Fransk/dansk
Frokost
Middag
Romantisk

Maden
Maden er dansk og fransk. Menukortet består af knap en håndfuld for-, hovedretter og desserter. Retterne skifter efter årstiden, men du kan være ret sikker på at finde mørbradgryden med cognacflødesauce, for den er popular. Vil du blot have en gang aftensmad, kan du altid få dagens danske ret, som skifter og f.eks. kan være rullesteg eller en anden mormor-klassiker.
Indretningen
At komme op ad trappe til 1. salen, er som at træde ind i en blanding af et klassisk herreværelse og mormors stue: Reoler fra gulv til loft med bøger, dybrøde vægge, persiske tæpper og antikke møbler. Når stearinlysene er tændt, er stemningen intim og romantisk, selvom bordene står forholdsvis tæt.
Trappen er smal og stejl, og toiletterne ligger i stueetagen, så tag et godt greb i gelænderet, hvis du har kigget dybt i glasset i løbet af aftenen.
Øl og vin
I Biblioteket er der Tuborg i fadølshanerne og vinkortet er også overskueligt.
Biblioteket åbnede i 2003, skiftede ejer i 2005.
jeg er meget ked af dette her
men jeg troede jeg havde reserveret til 27 personer den 26.3. men fik aldrig en bekræftelse,
har nu ringet ca. 18 gange plus jeg har skrevet mange mails, som alle kommer tilbage, så jeg må aflyse og finde et sikkert spisested
jeg kunne godt tænke mig at høre hvad der gik galt.
Har I åbent søndag aften - fra hvornår til hvornår??
Vi var to der bestilte en juleplatte. Sjældent har man set så kedelig en tallerken. Varm fiskefilet med remoulade på og hvor citronskiven var nedsunken. Et stykke medister med en grøn dusk på. Tør flæskesteg, der dårlig kunne skæres med en rødkål, der ikke smagte af noget. To skiver sveden brie med fire skiver radiser, et par skiver sammenkrøllet gravad laks med en dressing, hvor man knaste i sukker, som ikke var opløst. Silden glemte tjeneren, og det var heller ikke den store succes. Snapsen kunne man ikke få oplyst en pris på, og den blev serveret varm.
Jeg kan nikke genkendende til anmeldelsen fra Berlingske. Vores betjening var ringe. Efter mindst 5 påmindelser havde vi efterhånden fået alt det vi havde bestilt. (Tallerken til maden, silden, franskbrød, en smør til hver af os og snapsen)
Det var ikke en super oplevelse og de tre stjerner, som Berlingske gav, kan ikke gives for julefrokost platten.
Min datter og jeg var for nylig forbi Biblioteket, og her vil jeg sige at vi ikke kan nikke genkendende til de kommentarer der er skrevet af anmelder. Vi fandt ud af, at der var nyeejere, og vi må sige at selv om der var travlhed, var der hygge og smil på læben. Min datters pariserbøf var stegt som den skulle være, og min hønse salat skøn. Vi valgte chokolade kage til kaffe og nej hvor var den skøn. Så prøv bare Biblioteket!
Et meget chamerende sted, mere end meget tæt på nyhavn.
Når man kommer op at trappen, bliver man taget imod, af en sød smilende tjener. Vi bestilte en 3 retters november menu til 298. Foretten var havtaske med tomatrisotto, som smagte fantatisk, det var en dejlig appetitvækker. Hovederetten var andelår med mokketsauce med pommes noisette, igen en dejlig oplevelse, hvor man havde en fornemmelse af at der var blevet kræset om råvarerne. Vi sluttede af med en fantatisk Pekantærte med vanilleis, hvilket var en perfekt afsklutning på en gourmé oplevelse. Inretningen var som at sidde i et gammel bibliotek, jeg syntes at det var villdt charmerende. Et sted jeg varmt vil anbefale.
kanon sted og lækker lækker mad samt sødt personale