Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 14/03/18

Populær vinbar udvider med argentinsk grillbar

  • Foto: Ikke oplyst
Nyd din vin med argentinske steaks og spanske snacks.

P2 by Malbeck ligger på hjørnet af Birkegade og Elmegade og har borde udenfor ved siden af The Laundromat Café. Bag den står Hans Haahr og Patrick Mouritzen, som i 2006 åbnede den vesterbro-streetsmarte vinbar Malbeck i Istedgade. De læste spansk og tabte deres hjerte til Malbec-druen, da de boede i Argentina i forbindelse med deres studier.

I starten af 2015 omdøbte ejerne stedet til P2 by Malbeck. Samtidig fik indretningen en ordentlig overhaling, og blev lysere og mere indbydende.

Læs også: Populær pizzapusher klar med øko-brunch hele dagen alle ugens dage

Senest har drengene forsøgt sig med en argentinsk grillbar i WestMarket - som de på grund af de forskellige Westmarket-problemer har valgt at lukke ned igen - eller rettere flyttet den. De har nemlig besluttet at åbne køkkenet i Birkegade.

»Vi havde et fornuftigt flow og en del glade kunder, men vi måtte også erkende, at når man er selvstændig så er det også nemmere bare selv at tage alle beslutningerne uden at skulle forholde sig til andres særinteresser,« siger ejer Hans Haahr Larsen.

Læs også: Ny restaurant: Fest løs med caviar, østers, champagne og hummer

De har igen new zealandske Andrew Harris (tidl. Nimb og Cofoco) til at styre køkkenet i Birkegade. Fokus er på retter inspireret af den argentinske latino-stil med masser af argentinske steaks og spanske snacks som mundgodter for gæsterne.

På vinsiden fortsætter P2 med fokus på Argentina, Frankrig, Spanien, Slovenien, Østrig og som noget nyt Peru.

»Ja, vi har mig bekendt, som de eneste i Danmark, lige fået peruansk naturvin hjem, «fortæller han.

Køkkenet er åbent onsdag til lørdag og i weekenden helt til kl. 00.

Hvad: Argentinsk grillbar
Hvor: P2 by Malbeck, Birkegade 2, 2200 København N