Omtale
Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 08/01/18

Prisbelønnet frokostrestaurant holder ekstraordinært aftenåbent

  • Foto: PR Foto: PR
Oplev Paustian i mørket, når de popper op med særåbning.

Restaurant Paustian har eksisteret siden 1987 i Utzons berømte byggeri i forbindelse med det eksklusive møbelhus i Kalkbrænderihavnen.

I marts 2016 overtog køkkenchef Chris Ladegaard Jensen køkkenet, og han har i dén grad styr på, hvordan man laver en frokostoplevelse.

Han har tidligere været souchef på Michellin-restauranten, Kong Hans Kælder samt på Henne Kirkeby Kro og Herman.

Læs også: Overblik: Her er Københavns største restaurantåbninger i 2017

Desværre skal man normalt spejde langt efter en aftenoplevelse herinde - men ikke torsdag 18. januar.

Her holder de nemlig ekstraordinært åbent til nytårskur gourmet-style, så man selv kan komme ind og smage, hvorfor de er nomineret til årets frokostrestaurant af Den danske Spiseguide. I sommer blev Paustian ydermere Global Winner i forbindelse med World Luxury Restaurant Award i kategorien French Cuisine.

De serverer fem gourmetretter med tilhørende vinmenu - til en flad tusindelap.

»Vi vil gerne markere det nye år sammen med vores trofaste gæster, og ved at åbne restauranten i aftentimerne, håber vi at også nye gæster får lyst til at gå på opdagelse i vores verden,« siger Henrik Junker, der også står bag Paustian.

Læs også: København har fået parisisk fortovscafé i vandkanten

»Vores frokostgæster lægger ofte vejen forbi sammen med forretningsforbindelser, og derfor bliver den gastronomiske oplevelse også en smule komprimeret; simpelthen fordi gæsterne jo er på arbejde. Med vores gourmetaften vil vi gerne byde på en anderledes oplevelse, hvor vi har endnu bedre tid til at folde vores gastronomi og service ud. Vi får simpelthen bedre tid til at spille med musklerne,« forklarer Henrik Junker.

De enormt højtloftede og lyse lokaler har den skønneste panoramaudsigt over de vuggende både i lystbådehavnen samt det imponerende Svanemølleværk. Indretningen overlader intet til tilfældighederne, og det er tydeligt, at restauranten ligger side om side med en af byens flotteste indretningsbutikker.

Hvad: Paustian Nytårskur
Hvor: Restaurant Paustian, Kalkbrænderiløbskaj 2, 2100 København Ø
Hvornår: Torsdag 18. januar
Hvor meget: 1000 kr. for fem retter plus vinmenu
Hvordan: Book bord her

Se steder i nærheden...

Javascript is required to view this map.
Kort

Skriv en anmeldelse

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register