Præciser din søgning i menuen
Omtale
Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 15/10/07

Promenaden i Tivoli

Promenaden er delt op i en engelsk pub med levende musik i den ene halvdel af stueetagen og restaurant med grill og spareribs i den anden halvdel samt på førstesalen. Baghuset er blevet en arkade med isbar, bøfsandwich bar samt pizza & pølsebar.
Promenaden er ifølge ejerne, restauratørparret Ole Strecker og Henrik Fabricius (Baron&Baroness, Streckers Cafeer, Rosie McGee, Old English Pub, Irish Pub, og Barock), et slags 'multi-madhus'. Og her er mildest talt noget for enhver smag og pengepung. Det store fler-etagede lokale er delt op i en engelsk pub med levende musik i den ene halvdel af stueetagen og restaurant med grill og først og fremmest spareribs i den anden halvdel samt på førstesalen. Baghuset med facade ud mod Rutschebanen er blevet en hel arkade med isbar, wok-bar samt pizza- & pølsebar.

I pubben, der lyder navnet Mezzo Bar og er udstyret med automatiske papirsvifter, serveres ingen mad i de bordeauxrøde lædersofaer, men til gengæld er indretningen i stil med restauratørparrets øvrige pub-imperie et total-koncept importeret direkte fra England, inklusive en guitarspillende mand i hjørnet, der hver aften får lov at kvæde sit hjemlands vemodige sange.

Til stuen er i øvrigt fra Frankrig importeret både zinkbar, vinmontrer og brunt parketgulv, og den overdækkede vinterhave er forsynet med grønne slyngplanter i taget og bambusstole. Spareribs (på menukortet kaldet "lavastensgrilled rack of B-B-Q ribs"!) er specialiteten og suppleres bl.a. med diverse kød- og fiskesteaks samt pastaretter.

I pizza- og pølsebaren sælger man tre slags pizzaer, tre slags pølser samt en lidt billigere variant af de BBQ-ribs, som også fås i restauranten.

Ældre Tivoli-gængere vil formentlig forbinde Promenaden med den navnkundige Tivoli-restauratør Per Sørensen. Men han gled på isen og måtte afhænde Promenaden. Ved siden af etablerede Sørensen nemlig også Bravissimo Is, der blev slået kraftigt op over det ganske land, bl.a. i alle Magasins afdelinger, og efter en meget hård konkurrence fra de store multinationale isfabrikanter måtte Per Sørensen sælge Bravissimo med store tab. Så store, at han før sæsonstart 99 også måtte forlade Tivoli.

Se steder i nærheden...

Javascript is required to view this map.
Kort

Skriv en anmeldelse

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register

Det mener brugerne..

 

Ubehagelig og yderst pinlig restaurantchef!!

Efter episoden i dag, vil vi aldrig komme på Promenaden mere!
Da vi var i tivoli i dag, syntes vi at det kunne være hyggeligt at spise på Promenaden, da vi syntes at deres berømte B B Q- ben med cremet coleslaw skulle prøves. Efter først at have fået en MEGET flad sodavand uden smag, får vi serveret deres berømte ben, da vi til vores store chok får øje på deres ellers "cremet colaslaw", undre vi os over at man kan være bekendt at servere coleslaw som svarer til hvad der kunne være på en spiseske, spørger vi en tjener om det er "det" man får til og svaret er "ja det er det", går en af os ud for at tale overtjeneren som surt svarer at hun er "restaurantchef". Da vi spørger hende om det kan være rigtigt at man kun får så lidt coleslaw, bliver hun meget fornærmet. Efterfølgende kommer hun hen til vores bord med en overfyldt skål coleslaw og optræder utrolig ubehageligt og yderst pinligt til stor undren for os og de andre gæster i restauranten. Vi vælger herefter at bede om regningen og ønsker ikke at spise mere af vores mad. Den såkaldte restaurantchef kommer så ned til vores bord og råber at Cecilie kommer med regningen om lidt. Vi har aldrig nogensinde været ude for sådan en dårlig behandling og Restaurantchefen bør måske overveje om hun skal være ansat i sådan et servicefag.

 

Kommer der ALDRIG igen

Var i tivoli en lørdag aften omkring kl. 22.00 og gik til Promenaden. Vi ville egentlig blot have lidt at drikke (øl, vand, irish coffee mv.), men vi fik lyst til at spise en dessert, så vi bestilte 4 desserter. Dvs. at det gjorde vi ikke, da Promenaden netop denne aften have et princip om, at man skulle købe en hovedret for at kunne købe en dessert? Det skal siges, at der var max 10 personer i restauranten og at køkkenet ikke var lukket.
Vi satte os uden for med vores drikkevarer, og her gik terrassevarmeren tør for gas. Vi spurgte pænt, om de kunne skifte gassen, men det var der ikke nogen, der havde tid til, til trods for at der sad 4 tjenere om foldede servietter?. Det var ovenikøbet overtjeneren, der fortalte, at de ikke havde tid......
Så alt i alt var dette en skuffelse af de største - de var jo fuldstændig ligeglade med gæsterne......

ALDRIG MERE PROMENADEN!!!!!!

 

Sikke noget...

For første gang prøvede jeg at føle mig stresset EFTER at have sat mig ind i en restaurent! Har aldrig oplevet noget lignende. Tre forskellige tjenere betjente os, og ingen havde styr på noget. Sodavanden af den beskedne pris 50 kr. for 40 cl. var flad og halvvarm og glasset var ikke engang fyldt op til 40 cl. mærket! Hvilket man egentlig burde forvente til den pris. Bordene stod så tæt, at da vi skulle ud skulle vi mase os igennem de gæster der stadig sad og spiste. Den ene jeg har stjerne jeg har givet er til den stakkels tjener der fik en varmelampe i hovedet da to møgunger uden forældrenes opsyn, besluttede at bestige lampen. Aldrig om jeg sætter mine ben i den restaurent igen!

 

Kold mad og kedelig atmosfære

Vi valgte buffeten på 1. sal og blev mødt af et hyggeligt lille lokale og en venlig tjener - men så hørte de positive stemninger også hurtigt op.

Første portion kød (laks, chilipølse, hakkebøf) fra grillen var kold - hvilket i mit univers er utilgiveligt. Det blev lidt bedre senere, da man hurtigt lærer at tage nederst fra bunken! Den tilhørende grillede majs var tydeligtvis kogt først og temmelig kedelig (ligeledes kold). Pomfritterne var spiselige, men fåes bedre på McDonalds.

Lokalet i sig selv var hyggeligt, men borderne stod så tæt at det nærmest var umuligt at blande sig udenom sidemandens samtale. Det koblet med at der ingen musik var gjorde at de fleste af gæsterne talte meget forsigtigt.

Alt i alt ikke et sted jeg ville anbefale - og da slet ikke buffeten til 185,- på en lørdag.

 

AOK Tjenester

  • serviceicon

    Cateringtjenesten

    Modtag et væld af cateringinspiration, der matcher dine præferencer.
  • serviceicon

    Festtjenesten

    Skal du holde fest? Udfyld formularen og lad tilbuddene strømme til dig!
  • serviceicon

    Bordbestillings­tjenesten

    Bestil bord direkte gennem AOK.dk.Livebooking Iframe AOK
  • serviceicon

    Bryllupstjenesten

    Vi hjælper dig til at skabe dit livs fest. Her kan du finde inspiration til festen og til alle de andre ting, der hører sig til for et rigtigt bryllup.
  • serviceicon

    Hotel- og konference­tjenesten

    Her kan du søge efter overnatningsmulighed i København.Citybreak Iframe AOK (Hotel- og konferencetjenesten)
  • serviceicon

    Julefrokosttjenesten

    Skal du holde julefrokost? Udfyld formularen og få mange tilbud tilbage fra vore julefrokostudbydere.
  • serviceicon

    Nytårstjenesten

    Skyd nytåret ind med manér. Her finder du inspiration til festen med alle de ting, det indebærer.

 
Alt om København · Pilestræde 34 · 1147 København K (Find os på kortet)
© Copyright 2012, Berlingske Media