Brunch
Frokost
Middag
Dansk - traditionelt
Fransk/dansk

Køkkenet serverer klassisk dansk smørrebrød til frokost med masser af sild og let dansk mad med fransk twist om aftenen. Rødspætte-filet, ovnbagt laks og temaretten: Stjerneskud, hvilket her er dampede og panerede rødspætter med 'kaviar' og rejer. Der er mange fisk på menuen, og det er måske meget smart set.
Efter et besøg i Planetariet står man pludselig himlen og stjernerne snublende nær. Fornemmelsen for vandet, søen, havet - som man får i restauranten og dens udsigt - accentuerer denne oplevelse på overrumplende vis. Himmel og hav mødes ganske godt på Cassiopeia - både mentalt og på bordet.
Jeg havde en helt fantastik aften på Cassiopeia med familien. Vi havde været i biografen og min onkel forslog, at vi skulle få en bid mad her (da han ofte har været der med firmaet) og varmt kunne anbefale stedet.
Wow, hvilken udsigt over søen, ænderne,svanerne og springvandet.
Og WOW sikke en pragtfuld mad.
Det var friske råvarer af virkelig god kvalitet - betjeningen var yderst sød, smilende og opmærksom. Rimelige priser, top udsigt, udsøgte og lækre retter, gode børnemenuer, sød betjening: det er 6 STJERNER til Cassiopeia.
En super placering tæt på teater, biograf og S-tog bliver misbrugt på det groveste med helt igennem kedelig og ordinær mad og fuldstændigt håbløse vine. Tænk at man kan være bekendt at tage 380 kroner for en lunken flaske Ripasso eller 65 kr for et lille glas ordinær australsk chardonnay. Menukortet er meget smalt og totalt uinspirerende. Kødet serveres med bådkartofler og stjerneskuddet er ikke særligt fantastisk selvom der står i kortet at det er stedets specialitet. Kaffen er ikke værd at drikke, 39 kr pr person ad libitum er smart, man kan ikke drikke mere end en kop. En kop koster 24 kr. Serveringen var venlig og hurtig, men det er klart at det er intetsigende at servere ligegyldigheder for gæsterne dagen lang, så der var meget automatpilot over det. Alle må kede sig på dette sted, gæsterne fordi de ikke har noget at glæde sig over når de betaler for at spise ude og de implicerede medarbejdere fordi niveauet som ejerne har lagt for dagen er så uambitiøst at de ligeså godt kunne lave noget helt andet.
Så fås det ikke meget dårligerer
Ikke værd en genbesøg.
Super lækker mad, hyggelig stemning, smuk udsigt og sød betjening ! Vi mødes tit på Cassiopeia.
VARM ANBEFALING!!!
Jeg synes lige jeg vil skrive -selvom jeg normalt ikke er til den slags.Men denne oplevelse er virkelig værd at dele - Cassiopeia er et pragtfuldt sted. Vi var ude og gå en tur bla. rundt om St.Jørgens Sø og vi var blevet lidt lækker sultne. Vi så Cassioepeias vidunderlige terasse og var ikke i tvivl om, at der skulle vi "ind".Vi spiste en lækker let anretning, meget udsøgt og yderst velsmagende.Mit barnebarn havde også et stort udvalg på børnemenuen- så det var en nem sag. Tjenerne var meget søde og smilende og kom med lidt brød vores barnebarn kunne give til ænderne.Det er godt nok første , men bestemt ikke sidste gang man har mødt os på Cassiopeia!!
Inden vi skulle i Det Ny Theater besluttede vi os for at spise på Restaurant Cassiopeia, da flere af vores venner og bekendte havde anbefalet det til os. Cassiopeia har nemlig (foruden et lækkert a la carte -menukort) en Theatermenu, som særligt henvender sig til Theatergæster (men også for dem der ikke skal i Theateret). Vores venner spiste 4 retter til en yderst rimelig pris, min mand valgte 3 retter og jeg tog 2 retter. Det var dejlige friske råvarer, pænt anrettet og meget lækkert.. Fazit: dejlig restaurant med skøn udsigt over St.Jørgens Sø, sød og smilende betjening, skøn mad og kun 3minuters gang til theateret - og det langs søen; Hvad vil man mere;))
Denne oplevelse må man bare ikke gå glip af! Jeg havde inviteret familien ud for at fejre min 40års fødselsdag. Vi havde bestilt et bord til 8 - der var dækket flot op og en pragtfuld udsigt over St.Jørgens Sø. Vi startede aften med en skøn aperitif, som tjeneren havde anbefalet os. Vi spiste 3 yderst velsmagende og kunstnerisk anrettede retter. Det var virkelig en oplevelse vi ikke glemmer - vi kan varmt anbefale Cassiopeia, hvis i skal have en uforglemmelig aften. Tjenerne var meget smilende og professionelle.
Maden på denne restaurant var middelmådig. Dette blev dog langt overskygget (i negativ retning) af betjeningen. Til at begynde med var tjenerne venlige. Det lykkedes dog den ene tjener af spilde næsten halvdelen af vores flaske champagne ud over bordet og gulvet. Hun bemærkede det ikke med ét ord, og da regning kom, forventede restauranten, at vi betalte det fulde beløb for den relativt dyre flaske. Da vi protesterede mod det, indledte tjenerne en diskusion med os og blev både nedladende, arrogante og direkte uforskammede. Efter langvarig diskusion fik vi til sidst et mindre nedslag i prisen på champagnen. Aldrig har vi oplevet en så uprofessionel og direkte uforskammet betjening! Vi gik lamslåede derfra, og vi kan absolut ikke anbefale denne restaurant.
Kæresten og jeg havde booket os ind på Cassiopeias Nytårs arrangement og så frem til en romantisk aften sammen med andre voksne.
Maden var ok, men ikke mere. Til gengæld blev det ikke til nogen form for romantik. De øvrige gæster som hovedsagelig bestod af folk omkring de 70 år, tilbragte hele aftenen med konstant at blæse i truthorn af forskellig slags, således at det var næsten umuligt at føre en samtale. Vi gik kl. 22.30, så det var penge smidt lige ud af vinduet. Hermed er du advaret.
Vi holdt et venindearrangement søndag den 29marts på Cassiopeia, hvor vi nød den utrolig dejlige Søndagsbrunch-buffet.Råvarene var friske og tillavet. Desuden var betjeningen meget sød og smilende.
Det er bestemt ikke sidste gang vi besøger Cassiopeia.
Vi spiste på cassiopeia i går aftes,deres teater menu er super dejlig gode råvarer,perfekt stegt kød...
Efter at have set omtale af restaurantens nye tiltag med søndagsfrokost bestilte vi forventningsfulde bord til igår. Men øv hvor blev vi skuffede. Det var den mest kedelige og uinspirerende buffet vi længe har prøvet begge to. Udvalget var lille og ringe, maden var kedelig, stort set intet grønt, men sild fra et glas, kolde fiskefiletter, og et par tynde kolde pandekager. Vi spise næsten ingenting. Og der var hverken juice eller kaffe med i prisen på 185 kr. Det eneste positive var udsigten over søen og smilende betjening.
Men det er ikke nok til at få os til at komme tilbage, så vi kan ikke anbefale buffeten. Slet ikke i forhold til de mange lækre muligheder på hoteller i byen til næsten samme pris.
Selvom vi havde læst anmeldelserne bestilte vi bord (da alt var optaget andre steder i byen p.g.a. koncert i Forum)men vi måtte sande at ventetiden var lang - uendelig - det virkede ikke som om tjeneren havde travlt - han arbejdede bare i et utroligt langsomt tempo.
Maden var god, men skal man spise på Cassiopeia skal der afsættes 2 timer til et måltid - SÅ lang er ventetiden.
Men på trods af dette giver vi 3 stjerner forsi maden var god.
Har ikke spist på Restauranten, kun prøvet adskellige af deres drikkevarer. Stedet kan ikke lave cocktails - og hvis du får tjeneren overtalt til en helt ordinær vodka/appelsinjuice, ja - så koster den 65 kr. Til gengæld er der aften sol og en hyggelig afslappet stemning med udsigt til byen og søerne.