Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 27/08/13

Prøv risottoen der vandt VM

  • Foto: PR Foto: PR
Søndag blev der afholdt VM i risotto. Nu kan du i en kort periode smage den på Ché Fè.

Søndag blev VM for risotto afholdt i forbindelse med Cph Cooking, og løb af stablen i Torvehallerne. I løbet af tre timer svedte i alt otte kokke over udfordringen med at tilberede verdens bedste risotto, som dommerne bedømte af to omgange.

Læs også: Michelin popper op i Københavns Lufthavn

Panelet bestod af Andreas Harder fra Meyers, Lasse Skjønning Andersen fra restaurant Grød i Jægersborggade, Anders Aagaard Jensen fra Madklubben og Elvio Milleri fra Il Fornaio og Era Ora-familien.

Læs mere: Se billederne: Pride-fest med bare baller og regnbuefarver

Retterne blev bedømt udfra kriterierne ’smag’, ’konsistens’, ’præsentation’ og ’kreativitet’, og det blev 46-årige Alessandro fra Biotrattoria Ché Fè i Borgergade, der vandt med en risotto, som adskilte sig fra de andre ved både at være klassisk italiensk, og forfriskende nytænkende. Alessandro havde nemlig twistet den kendte risottoret ved at tilføje et drys tørret fennikelblomst, og små terninger af helt frisk squash, der gav sødme og knas.

Lars Skjønning Andersen fra Grød var talsmand for panelet og fremhævede især håndværket og den store smag i retten:

”Den her risotto er komponeret af en mand, der kan sit kram, og den overholder alle dogmer indenfor korrekt risottotilberedning. Risene havde perfekt bid, og nuancerne i de enkelte ingredienser trådte smukt frem. Især de friske grøntsager gav vidunderlig dybde og kontrast til den cremede konsistens,” konkluderede han.

Alessandro er medejer af og kok på Biotrattoria Ché Fè i Borgergade, der siden februar 2012 har været landets eneste trattoria på italiensk med guldspisemærke og 90-100% økologi.

Vinderrisottoen serveres under hele Copenhagen Cooking fra i dag til og med den 7. september, til en pris på 110kr.

Hvad: Guldvinder fra VM i risotto
Hvor: Biotrattoria Ché Fè i Borgergade 17A
Hvornår: Fra i dag og til lørdag d. 7. september.
Hvor meget: 110kr. pr. portion
Hvordan: Book bord her

Læs også
: Guide: 28 restauranter i tre prisklasser