Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 08/05/17

Populært kødpalads udvider med ny restaurant

  • Foto: PR Foto: PR
Så er der endnu mere ad-libitum kød i lange baner.

Restaurant Flammen havde for nogle år siden allerede ni restauranter spredt over det meste af Danmark, men ingen i hovedstaden.

Men det blev der lavet om på i april 2015, hvor Flammen åbnede deres kødpalads på H.C. Andersens Boulevard 37 med plads til ca. 300 gæster af gangen.

Læs også: Guide: Her er 10 af Københavns bedste steakrestauranter

To år senere, i april 2017, havde de etableret sig så meget, at de fordoblede deres Københavner-engagement og udvidede med endnu en Flammen - denne gang i Nyropsgade 2 - i gåafstand fra Vesterport og Paladsbiograferne.

Flammen blev 'opfundet' i Sønderjylland i 1996, hvor konceptet startede lidt tilfældigt på den familieejede kro, Fole Høkerkro. Her serverede familien Sunddal 'all-you-can-eat-buffet', og den idé blev så i 2009 til den første Restaurant Flammen i Kolding.

Læs også: Buffet-restaurant indtager København med krokodiller og kameler

»Vi har fra starten gerne ville være landsdækkende og sigter efter 12-15 restauranter i Danmark,« forklarer direktøren.

Flammen er blevet kendt som et spisested, hvor der altid er minimum 15 forskellige slags kød at vælge imellem og 50 varianter i salatbaren, som man så kan spise ad libitum af for 199 kr - dog 219 fredag, lørdag og helligdage.

Læs også: Ny restaurant giver dig hele menukortet ad libitum

En krokodille og en lille cola, tak
Flammen kan godt lide at smække nogle anderledes typer kød på grillen, og de har både haft kænguru, krokodille, krondyrfarseret vildsvin og kamel.

»Det kommer vi også til i København en gang imellem. Det er ikke fast på menuen, men sjovt at servere noget nyt for folk nogle gange«, siger Elias Tychsen.

Læs også: Gyldne damer og pæn panering: Nu kan du få genial kromad i hjertet af København

Hvad: Flammen Nyropsgade
Hvor: Nyropsgade 2, Vesterbro
Hvornår: Åbnede 11. april 2017