Omtale
Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 07/04/16

Prolog Coffee Bar

  • Foto: Kasper Ponker Foto: Kasper Ponker
Der er sort guld hos madmagasinbutikken Nibble.

Jonas Gehl og Sebastian Quistorff er kaffenørder med stort K.

Den 7. marts 2016 fik de også endelig deres egen specialkaffebar, hos madmagasinbutikken Nibble i Kødbyen.

Herinde holder kokkene bag 'I'm a KOMBO', Bo Lindegaard og Lasse Askov, også til - og de fire indgår altså nu samarbejde.

Navnet er Prolog Coffee Bar, og her får man kvalitet og nørderi fra allerøverste hylde.

Krea-kokkene fra I'm a KOMBo har igennem snart et årti forsøgt at bryde grænserne for det normale måltids rammer, og haft stærk fokus på det sociale i at spise. Og de helt samme værdier har Prolog Coffee Bar heldigvis.

Både Jonas og Sebastians mission, udover at servere noget eminent kaffe, er at få fortalt historierne, åbenbaret teknikkerne og i det hele taget skabt et fælles social rum omkring den sorte drik.

De to kaffenørder udvælger og rister omhyggeligt selv deres kaffebønner, og skulle man have lyst til lidt mundgodt til kaffen, så er det hele jo så snedigt indrettet, at Bo og Lasse selvfølgelig disker op med et udsøgt snackudvalg, hvor man ved selvsyn kan opleve, hvordan kreativitet smager - så har vi ikke sagt for meget.

I den mere traditionelle boldgade tilbyder I’m a KOMBO også friskbagte anissmåkager, sprødt hjemmerullet knækbrød med humus, hytteost, nutellaen eller en lagret comté.

Prolog åbnede mandag d. 7. marts og holder åbent alle hverdage fra kl. 7-18 og i weekender fra 8-17.

Hvad: Prolog Coffee Bar
Hvor: Nibble, Høkerboderne 16, Kødbyen, Vesterbro

Brugeromtale

Man-fre. kl. 7-18 lør og søn fra 8-17.

 

Hjælp os med at holde AOK opdateret. Send os en mail, hvis du oplever, at et af de steder, vi skriver om, ikke eksisterer længere, har skiftet navn eller hvis der er andet, som ikke stemmer. Vi sætter stor pris på din hjælp.

Se steder i nærheden...

Javascript is required to view this map.
Kort

Skriv en anmeldelse

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register

Bemærk venligst at kommentarer ældre end 365 dage vil blive fjernet fra sitet.

AOK Tjenester