Præciser din søgning i menuen
Omtale
Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 15/10/07

Restaurant Chili

Chili er Københavns ældste burgerrestaurant, hvor du kan få burgere i mangfoldige udgaver serveret med en masser af tilbehør i karussel. På den cafeteria-agtige restaurant behøver du ikke være bange for at børnene spilder på dugen - her en nemlig ingen.
Chili er Københavns ældste burgerrestaurant, hvor du kan få burgere i mangfoldige udgaver serveret med en masser af tilbehør i karussel.

Maden
Burgerne fås i mange nationaldragter og serveres altid med pommes frites og masser af tilbehør at vælge i mellem, hvilket er en fordel, hvis man f.eks. ikke bryder sig om at få løg i sin burger. Vil du have din burgerbøf gennemstegt, skal du sige det ved bestillingen, ellers bliver den rosa.

Foruden burgere med kød kan du få en vegetarburger og kylling i forskellige tilberedninger. Vil du gerne have maden med hjem, kan det også lade sig gøre.

Indretningen er grøn og rød og med halvtredsernes Amerika i tankerne. Du kan roligt tage poderne med, for her er ingen dug, som man kan spilde eller tegne på, og menukortet har også en børneburger. Chili har bordservering, så du ikke behøver at stå i kø eller balancerer rundt med mad og bakker selv.

Om sommeren kan vinduerne ud mod Vandkunsten åbnes, så Chili næsten føles som en udendørs cafe.

Se steder i nærheden...

Javascript is required to view this map.
Kort

Skriv en anmeldelse

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register

Det mener brugerne..

 

45 minutter senere....

Har været flere gange på Chili og har aldrig gået skuffet derfra...indtil en tirsdag eftermiddag for nyligt. Stedet var langt fra fyldt og tjenerne fandt enda tid til at snakke i mobiltelefon og drikke kaffe. Vi lagde mærke til 4 tyske gæster der bestilte lige før min kæreste og jeg. Tiden gik og på et tidspunkt gør jeg tjeneren opmærksom på at vi altså nu havde ventet i 40 minutter, ( tjenerne henvendte sig aldrig til os), og da de tyske gæster endnu ikke havde fået deres, kunne vi jo regne ud hvor det bar hen af.10 minutter skete der dog noget. Maden var som den plejer, god til prisen. Men at man ikke er istand til at yde bare en nogenlunde service er bare ikke iorden. Jeg mener `come on`, det en burger med fritter. Hvor svært kan det være!!. Kan ikke længere anbefale dette sted til andre.

 

Sodavand uden brus & kold burger

Jeg har besøgt Chili gentagne gange og har altid synes om at komme der, men her sidste gang blev jeg noget skuffet. Først bliver jeg serveret en helt flad cola dvs ingen brus overhovedet. Da jeg så klager til den noget travle tjener(de var kun 2 på arbejde), bliver jeg oplært i at der intet er i vejen med colaen. Jeg får byttet colaen til en anden, som også er flad:( Da vores mad kommer efter at vi har ventet i 40 minutter, er burger bollerne helt kolde - som om de slet ikke var blevet varmet. Det ender med at 4 ud af selskabets 6 gæster må sende maden retur. Efter yderligere 15 minutters venten, får vi så den nye mad hvor bollerne nu er varme men nærmest er ristede for meget så de er helt tørre - på dette tidspunkt giver vi op, da vi er bange for at falde ned af stolen af sult. En meget skuffende oplevelse, som vi ikke har tænkt os at gentage.

 

Alm. burger og det er sgu fedt!

Jeg havde sat næsen op efter en buger, som ikke skulle være speciel fancy...og det fik jeg.
God smag, gode valgmuligheder, ikke som mange andre steder i byen hvor man får himmelvendte øjne, når man vil have noget ud af burgeren eller noget ekstra i. Så en god oplevelse. Ses snart igen.

 

Verdens kedeligste burgerbolle

Når et sted slår sig op på at være specialist i burgere, har man ret til at forvente en god burgeroplevelse.
Men "Chli" skuffer - kedelig, komplet industri-burgerbolle med ligeså ligegyldige industri pommes frites til.
Ikke rigtig godt, heller ikke rigtigt elendigt - bare komplet intetsigende.
Man er ikke stolt, når man ryger i en turistfælde i sin egen by!

 

Standarden har været højere

Spiste frokost sammen med familien, min chilliburger var ikke den bedste oplevelse, kødet var fint nok og stegt helt perfekt, men selve burgerbollen, den virkede som om den havde ligget for længe i solen, den var knastør, jeg kunne fra min plads se det fine skilt, hvor restauranten var blevet kåret som den bedste burgerbar i 2001, det har nok været en bolle fra dengang. Mine 2 ledsagere fik kyllingesandwich, her bar brødet også præg af dårlig kvalitet, skuffende. De
8 slags tilbehør fejlede ikke noget, her var alt perfekt, men som helhedsindtryk -----
meget skuffende.

Vi har gennem årene, før indtaget frokost på denne restaurant, med stor succes, men denne gang var det noget af en skuffelse.

 

Også jeg hat svært ved at genkende

alle de negative kommentarer, jeg har kun positive oplevelser på Chili. Det bedste er at man ved kvaliteten er god, modsat McD og endda diverse andre café kedelige burgere der ikke længere ligner burgere. det gør de på chili og det har de gjort så længe jeg husker det. vi ses selvfølgelig igen.

 

Skønt sted - hvis man er til hår i maden og dårlig betjening!

Fandt et langt sort hår i burgeren og ja, det er bestemt hvad der kan ske.
Jeg havde dog forventet at få en anden, men nej den temmelig ligeglade tjener sagde at det i princippet kunne være et af mine egne. Jo vist, men så havde jeg nok ikke tabt det ind i midten af kødet.
Kommer ALDRIG i den restaurant igen!

 

Saet aldrig dine ben her!

Var paa Chili for nogen tid siden og fik serveret en toer bolle og et stykke koed uden tilbehoer. Til trods for at vi gentagne gange gjorde betjeningen opmaerksom paa dette. Da vi skulle betale fik vi at vide, at man ikke kan regne med at faa tilbehoer til sin burger, dvs. At ketchup, dressinger, salat osv er EKSTRA, og kun noget det foelger med, hvis de er saa heldige at have nok 'karruseller' til alle gaesterne!!! Vi skulle derfor betale fuld pris, selv om vi kun havde faaet et halvt maaltid....Hmmm, vi har tydeligvis HELT forskellige meninger om man kan kalde et stykke toert broed og et stykke koed uden noget for en burger.... Saetter aldrig mine ben der igen og kan kun opfordre andre til at goere det samme, hvis de ikke vil snydes.....

 

Høje priser og dårlig mad!

Aldrig er jeg blevet så skuffet over et spisested. Jeg var på Chili d. 15. september og jeg bestilte chiligryde med kartoffelmos. Det jeg fik var noget kødgrums der aldrig havde set skyggen af chili og mosede halvkogte kartofler der intet havde med kartoffelmos at gøre. Jeg ville så lægge en klat smør på dem, men de var så kolde at det ikke engang kunne smelte. Vi havde ikke tid til at få noget nyt da vi skulle i biografen, så jeg blandede det bare med det varme, men kedelige kødsjask. I øvrigt fandt jeg flere dage efter ud af at de havde slået en flaske rødvin ind (142 kr.) i stedet for to glas (2 x 36 kr.), og deres priser er ikke just billige i forvejen med så ringe kvalitet(129 kr. for chiligryden), så det var en dyr "fornøjelse" og absolut ikke noget jeg kan anbefale. Næste gang bliver det Café Katz som vi plejer, det ligger lige ved siden af, er billigt og super god kvalitet. Der føler man sig ikke snydt, når man går ud af døren.

 

Studierabat

Chilli har forresten et glimrende tilbud til studerende; vis dit studiekort ved bestilling (dette glemte jeg selv første gang og så går den forståeligt nok ikke) og få en gratis 1/4 l sodavang med til din bruger! Det kan vi li..

 

Til at stole på

Der er absolut intet fancy ved Chili, og det kan jeg rigtig godt lide.. Man kan sige meget om konceptet, men det virker fint for mig! Oksekødet til burgerne er hjemmehakket og utroligt smagfuldt.. Betjeningen er kvik og smilende og når jeg besøger Chili føler jeg mig yderst velkommen! Det er dejligt med et sted hvor man kan komme som man er og hvor man ikke skal bekymre sig om at spilde på dugen, men hvor man ikke bliver affodret med klam fast-food.. Chili er til at stole på og man ved hvad man får, derfor kommer jeg der ofte og derfor vil jeg give Chili 5 stjerner, samt mine bedste anbefalinger..

 

6 stjerner til Chili

Rettelse: 6 Stjerner til Chili!

 

6 stjerner til Chili

Rettelse: 6 Stjerner til Chili!

 

5 stjerner til Chili

Jeg kan VARMT anbefale restaurant Chili! Har kommet der en del gange efterhånden og jeg er altid blevet betjent med et smil. Maden er rigtigt lækker, specielt deres kylling/karry burger. Jeg er overbevist om at brugerne der har afsendt en dårlig kommentar, har været der på en dårlig dag. Hvis du vil besøge et sted med dejlig service og fantastisk mad - så besøg restaurant Chili :) Jeg har aldrig oplevet dårlig service eller lange ventetider på maden, så jeg kan ikke forholde mig til de negative kommentarer.

Klart 5 Stjerner fra mig af :)

 

Ikke som det har været

Jeg er i mange mange år kommet på Chili, men jeg synes virkelig standarden er faldet. Niveauet er ikke den samme som for en 3-4 år siden. Stemningen er heller ikke den samme. Det jeg savner aller mest ved Chili er den fantastiske service (og de søde servitricer) - her er niveauet også faldet meget.... Stor skuffelse, er ikke sikker på jeg kommer igen efter sidste besøg i fredags.

 

Smagløst og dyrt(Burger take away)

(Take away) Burgerne smager ikke af noget og til den pris er det ikke iorden, det er ikke engang kvantitet de sælger dem på, 116kr for et så lille måltid som ikke smager af noget er ikke noget, der får mig til at komme igen.

 

Heldigt for Restaurent Chili at de har kolde fadøl...

Hold op hvor er det nederen! Blev "betjent" af to mega kedelige tøser der absolut ikke så ud til at synes at det var særligt spændende at være på arbejde. Bare synet af deres ansigtsudtryk fik os næsten til at forlade stedet...

Vi sad ved et bord i ca. 15 minutter før de overhovedet så på os og først efter vi selv havde hentet menukortet fandt de ud af at vi gerne ville læge flere penge i deres bix end hvad de ville få for 2 kolde fadøl. Den klassiske cheese-bacon burger kom rimelig hurtig efter bestillingen, men kun de nystegte bacon gav liv til den ellers meget kedelige tallerken.

Når det er sagt var smagen ok, men jeg vil til en hver tid give mere for et måltid hos Halifax eller sporvognen.

Nå ja og så er der lige det med cola'en. De skulle have skrevet at den var uden brus - så ville jeg have bestilt en fadøl i stedet.
Der er godt nok plads til forbedringer, men i kunne også bare nøjes med at sælge fadøl.

 

Altid en sikker vinder. Her

Altid en sikker vinder. Her synes jeg altid man ved hvad man får. Det er god kvalitet og det mætter godt.

 

Gode burgere, masser af

Gode burgere, masser af lækker tilbehør. Lidt sløv servering, det tog sin tid. Men der er plads til ungerne, og det er det vigtigste! Super sted, kommer helt klart igen.

 

Jeg synes kvaliteten skal op her! Sidst blev jeg skuffet over, salaten, løgene, og bollen. det var dælme trist at se på. Og hvis en burger, skal fange opmærksomhed idag, så er det op på hesten igen. og go the American way!

 

På Chili, som ligger i det gamle restaurant to-kantens lokaler, får man et stort udvalg af burgers og sandwiches.
Burgerne er det mest populære og stedet er kendt for at alle burgers serveres med en masse tilbehør i skåle, som man selv kan komme på efter behag.
Maden er rigtig god. Dog er de desværre gået væk fra at servere hjemmelavede pommes frites. Det er lidt ærgerligt.
Der er rabat på claasic-burger-menuen, hvis man kan fremvise et studiekort.

 

AOK Tjenester

  • serviceicon

    Cateringtjenesten

    Modtag et væld af cateringinspiration, der matcher dine præferencer.
  • serviceicon

    Festtjenesten

    Skal du holde fest? Udfyld formularen og lad tilbuddene strømme til dig!
  • serviceicon

    Bordbestillings­tjenesten

    Bestil bord direkte gennem AOK.dk.Livebooking Iframe AOK
  • serviceicon

    Bryllupstjenesten

    Vi hjælper dig til at skabe dit livs fest. Her kan du finde inspiration til festen og til alle de andre ting, der hører sig til for et rigtigt bryllup.
  • serviceicon

    Hotel- og konference­tjenesten

    Her kan du søge efter overnatningsmulighed i København.Citybreak Iframe AOK (Hotel- og konferencetjenesten)
  • serviceicon

    Julefrokosttjenesten

    Skal du holde julefrokost? Udfyld formularen og få mange tilbud tilbage fra vore julefrokostudbydere.
  • serviceicon

    Nytårstjenesten

    Skyd nytåret ind med manér. Her finder du inspiration til festen med alle de ting, det indebærer.

 
Alt om København · Pilestræde 34 · 1147 København K (Find os på kortet)
© Copyright 2012, Berlingske Media