Præciser din søgning i menuen
Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 08/05/08

Ranees

  • Ranees Foto: Else BjørnRanees Foto: Else Bjørn
Er du træt af slatne phad-thai-nudler og Tom Yum-supper, der er alt for syrlige og lavet af folk, man mistænker for at have været cykelsmede hjemme i Thailand? Prøv Ranee's hjemmelavede thaikøkken, som har retter, du ikke får andre steder.

Thairestauranten på Blågårds Plads 10, er opkaldt efter den søde, thailandsk kvinde, som sammen med sin danske kæreste Andreas Johnsen, har restauranten, der serverer thaimad fra det nordøstlige Thailand, hvor Ranee Udtumpthisarn kommer fra.


Ranees thaimad er anderledes, end du er vant til at få den andre steder i byen. For det første fordi mange af retterne er forskellige fra dem, du ser på andre thairestauranter. F.eks. kan du til forret bestille en tallerken med grønne blade, som du folder til en lille ske skål og fylder i fra små skåle med

  • limestykker
  • skalotteløg
  • tørrede rejer
  • ingefær
  • jordnødder
  • chilistykker
  • ristede kokosflager

Derefter hælder du en hoísinagtig sauce over og putter den lille snack i munden, hvorefter både sødt, surt, stærkt og bittert vil ramme dine smagsløg.


For det andet er Ranee's dyrere end de fleste andre thairestauranter på trods af at lokalet bestemt ikke er fancy, men har vægge i stærke farver hvor Ranees kæreste og svogers kunstsamling af samtidskunst er hængt op, et enkelt møblement i lyst træ og små neonrør på væggen som lamper. Forklaringen er, at alt her bliver lavet fra bunden, som man gør i de små hjem i Thailand – ikke noget med en gang trejde krydderi (smagsforstærker) her.

Til maden kan du få øko økologisk øl og vin, vand eller øko-saft. Kaffen er fra Riccos og teen fra Perchs Thehandel.

Det er en god ide at bestille bord, for alle der har været på besøg hos Ranee's, fortæller begejstret om det til alle deres venner. Og tag lidt tålmodighed med: Den dag AOK var forbi, havde Ranee meget travlt med at betjene gæsterne.

Ranee's åbnede i 2007, hvor restaurant Tibet før lå.

Se steder i nærheden...

Javascript is required to view this map.
Kort

Skriv en anmeldelse

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register

Det mener brugerne..

 

Meget anderledes

Både atmosfæren, stedet og maden er meget anderledes fra nogen anden thailansk restaurant jeg har besøgt - men lækkert er det!
Jeg brugte mit menucard derinde så både min kæreste og jeg fik 30 % på maden - dobbelt op på lækkert :)

 

Nice thai place

I love this place because they offer a vegan choice for every dish!
The appetizer mix is delicious! I think one of the things in the world I liked the most!
And so the desserts.

The place is cosy and the forniture is not banal, on the contrary is curious.
I only put 3 stars because the last time I've been in this place the service was horrible, with only an unfriendly waitress for all the restaurant. And I'm one that think a waiter should also chat a little bit with customers. That waitress didn't look at me even in the eyes. '-_-
But I will surely return at Ranees.

 

Stor skuffelse

Jeg havde gennem lang tid ønsket at besøge Ranees, da jeg havde hørt at de var mere tro mod det thailandske køkken, alt var lavet fra bunden, og bød på lidt andre retter end gennemsnittet i København.
Desto større blev min skuffelse over restauranten. At der kun var een tjener på en travl fredag er hvad det er, men når maden skuffer som her, bliver jeg rigtig øv i bøtten.

Vi havde bestilt "6" retters menuen til 250, og den skal man gå udenom. Den var kedelig, og een af retterne var slet og ret en flæske dimsum uden noget som helst andet tilbehør. Lidt voldtsomt at kalde det en ret. Generelt var smagen for neutral, der var for lidt kraft (ikke stært men kraft),og retterne blev serveret meget udelikat. Hovedretten var lammekrone, som kan være det bedste af det bedste, men igen udelikat og gennemkogt (!).
Desserten var fem stykker frugt skåret i grove tern smidt tilfældigt på en tallerken med en scoop is. tjaaa.

 

Venlig betjening

Maden var ikke typisk Thai, men den ret vi begge fik var smagløs og uden krydderi. Vi har aldrig på en Thai restaurant skulle bede om chili til maden! Det er godt at eksperimentere, hvis resultatet bliver godt. Det vi fik var ikke noget særligt, ingen friske krydderurter eller andet til at pifte retten op.

 

Super god thaimad

Maden er super god og det samme er betjeningen. Ville ønske der var en ny menu engang imellem.

 

Vender tilbage

Vi spiser hos Ranees 4-5 gange om året. Menukortet er ikke så stort, til gengæld er kvaliteten meget høj. Specielt hvis du er vild med nye smagsindtryk, rå eksotiske grøntsager og gerne vil undgå de traditionelle tunge thai-sovse er Ranees perfekt. Lidt dyrt, men super friske rådvarer. I øvrigt er personalet og indehaveren supersøde.

 

Hyggeligt, god betjening og LÆKKER mad

Jeg var der med min kæreste sidste fredag og jeg synes at det er et hyggeligt sted (hverken slidt eller snavset- men heller ikke prangende)
Maden var virkelig god! Vi havde planer om at nappe tre retter hver (desserten lyder nemlig også lækker)- men vi var alt for mætte efter at have delt 3 forretter og to hovedretter

 

Slidt indretning, snavset og

Slidt indretning, snavset og semi trist mad.

 

En af de bedste thai steder i Kbh

Hvis man er træt af den samme røde karry, så er der masser af nye ting at prøve - vi fik en fantatisk laab, (lun salat med limedressing og hakket kød) softshellcrab tempura med mangosalat og den gode forret med bladene (miang kam?) det er et must!

 

ændring af fast menu ville pynte

Har været her mange gange, og synes maden er dejlig. Er også meget glad for deres økologiske drikkervarer og deres venlighed. Mit eneste kritikpunkt er at de altid har samme faste menu. Det kunne være skønt, hvis de varierede menuen, især fordi der tilsyneladende er mange, der kommer igen.

 

Elsker Ranee's

Jeg er stor fan af Ranee's - besøger restauranten eller henter altid fantastisk take away mindst et par gange om måneden. Her er ingen INCO-karrypasta eller imiteret kød, man kan næsten smage, at maden er lavet med kærlighed. Plus altid god service fra den modne tjener. Min eneste anke er, at Ranee's har lukket om mandagen, som er min fridag :(

Nå ja, og så ville det bidrage til hyggen, hvis belysningen blev dæmpet bare en smule.

 

en dårlige opleve.

Jeg har været spise hos hende for længe siden, og synes mads var så dårligt.. Restaurant var så besked på gulvet. Jeg starter med forret med grønblad så opdage jeg at der ligge en lille orm den en af grønblad.

Pris var alt for dyrt forholde til hvad der står i tallerken.

 

AOK Tjenester

  • serviceicon

    Cateringtjenesten

    Modtag et væld af cateringinspiration, der matcher dine præferencer.
  • serviceicon

    Festtjenesten

    Skal du holde fest? Udfyld formularen og lad tilbuddene strømme til dig!
  • serviceicon

    Bordbestillings­tjenesten

    Bestil bord direkte gennem AOK.dk.Livebooking Iframe AOK
  • serviceicon

    Bryllupstjenesten

    Vi hjælper dig til at skabe dit livs fest. Her kan du finde inspiration til festen og til alle de andre ting, der hører sig til for et rigtigt bryllup.
  • serviceicon

    Hotel- og konference­tjenesten

    Her kan du søge efter overnatningsmulighed i København.Citybreak Iframe AOK (Hotel- og konferencetjenesten)
  • serviceicon

    Julefrokosttjenesten

    Skal du holde julefrokost? Udfyld formularen og få mange tilbud tilbage fra vore julefrokostudbydere.
  • serviceicon

    Nytårstjenesten

    Skyd nytåret ind med manér. Her finder du inspiration til festen med alle de ting, det indebærer.

 
Alt om København · Pilestræde 34 · 1147 København K (Find os på kortet)
© Copyright 2012, Berlingske Media