Berlingske anmeldelse
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 14/04/10

Proteinorgie i Pilestræde

  • Foto: Teitur Jonasson Foto: Teitur Jonasson
Der er ingen risiko for at skulle gå sulten i seng, når Madklubben langer lavprisbøffer ud i Pilestræde

Læs AOK's omtale af Madklubben Steak her.

Her i Pilestræde, lige over for det ærværdige officin og salatbaren RAW42, flyder proteinet nu igen generøst fra nr. 23, hvor før bl.a. Ketchup har haft til huse. Det er Madklubbens »formand« Anders Aagaard, som har åbnet sin fjerde restaurant (de to sidste er Allo Allo og Tony’s) og der er kød på menuen.

Der er tale om klassisk amerikansk steakhouse efter MASH-modellen, bortset fra at  Madklubbens (og Cofocos) konceptrytteri er ført videre.

Således er der ikke nogen vej udenom at spise mindst tre retter – til 300 kr. + diverse tillæg – også selv om hovedretten består af et halvt kilo okse.

Umiddelbart skulle man tro, at sådan et koncept ville have maskulin slagsside, men faktisk var flere af bordene den aften, vi var forbi, optaget af salatsøstre på venindetræf.

Mindre behageligt var det at blive mødt af en ekstremt dårlig akustik. Støjniveauet var på smertegrænsen – værten forsikrede os dog om, at det noget, man er i gang med få rettet op på. 

Jeg havde på forhånd et godt øje til Brissel Demidoff med madeirasauce og trøfler (100 kr. tillæg), men med store mængder af kød i udsigt valgte jeg den trods alt lettere Østers Rockefeller: Tre store gode fedmefulde østers var gratineret i en proteinrig hollandaisesauce og havde lige netop fået den korrekte mængde varme, således at bløddyrene stadig var saftige og smagte fint af jod og hav.   
 
Jeg ville gerne have drukket et glas chablis hertil, men løb her på én af begrænsningerne i Madklubbens koncepteri. I stedet fremtryllede værten et glas fino sherry (50 kr.) fra gode Rey Fernando de Castilla – som er den mest effektive ledsagere til østers i min verden, så jeg endte alligevel med at være glad.

Min ledsager gik til gengæld på med krum hals og valgte den generøse brisselservering: Kirtlerne var glaseret ind i tæt, tæt sauce med masser af trøffelsmag, nedenunder al brunheden lå en lille skive saltbagt selleri til at friske lidt op.

Eneste anke var sådan set, at brislerne godt kunne have været afhindet lidt bedre og fået lidt længere tilberedning – et par af dem var lidt for gummiagtige i munden, hvor de snarere burde smelte. Hertil anbefaler huset et glas rød bourgogne, 2007 En Rue de Vergy, Morey St. Denis fra producenten Perrot-Minot. En yderst rimelig pris, eftersom Perrot stort set altid scorer voldsomt i især Wine Spectator – personligt har jeg dog aldrig helt forstået Perrots lidt reduktive, knapt så feminine og givende stil.

Læs også: Se hvem der har fået flest stjerner i 2010

Drikkes kunne vinen nu bestemt godt og det gik endnu bedre med næste glas, 06 Cavalli, ejet af  Firenze-modedesigneren Roberto Cavalli, som har sat ønologen Carlo Ferrini til at lave en super toscaner.

Jeg var bestemt ikke utilfreds med denne vin, som jeg ved en smagning i efteråret (MS 1/11-09) gav seks stjerner og dermed ratede højere end både end Sassicaia, Solaia og Ornellaia, til 125 kr. glasset.      

WebTV: Søren Frank anmelder Madklubben Steak

Hvor jeg var tilbageholdende på forretten, valgte jeg til hovedret udstyrsstykket Biff’s bøf, en 750 g T-bone serveret med rødløgsmarmelade.

Jeg ville gerne have haft min bøf medium rare, men for at gøre det enkelt steger huset kun well-done, medium eller rare og måtte således tage til takke med medium.

Min ledsager bad af egen fri vilje om medium – og så det gik hverken værre eller bedre, end at min bøf, da det kom til stykket, var mere stegt (medium) end min ledsagers (medium rare), men det gik an.

På værtens anbefaling lod jeg mig overtale til at supplere med et andespejlæg, og den løbende æggeblomme viste sig da også at indgå en dekadent pas de deux med mit lokumsbræt af en  T-bone steak.

Smørmørt amerikansk topkød er faktisk i sig selv så fedtmarmoreret og proteinrigt, at det smager æggeagtigt – næsten hen af wagyu(»kobe«)kød.

Smagen er faktisk så subtil at, jeg oftest går uden om tilbehøret, som tit kommer til at virke for dominerende. Også i dette tilfælde, for selv om der normalt eksisterer et symbiotisk bånd mellem bøf og løg, så synes jeg bedst om min T-Bone helt solo, og smagte således kun af pligt på det udmærkede tilbehør af tynde fritter, salat og bearnaise, som følger med alle Madklubbens bøffer.

Selv om min medspiser begrænsede til en 350 grams ribeye af samme amerikanerkvalitet, var vi begge propmætte, men delte alligevel for hyggens skyld en osteservering bestående af en halvfast, lagret komælksost, schlossberger, fra Schweiz og en roquefort, på glimrende vis serveret med et glas 06 Erdener Prelat riesling auslese fra Ernie Loosen i Mosel: Citrus, mineraltet, passionsfrugt, renhed og intens sødme til 75 kr. for et glas – det er noget, der giver plus i min private karakterbog.      

Da vi nåede desserten, kastede min ledsager håndklædet i ringen, så jeg fortsatte alene med klassisk cheesecake med sprød crumble af digestive-kiks i bunden af portionsglasset og blåbærgele på toppen – herligt og forfriskende og ikke for voluminøs.

Propmætte kunne vi således konkludere, at Madklubben Steak – på nær et par skønhedsfejl, hvoraf akustikken var den værste – havde præsteret en fin aften til en  fornuftig pris.

Det sætter vi til fire stjerner, selv om der helt sikkert ville være langt større chance for, at jeg igen vil indfinde mig på adressen, hvis man ikke var tvunget til at supplere sin store bøf med for- og efterret. 
 

Det spiste vi...
Østers Rockefeller
Kalvebrisler Demidoff +100 kr.
Biffs bøf +150 kr.
350 grams ribeye + 50 kr.
Ost
Cheesecake 

Hvad: Madklubben Steak
Hvor: Pilestræde 23, 1147 København K

WebTV: Søren Frank anmelder Madklubben Steak

Læs AOK's omtale af Madklubben Steak her

Læs hvad der blev skrevet om de bedste og værste restauranter på AOK i 2009

Læs også: Se hvem der har fået flest stjerner i 2010

 

Javascript is required to view this map.
Kort