligevel at vi kunne lave en ny portion, selvom jeg var ret forbavset over skruens tilstedeværelset. Det hele, både gæstens opførsel og signalementerne var mistænkeligt. Jeg beklagede personligt og samtidig informerede gæsten om at jeg aldrig havde hørt eller set lignende i de sidste 8 år. Jeg tilbød en ny portion på husets regning og tog gæsten med i køkkenet og viste ham hvor vi tilberedte maden. Han kunne hellere ikke se hvordan en skrue kunne havne i maden og blev selv pinlig tilpas. Hvis jeg selv fik en skrue i min mad, ville jeg give besked med det samme og ikke vente til jeg havde spist op. Og at bede om en ekstra portion, lyder det endnu værre! Jeg fik ham til at forstå at sådan noget dirty tricks laver man ikke idag.

Og til sidst, en sådanne speciel skrue på 12 cm med et specielt skruehoved, har vi ikke i hele restauranten. Jeg synes I skulle skamme jer! Der findes desværre stadig folk der nyder at få en gratis middag i dag.

 

Skrue i maden

Jeg har her til aften spist på El viejo. Til min store overraskelse var der en skrue i hovedretten, som var smurt ind i smeltet ost. Jeg viste tjeneren dette, men han mente det ikke var noget problem og insinuerede at det var mig der havde anbragt den der. Selv efter at jeg fortalte hvor overrasket jeg var over den manglende imøddekomenhed, ændrede han ikke opførsel. Til sidst blev jeg spurgt om det var en ny hovedret jeg ville have. Denne behandling var virkelig noget af det ringeste jeg nogensinde har oplevet, og der blev ikke engang sagt undskyld. Virkelig under al kritik. En ting er sikker: aldrig mere El Viejo Mexicano!

 

mexicansk i høj klasse

lækker mad i høj klasse, romantisk atmosfære, en dejlig og god betjening, selv om det var fuldt hus,. Har været på nogle af de mexicanske restauranter i kbh og synes helt klart at maden her er af de bedste råvarer og smager helt frisk.

 

Maden smagte fremragende og

Maden smagte fremragende og der var nok af den
Betjeningen var i top
Autentisk indrettet

 

Nytårsaften 2007/2008

Det bedste nytår vi har oplevet under dejlige atmosfaere, flink betjening og en kanon 5 retters menu, rafineret, tastfull, med tilhörende vinmenu og stort fyrvaerkeri show til en yderst favorable pris.

Tusind tak for en uforglemmelig aften!

 

Nytårsaften 2007/2008

Det bedste nytår vi har oplevet under dejlige atmosfaere, flink betjening og en kanon 5 retters menu, rafineret, tastfull, med tilhörende vinmenu og stort fyrvaerkeri show til en yderst favorable pris.

Tusind tak for en uforglemmelig aften!

 

KLart den bedste mexicansk restaurant i Kbh. Farverige tallerkner, der saetter gang i smagssansen, den bedste Margarita, og en höflig, opmaerksom betjning og ikke mindst hyggelig atmosfaere. Kan varmt anbefales!!

 

AOK Tjenester

  • serviceicon

    Cateringtjenesten

    Modtag et væld af cateringinspiration, der matcher dine præferencer.
  • serviceicon

    Festtjenesten

    Skal du holde fest? Udfyld formularen og lad tilbuddene strømme til dig!
  • serviceicon

    Bordbestillings­tjenesten

    Bestil bord direkte gennem AOK.dk.Livebooking Iframe AOK
  • serviceicon

    Bryllupstjenesten

    Vi hjælper dig til at skabe dit livs fest. Her kan du finde inspiration til festen og til alle de andre ting, der hører sig til for et rigtigt bryllup.
  • serviceicon

    Hotel- og konference­tjenesten

    Her kan du søge efter overnatningsmulighed i København.Citybreak Iframe AOK (Hotel- og konferencetjenesten)
  • serviceicon

    Julefrokosttjenesten

    Skal du holde julefrokost? Udfyld formularen og få mange tilbud tilbage fra vore julefrokostudbydere.
  • serviceicon

    Nytårstjenesten

    Skyd nytåret ind med manér. Her finder du inspiration til festen med alle de ting, det indebærer.

 
Alt om København · Pilestræde 34 · 1147 København K (Find os på kortet)
© Copyright 2012, Berlingske Media