Omtale
Berlingske anmeldelse
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 17/06/14

Rasoi

  • Foto: PR Foto: PR

Rasoi er ejet af iværksætteren Inam Ashraf og betyder køkken på indisk. Han startede sin første virksomhed som 17-årig, og har nu et succesfuldt ekspeditørfirma. Han har investeret penge og kærlighed i den eneste indiske restaurant i Ørestaden.

Selve restauranten ligger i VM-bjerget, og skulle egentlig have været del af en p-kælder, men kommunen mente, at der skulle liv til Ørestaden, så de lavede erhvervslokaler i stedet. Man kan stadigvæk se træk fra parkeringskælderen i form af store betonbjælker, som går igen i restauranten, men bare rolig, det er meget mere charmerende, end det lyder.

Faktisk har Rasoi gjort mere ud af selve indretningen end de fleste indiske restauranter i byen. De blander det bedste fra Indien og Danmark, og 80 procent af indretningen er nordisk inspireret. Her er stilfulde sorte stole, høje vinglas og ægte tæpper under nogle af bordene for at bryde stilen. Selve baren fuldfører det nordiske look perfekt, idet den faktisk er ombyggede træpæle fra en tysk havn, der med sit rustikke præg byder velkommen indenfor.

I midten af rummet står et højbord udført i små hvide klinker med plads til 16 personer

Idéen bag Rasoi er at blande det bedste fra Danmark og det bedste fra Indien. Retterne er skabt ud fra ældgamle indiske opskrifter, men med ingredienser, som er tilpasset de danske smagsløg. Og selv om mange måske forestiller sig, at øl er bedst til indisk mad, så går Rasoi meget op i vin. Hver tredje måned afholder de vinsmagning for at finde vine, der går bedst i spænd med maden.

Ambitionerne i køkkenet er høje, men nogle gange må man bare stole på erfaringen. Sådan forholder det sig med stedets samosa, som Inams mor har 45 års ekspertise i at lave, så det er hendes samosa, man får.

Restaurant Rasoi er både åben for aftenspisning og udover menuerne, som kan nydes i restauranten, tilbyder den indiske restaurant en take away-menu. Der er også udeservering om sommeren ned til kanalen og Inam Ashraf har planer om at integrere kanalens flydende udsmykning som et sted for grill og chefs table.

Om sommeren vil du desuden kunne bestille en picnic-kurv i restauranten og for eksempel tage den med over i Byparken på den anden side af vejen.

Rasoi åbnede 22. juni 2012

Hjælp os med at holde AOK opdateret. Send os en mail, hvis du oplever, at et af de steder, vi skriver om, ikke eksisterer længere, har skiftet navn eller hvis der er andet, som ikke stemmer. Vi sætter stor pris på din hjælp.

Se steder i nærheden...

Javascript is required to view this map.
Kort

Skriv en anmeldelse

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register

Bemærk venligst at kommentarer ældre end 365 dage vil blive fjernet fra sitet.

AOK Tjenester