Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 15/03/12

Relæ: "Vi har billigt bestik, genbrugstole - og en michelinstjerne"

  • Relæ-ejer Kim Rossen (til højre) fotograferet sammen med sin medejer, makker og køkkenchef Christian F- Puglisi i 2011. Foto: Peter ClausenRelæ-ejer Kim Rossen (til højre) fotograferet sammen med sin medejer, makker og køkkenchef Christian F- Puglisi i 2011. Foto: Peter Clausen
Relæ, som ligger i en af Nørrebros mest rustikke gader, har fra starten slået fast, at målet ikke var en michelinstjerne. Nu har de alligevel fået en.

Det virker næsten som skæbnens ironi, at Relæ, der fra åbningen i august 2010 har haft som ambition at lave restaurant på en ny måde - uden dug, uden en masse tjenere og uden et stort spisekort, som mange michelin-restauranter har - er endt med at få en af de eftertragtede gourmet-stjerner i Michelins 2012-udgave af guiden til Europas større byer.
Se hvem der fik nye stjerner i år

"Det er lidt overvældende. Dels fordi vi overhovedet ikke havde regnet med at få en stjerne, men også fordi at en michelinstjerne aldrig har været et mål for os, fordi vi har vores egen måde at gøre tingene på. Så vi er næsten lidt chokerede - men glade," sagde medejer og restaurantchef Kim Rossen, der fik nyheden om at Relæ havde taget turen var fra Michelins Bib Gourmand-kategori op til gourmetstjerne-restauranterne, som i 2012-guiden tæller luksus-restauranter som Geranium, Kong Hans Kælder og Søllerød Kro, mens hans makker, medejer og køkkenchef Christian Puglisi sad i flyet på vej hjem fra Melbourne, hvor han sammen med blandt andre René Redzepi fra Noma og verdensmester-ølbrygger Mikkel Borg Bjergsø fra Mikkeller havde promoveret dansk gastronomi på Melbournes store madfestival.
Se hvem der fik Bib Gourmand-priser i år

Det kan kun være maden
Christian F.- Puglisi fik overraskelsen, da han tændte mobilen i flyet og havde et kæmpe antal ulæste tillykke-beskeder fra kolleger.
"Det er fantastisk. Jeg er rigtig glad. Glad fordi det slet ikke var det, vi ville. Vi har billigt bestik, genbrugsstole og ligger i en kælder på Nørrebro, så det kan kun være vores mad, vores vin og den måde vi behandler vores gæster på, der har givet os stjernen. Ikke alle de ydre ting, som mange tillægger Michelin som bevæggrunde til at give stjerner," sagde Christian F. Puglisi, da han var landet på Relæ i Jægersborggade.

Ifølge Kim Rossen har Relæ heller ikke planer om at åbne flere aftener om ugen end de nuværende onsdag til lørdag, selvom om restauranten ikke har plads til voldsomt mange flere gæster, end den allerede har.

"Vi har allerede godt booket, selvom der selvfølgelig er der nogle onsdage, der ikke er så travle som lørdag, men vi har ikke lyst til at udvide åbningstiderne."

Kim Rossen har tidligere prøvet at få en michelinstjerne, da han arbejdede på Noma og på den nu lukkede Ensemble.

"Men det noget andet, noget ekstra, når det er ens egen restaurant," sagde Kim Rossen på stjernedagen.

Restaurant Relæ

Læs mere: Se alle årets michelinstjerner her.

De fik også nye stjerner

Geranium: Et skulderklap til holdet

Grønbech: Måske skal vi have lidt til kaffen

Den Røde Cottage:  Vi troede kollegerne lavede sjov 

Mere Michelin 2012 på AOK

Se Nomas reaktion på to stjerner igen i år

Se listen over artikler om michelinguiden 2012

Se hvad det betyder at få en michelinstjerne

Læs hvad Christian F. Puglisi sagde i 2011, da Relæ fik Michelins god-til-prisen-pris, som hedder Bib Gourmand

Javascript is required to view this map.
Kort

AOK Tjenester