Efter en vinsmagning og en koncert, så endte vi spontant på Cofoco, hvor de heldigvis havde et ledigt bord til os.

Vi bestilte deres seks-retters menu og en flaske vin til deling.

Med en samlet pris på 375,- for dagens menu, så er jeg imponeret. Fisken var stegt helt som den skulle, grisekæberne var så møre og smagfulde som de nu kan være, oksemørbraden sad lige i skabet (dog undrede jeg mig over ægget) og desserterne sluttede aftenen af. Jeg takker kokkene for en skøn aften og tjenerne for flink betjening.

Vinen vil jeg ikke anmelde. Dertil var mine smagsløg for trætte ovenpå eftermiddagens aktiviteter.

Jeg kommer gerne igen.

Jeg spiste på Cofoco i tirsdags med min kæreste. Vi havde bestilt 5 retter på forhånd via sommertilbudet "Spis - blive hjemme og bliv mæt". Maden var lækker, selvom en enkelt, stakkels lakrids uden tilhørende kaffe nok næppe tæller som en ret.
Betjeningen var meget venlig, men meget rodet. Der var ingen, som spurgte, hvad vi ville drikke, og jeg måtte selv vinke forgæves et par gange for at få serveret en kop kaffe til sidst.
Det var ikke den samme tjener, som betjente os mere end en gang, så ingen vidste rigtigt, om vi blev betjent ift. drikkevarer osv. Jeg fik et drikkekort udleveret på min egen opfordring, men ingen fulgte op på det, og spurgte, hvad jeg ville have til maden.
Min kæreste endte med at drikke vand, selvom han gerne ville have købt øl.

Men vi fandt Cofoco hyggelig og rar - maden lækker og spændende anrettet. Og sommerkonceptet "Spis" var sjovt at prøve.

På trods af den lidt rodede betjening, vil jeg nok gerne komme igen.

Jeg var derinde med min veninde, og vi regnede med at kunne blive mætte ved at dele 4 retter, altså ved at betale 170 kr hver (retterne er steget til 85kr). Retterne var minimale - portionsstørrelserne var mindre end forretter. Der var alenlang ventetid mellem hver ret, på trods af vi kom tidligt på en hverdag. Derudover kostede postevand 20 kroner per person. Retterne smagte fint, men til størrelsen er de simpelthen ikke pengene værd. Jeg håber cofoco genovervejer deres koncept, for jeg plejede at være glad for resteauranten. Skal man op og betale 300 kr for at blive moderat mæt, synes jeg, cofoco er langt væk fra deres gode udgangspunkt.

Den nye koncept holder 100%. Maden, vinen, stemningen og betjeningen er så lækker på Cofoco.

Aldrig har jeg ventet så lang tid på at få serveret en menu. Godt nok var der tale om en 6-retters menu, men retterne var meget små og når man så ventede ½ time til 3 kvarter imellem hver ret, så blev man ret utålmodig. Vi havde reserveret bord kl 20 og forlod restauranten lige idet sidste mundfuld var spist lidt i 24. Det er simpelthen for ringe. Retterne var fine, smukt præcenteret og smagte godt, så hvis man ikke har noget imod ventetid er det et dejligt måltid.

God mad og drikke, ganske simpelt. Dog minus for at de tager penge for postevand, især når man har bestilt en flaske vin.

var på cofoco for et par dage siden, det rykker virkelig med deres nye consept,,,,,,super lækker mad, som nærmer sig gourmet, men billigt,,,, man får virkelig meget for pengene, og alt smagte fantastisk, jeg spiser meget ude, og gerne på noma, søllerød kro, paustian og andre gourmetsteder,,,,,cofoco ånder dem gevaldigt i nakken med deres lækre mad,,,, kommer igen klart

Rigtig dejlig mad, små velsmagende retter. God atmosfære og god betjening.

Er vild med det nye concept! Alle retter var meget smagfulde og œstetisk smukke. Jeg fik ialt 6 retter, man kan sagtens klare sig med fœrre:).
Dejlig behagelig betjening. Meget anbefalelses vœrdigt.

Besökte restaurangen en lørdag afton. Menukortet har (för tillfället) 8 huvudrätter och tre efterrätter. Vi prøvade 6 av rätterna; alla huvudrätter. Maten håll genomgående hög kvalitet och speciellt kalvemørbrad och kalvkæbe var bland det godaste, bästa kött vi ätit/spist på riktigt lång tid!!! Servicen från personalen var god, uppmärksam och trevlig/hygglig. Temperaturen i lokalen var alldeles utmärkt. Vi kommer definitivt tillbaka.

Det var en aften med lækkre omgivelser og god mad.

Som anført i andre anmeldelser, var der også denne aften problemer med varmen/indeklimaet.

Foretten, en fois grais terrine, var på det jævne, og det indryk kom til at gå igen både mht. vine (glas med rødt og hvidt per mand blev serveret på samme tid!!!), mad og ikke mindst betjening. Cofoco er nu på det jævne, et godt stykke fra tidligere tiders klasse. Desværre.

Min kæreste og jeg var på Cofoco i går, og vi er begge dybt skuffede. Vi havde glædet os til god mad og en hyggelig aften, men det var ikke hvad vi fik.

Maden var uinspireret. Risottoen var ikke kogt nok og krævede derfor god kæbemuskulatur, hvilket vist ikke er meningen med en risotto. Fisken var tør, og tilbehøret nærmest ikke til at få øje på. Fumét'en/sovsen smagte ikke af fisk, men kun af smør. Kun desserten samt brød og smør var udmærket.

Madkvaliteten kunne vi måske have levet med, hvis nu stemningen havde været god, og vi havde en hyggelig aften i øvrigt, men forholdene i restauranten gjorde det umuligt.

Støjniveauet på restauranten var virkelig højt, og konceptet med langbordet gjorde det ikke bedre. Derfor sad vi begge foroverbøjet og råbte til hinanden for at få føre en helt almindelig samtale.

Temperaturen i rummet var samtidig en meget effektiv sauna værdig, og bikini ville nok have været den mest behagelige påklædning. Vi måtte bruge vores servietter til at tørre sved af med. Det undrede mig, at man ikke forsøgte at skabe lidt gennemtræk.

Vi ventede meget længe på maden, hvilket er overraskende, når menukortet er så småt, og man bestiller alle tre retter med det samme. Ventetiden blev selvfølgelig heller ikke bedre af, at vi sad efterhånden godt gennemblødte midt i støjinfernoet og bare gerne ville slippe ud derfra!

Betjeningen af os var dog meget venlig og smilende, omend jeg én gang blev meget bryskt skubbet væk, da sidemanden skulle have en servering. Her havde et lille undskyld mig været klædeligt. Og så trak det også ned, at det tog tre forsøg at udskrive en korrekt regning.

Så vi forlod Cofoco skuffede over madens kvalitet og med hovedpine, ømme stemmebånd og temmelig klistrede. Både støjinferno og temperaturer gør sammenligningen med 'helvede' helt passende. Det var på ingen måde en oplevelse, der var pengene værd.

Jeg ved ikke, hvad folkene bag Cofoco i sin tid gjorde rigtigt, som scorede dem så gode anmeldelser, men hvad end det var, har de mistet det undervejs eller trukket sig tilbage og overladt geschäften til amatører.

Efter tidligere at være lokket forbi (og blevet svært skuffet over) Scarpetta, Cofocos da seneste skud på stammen af konceptrestauranter, var jeg forbeholden over at skulle besøge Cofoco, men et gavekort på 200 kr. og masser af gode (om end gamle) anmeldelser fik mig alligevel afsted. Stor fejl.

Erklærer man sig som tilhænger af konceptet "Less is More", og driver en restauration ud fra dette koncept, må man forstå, at mindre kun kan være mere, såfremt det mindre, man får, er af bedre kvalitet. Dvs. man betaler mere for mindre fordi man vil højne madkvaliteten på bekostning af madkvantiteten og til dels også kvaliteten af andre elementer i den samlede restaurantoplevelse. Vi gæster accepterer at skulle sidde ved langbord, vi accepterer sparsommelig og halvuinspireret indretning, vi accepterer reducerede menukort, vi accepterer skemalagte spisetider og vi accepterer langsom og upersonlig betjening, fordi vi derved loves gourmetspise af en kvalitet, der langt overstiger prisen sammenlignet med en egentlig gourmetrestaurant. Restaurationen, derimod, må altså tillades at fejle på alle andre punkter end ét: madkvaliteten.

Så min kæreste og jeg indfandt os spændte kvart over otte på vores henviste pladser ved langbordet (på trods af, i øvrigt, at der var masser af to-, fire-, seks- og ottemandsborde, der var ledige, og skulle vise sig for størstedelens vedkommende at forblive ledige til vi forlod restauranten senere på aftenen). Vi bestemte os hurtigt for cava og gin og tonic til aperitif, risotto til forret, helleflynder til hovedret og kirsebær med chokoladekage og is hhv. jordbær med karamel og mascarponecreme til dessert. Hertil boblevand til kæresten, og dedikeret ølelsker som jeg er, havde jeg valget mellem tre af Gourmetbryggeriets titler: Blanche, Piney eller Bock2. Ingen af dem er særligt gode, Bock2 er alt for heftig, ikke mindst til risotto og fisk (faktisk har jeg svært ved at finde en ret, den passer til, med mindre vi kører et chili-juletema) og Blanche er for vandet til min smag, så valget faldt på Piney. Efter godt ti minutter med tjenere, som hyppigt passerede langbordet med blikket stift rettet fremad, lykkedes det os og vores lige så frustrerede naboer at vifte os frem til en tjeners opmærksomhed, og vi fik bestilt.

Efter yderligere godt ti minutter dukkede drikkevarerne op med følge af et stort, mørkt hjemmebagt brød med smør. Jeg studsede lidt over logikken i at servere samtlige drikkevarer på én gang. En aperitif ligger i sagens natur før måltidet, og en åben flaske boblevand og en åben øl bliver jo hverken mere sprudlende eller mere kold af at blive serveret en halv time før maden. Nå, men skidt - gin og tonic er et hit, som altid har mindet mig om lange flyrejser til eksotiske og spændende steder, så der er jo rigelig grund til at skåle og smile forelsket til hinanden over langbordet.

Men okay. Naturligvis forventer jeg ikke en flaske Bombay, 1½ l. Schweppes Tonic Water og en spand isterninger i en lyserød gaveæske med en stor sløjfe omkring og et kærestebrev vedhæftet, men når man bestiller en gin og tonic til en halvtredser som aperitif, ville det da være rart, hvis der var bare ét helt skud gin i. Men skidt med det, tonic smager udmærket, der er masser af isterninger i til at modarbejde den stigende temperatur i lokalet, og vi venter jo alligevel på risotto, helleflynder og kirsebær, så en kikset gin og tonic efter et lille kvarters ventetid skal da ikke slå ens humør ud.

Det begyndte til gengæld at ske, da risottoen efter en lille halv time dukkede op, og bestemt udstrålede indbegrebet af less-is-more-princippet: en klat risotto, ca. 5-6 cm i diameter, anrettet med lidt krabbekød, agurketern og en kvist dild. Det så godt ud! Jeg rider gerne med på less-is-more-bølgen. Jeg elsker den! Men efter at have sat tænderne i risottoen, og den første oplevelse var, at den hang fast i tænderne, begyndte jeg virkelig at frygte at gin og tonicen var et opskænket varsel om hvad der måtte komme på tallerkenerne senere.

Risen var ikke kogt færdig, og selv om krydringen overordnet var fin, faldt retten yderligere igennem, da smørmængden var kraftigt overdrevet (jo, bestemt, det er tydeligvis smør af overlegen kvalitet, men lidt mådehold har nu aldrig skadet). Krabbekødet var koldt og smagte mistænkeligt af lage. Det bedste ved risottoen var ærgerligt nok agurketernene og dildkvisten på toppen. Jeg fik flashback til Hell's Kitchen, og så for mig en edderspændt Gordon Ramsay, som kaster en varm pande med risotto efter en angst udseende kok-wanna-be-køkkenchef og råber "IT'S RAW YOU IDIOT! RAAAWW!!!", og jeg kan kun undre mig over hvilken type køkkenchef, der tillader en så mislykket risotto at forlade køkkenet. Det faldt mig naturligt umiddelbart at sende tallerkenen retur, men jeg kunne simpelthen ikke overskue en gentagelse af ventetiden på endnu en klat risotto i appetizer-størrelse, og satte i stedet min lid til at det blot var endnu en svipser, og at helleflynderen nok skulle redde aftenen. På dette tidspunkt var kæresten og jeg virkelig glade for, at betjeningen ikke havde fjernet det glimrende appetizer-brød - tydeligvis med samme dejlige smør, som kokkene var lidt for rundhåndede med i risottoen. Indtil videre var brødet det bedste, der var stillet på bordet.

Den næste halve time gik med at vente og svede i den kontinuerligt stigende temperatur, og prøve at holde en samtale kørende ved vores lungers fulde kraft for at kunne trænge igennem lydtrykket fra resten af bordet, specielt fyrene til min højre side, som tydeligvis skulle i byen efterfølgende, og for hvem det da senere også lykkedes at vælte en flaske rødvin ud over bordet og dermed skabe den perfekte afslutning på en romantisk aften. Det skal pointeres, at det ikke er fordi bordet er specielt bredt at man er nødsaget til at sidde og næsten-råbe til hinanden. Det er ganske enkelt den naturlige følge af at sætte folk skulder mod skulder, 20-25 stk. på hver sin side af et langbord for at maksimere profitten. Har du været på Heidis Bierstube? Så har du en idé om hvordan det er på Cofoco - her er der bare varmere.

Jeg var i forvejen lidt skeptisk over for langbordskonceptet. Klart - som vi har læst, kan det formuleres, at "Her kan man, ligesom mange steder i udlandet, sidde og spise side om side med andre gæster," men selv da siger man egentlig ikke noget positivt om det. Det, jeg oprindeligt var betænksom overfor, var den reducerede intimsfære, når man nu var ude på romantisk ærinde med sin hjertenskær, men jeg havde ikke drømt om at skulle ende med hovedpine og halvklaustrofobi, fordi man følte at der netop var dumpet en komplet Crazy Daisy fra provinsen ned omkring en. Det eneste, der manglede i det billede, var et repetitivt beat, fri bar og nogle glowsticks. Jeg selv passede på dette tidspunkt også glimrende ind i scenariet med mine bare arme efter at have strippet ind til undertrøjen for at reducere svedplamagerne til under livet, hvor mine jeans føltes som et rigtig dårligt valg til en aften på Cofoco. Vi jokede lidt med at vi skulle huske svømmevinger og badebold til næste besøg, så i det mindste var humøret stadig højt.

Nå, men langt om længe dukkede hovedretten op, vel i tide til at øllet nu var perfekt dovent og lunkent. Men retten så godt ud! Et generøst stort grillet stykke hvid helleflynder, lagt på en bund af ærter og bønner, med nogle enkelte skiver små nye kartofler, altsammen i et lille hav af "fumét". Dette "fumét" var jeg egentlig ikke klar over hvad var, men da tallerkenen kom forbi min næse, tænke jeg umiddelbart "smørsauce", og det lignede det da også. Det smagte sådan set også af smør. Smør og fiskefond. Men mest smør. Meget smør. Okay, fint nok, nu havde vi efterhånden forstået, at de var glade for deres smør i køkkenet, men det var igen lidt ærgerligt med doseringen. Her gik det primært ud over ærterne og bønnerne, som så fantastisk lækre ud og var veltilberedte, men sølet til i smør så man ikke kunne smage dem. Selv kartoflerne led under mængden, omend ikke så voldsomt som med grøntsagerne.

Hvor filmen virkelig knækkede var ved fisken. Den var tør, og efterlod én i et forsøg på at tilføre væde ved hjælp af smørsøen. En svær opgave, som umuligt kan ende godt, endsige delikat. "Tør" opsummerer egentlig bedriften i ét ord, og der er ikke så meget mere at sige end det. Når man serverer en ret hvis hovedingrediens - med en andel på over 90% af den samlede volumen - er et enkelt stykke grillet fisk, ja så er retten ganske enkelt mislykket og hører hjemme i skraldespanden hvis ikke dette stykke kød er stegt ordentligt. Det mest triste var, at vi begge to indtil videre kunne have præsteret bedre resultater i vores køkkener derhjemme. Det næstmest triste var, at køkkenchefen tydeligvis igen havde været på tønden eller ude i baglokalet med en flaske rødvin da retterne forlod køkkenet. For hvilken køkkenchef, der sammensætter et konceptmenukort med tre gange tre retter serveret i skemalagte bølger, vil kunne forsvare, at man ikke kan gennemkoge ris eller få fisken af grillen inden den bliver tør? Ikke en køkkenchef med respekt for sig selv eller sine kunder, det er i hvert fald sikkert. Teknisk set et lavt ambitionsniveau, i praksis jammerligt eksekveret.

På det her tidspunkt vil vi egentlig gerne bare ud. Ud at få noget luft, ud at få noget ro, ud at få noget tid til hinanden, ud at få en Panodil. Dog skal desserten vise sig at være et mindre plaster på såret, på trods af at vi igen må vente en 15-20 minutter på den. I den periode når en af tjenerne at spørge om vi har lyst til noget ost inden desserten, men min kæreste er klog nok til at takke nej. Ja, jeg ville da gerne have svaret hende selv - problemet var bare, at jeg ikke kunne høre et ord af hvad hun sagde, eftersom hun stod på den anden side af bordet.

Desserten, jeg fik, var to kirsebær, lidt creme baseret på reduceret kirsebærsaft, en klat is med nogle citrusagtige krokantstykker drysset over og et lille stykke chokoladekage. Meget less-is-more-agtigt (som en god dessert skal være), og ganske lækkert. Kirsebærrene var modne og søde, chokoladekagen var god, og isen smagte hjemmelavet og var meget lækker, ikke mindst pga. krokantstykkerne. Kirsebærreduktionen var en anelse klæg og lidt for sød, og passede egentlig ikke så godt ind i resten af tallerkenen, men næstefter brødet var denne ret klart den bedste.

Regningen lød på 770 kr., selv i anden omgang, efter vi havde påpeget, at vi ikke havde fået to, men ét glas cava. Det ville være nemt at sige at ift. kvaliteten skulle der skæres i hvert fald 400 kr. af det beløb førend det stemte overens med det leverede. Problemet er bare, at en mislykket ret er en mislykket ret uanset pris, på hvilken hver en skilling er spildt, og med undtagelse af desserten var intet lykkedes for Cofoco. Tilsæt dertil en absolut horribel atmosfære med lange ventetider og hovedpine og vådt undertøj til følge, og man føler sig holdt seriøst for nar.

Jeg er personligt færdig med alt, der hedder Cofoco, og vil anbefale alle, jeg kender, ikke at besøge deres restauranter. Jeg lader mig til gengæld fortælle at deres catering skulle være glimrende, men har dog ikke selv smagt maden derfra.

Jeg har både spist på restauranten på Vesterbro og bruger deres take-away 2 gange om ugen. Det er supergodt og kan varmt anbefales...

Vi har i aften (5 feb) været med mit firma på cofoco og spise (på min anbefaling), men det var en lang nedtur.
Vi fik en vin som var anbefalet af tjeneren fordi den "passede til svinet" selvom det kun var mig som havde bestilt svinekød De kom straks med 3 flasker rødvin som bestilt med vi var alle 7 enige om at det var en sur dårlig vin. Den kostede 250 kr per flaske men vi fik bare den besked at det var "konceptet her". Hovedretten og desserten var kold for ca. halvdelen af os så det var også en dårlig oplevelse.
Alt i alt en elendig oplevelse og skal du derned så husk din egen vin og mikroovn for deres vin er elendig og deres mad er kold.

Var på Cofoco i aftes med kunder og fik en førsteklasses behandling af personalet. De var meget opmærksomme fra start til slut. Specielt hovedretten, Kalveentrecoté var virkelig lækker og veltilberedt. Vi sluttede af med klassikeren, creme bruleé som altid er en fornøjelse. Jeg er lidt imponeret over at de formår at holde det høje niveau, år efter år. Så jeg kan varmt anbefale stedet, også deres take away butikker rundt omkring i byen :-)

Jeg var inde og spise for noget tid siden. Tjeneren var rigtig glad og venlig fra starten, hvilket gav et rigtig godt indtryk. Det blev kun fuldendt af en utrolig lækker middag, vi fik det bedste kød jeg længe har smagt. Normalt spiser jeg ikke meget kød, men den aften vi fik oksemørbrad og hold da helt ferie, det var smagfuldt og mørt. Er også tilhænger af deres take away...

Vi havde høje forventninger til besøget på Cofoco, men de blev desværre aldrig rigtigt indfriet. Maden er god, men i bund og grund uinspireret og kedelig at spise. Stemningen er som på Jensens, hvor det er tydeligt, at der afvikles en del forretningsmiddage i løbet af aftenen. Betjeningen var meget god, kvikke når der var behov for det, og ude af billedet, når der ikke var behov for det.

Cofoco har aldrig skuffet mig. Om det har været kæresten og mig, parmiddag eller med vennerne.
Hyggeligt indrettet, opmærksomme og dygtige tjenere, spændende og veltilberedt mad, fint vinkort og så sidst men ikke mindst: overkommelige priser.

Recently ate dinner there on a weekend evening. The food we got tasted very good. I also like them giving you an entire bread. However, we had to wait for a very long time until we actually got the food. A restaurant that only serves three main courses should be able to cope better with it being full. The wine was of good quality but served too early and too warm. Finally, I found it disappointing that a place like that doesn't serve Espresso coffee.

Kvalitetsmæssig god mad
Dårlig betjening, der til trods for prisen bærer for meget præg af samlebånd.

Kvalitetsmæssigt er maden helt i orden, men betjeningen er simpelthen for ringe og uprofessionel. Tjernerne burde vide mere om mad og vin i stedet for blot at remse ordret op fra menukortet. Der er altså lidt for meget Jensens Bøfhus over betjeningen.

Min gode veninde og jeg skulle besøge det Nye Teater forlende aften. Vi benyttede lejligheden til at kigge inden for hos Cofoco. Det var et godt valg. Vi ankom lettere forsinket til spisestedet og havde kun en time til både at bestille og spise. Personalet på stedet klarede denne opgave med top karakter. Vi fik serveret Cofocos trerettersmenu til 250,- med tilhørende vine til mellem 65-80 kr. pr. glas. Kælderlokalerne var fine og meget hyggeligt indrettet, så stemningen var i top. Støjniveauet var relativt lavt den aften vi besøgte stedet.

Afslutningsvis skal det siges, at vi kom lige til tiden på teatret, så det var perfekt.

Perfekt middag. Har ikke nogle kritikpunkter. Rigtig god mad til en billig penge, og overraskende billige vine. Super sødt personale og dejlge lokaler.

Altid en oplevelse af spise på Cofoco - menuen ændres jo, og jeg har vel efterhånden været der 10 gange. Maden er altid veltillavet, vinen er billig men god (vi mangler en australsk shiraz), og det hjemmebagte brød er virkelig et hit. Jeg har efterhånden spist på både to og tres-stjernede Michelin retauranter, så seks stjerner kan det aldrig blive til i denne kategori, men pris og kvalitet taget i betragtning er det kanon!

Jeg var vildt imponeret over kvaliteten af maden og de super rimelige priser. DOG skal det nævnes, at p.g.a. det reservationssystem Cofoco anvender (Der kan kun reserveres bord enten kl. 18.30 eller 20.30) fik vi vores 3-rettes menu serveret med et tempo, som selv den hurtigste formel 1 ræser ville misunde. VI skyllede vinen ned fordi bordet skulle besættes igen 20.30......ærgeligt

Dette var en virkelig hyggelig opplevelse! Maten var god og stemningen intim selv om vi fikk plass på fellesbordet.

Jeg har været på tre af de danske Michelinrestauranter alligevel vil jeg altid foretrækker Cofoco og dens søster restaurant Les Trois Cochons. Deres priser er simpelthen bare så sympatiske, og jeg har endnu ikke været i stand til at sætte en finger på kvaliteten af maden. Vinkortet er vel kort, men tilgengæld meget rimeligt i pris, og kvalitet.

En rigtig god restaurant, hvis man vil have god mad og gode vine, men ikke vil bruge hele budgettet på en enkelt aften. Lokalet er virkelig hyggeligt - især kan det være festligt at sidde ved langbordet, hvor man næsten ikke kan undgå at komme i snak med de andre gæster. Altid venligt personale og god stemning.