Score-drink og score-galleri er et særkende ved Plænebaren på Bakken. På sæsonens kolde dage udgør score-drinken en varm kaffe med brændevin og flødeskum, og i solens hede er det en kulørt cocktail.
Score-drink og score-galleri er et særkende ved Plænebaren på Bakken. Det er ikke hvem som helst, der kan bryste sig af at have sit billede hængende i score-galleriet: man bliver udvalgt af stedets bestyrer. Men en score-drink, det kan alle købe. På sæsonens kolde dage udgør score-drinken en varm kaffe med brændevin og flødeskum, og i solens hede er det en kulørt cocktail.
Plænebaren er rund som en karrusel og kan i et kort sekund forveksles med en af Bakkens talrige forlystelser. Specialiteten er fadøl og cocktail.
Stedet er velbesøgt af Bakkens unge gæster, også når maven skal have lidt fast føde at arbejde med. Plænebaren byder på pommes fritter, haps dogs, fiskefilet, burger og frikadeller. Medbragt mad kan nydes ved barens udendørs og overdækkede bænkeborde.
Marie Riegels