As a past inhabitant of Copenhagen, whom still occasionally stops by for the customary check-up-on-your-left-behinf-friends visit, Paté Paté is undoubtedly one of my top places for reminiscing on past adventures and talking about coming ones over a glass of wine. The atmosphere is fantastic, and the menu changes allow really nice combinations of starters, main couses, salads to suit anyone´s palat and pickiness - also, if you somehow feel overwhelmened by the daunting dimension of the wine menu, just ask the waiter they´re normally pretty good at mixin´n´matching! Another feature I like was live jazz, the flexibility of the menu and the quality of the starters - sometimes I stoped by for a glass of wine with some friends, but if hunger strickes, you can always just ask for some starters instead of having to do a full blown out meal...really nice feature I thought!

from what I´ve gather from all the visits the menu changes quite a bit and normally has a seasonal flair that I really like - nothing like autumn food for autumn confort, and fresh seafood to accompany those long and bright scandinavian summers, right?!?

I always really liked that its sort of a "french bristro à la Copenhague" and the unpretentious atmosphere while still paying homage to danish specialities (I have a particular soft spot for the fish). The atmosphere offers a pretty nice contrast to many of the other places in the very trendy Copenhagen meet packing district that are often more about appearance rather than content. All the times I´ve been there A positive point somewhat reinforced by the friendly service and the nice brunches and the good coffee...which btw is, in my view, the other great feature of this place: you can stop for breakfast, lunch, coffee or dinner - with the liberty of transforming a good cup of coffee in good company in a nice glass of wine in good company :)!

Seriously a great place very much worth the visit if you´re copenhagen and struggling to navigate the overcrowded gastronimical market of the city...its a great place with great atmosphere!

Jeg havde hørt meget godt om PatéPaté i Kødbyen fra venner og bekendte. Min kæreste og jeg tænkte derfor, at det var på tide endelig at prøve dette velrenommerede sted. Og vi blev bestemt ikke skuffede.

Restauranten var hyggeligt og smagfuldt indrettet. Hvis man som mig godt kan lide tilfældige, gammeldags look, som man blandt andet finder i mange af Istedgades genbrugsbutikker, er stedet meget gennemført indrettet og besidder mange små skatte, jeg ville dø for at have stående hjemme i min lejlighed. Efterhånden som restauranten blev fyldt, steg stemningen, og det uformelle seating, hvor vi delte et bord med et andet par, gjorde, at vi oplevede at være en del af et større, hyggeligt middagsselskab.

Betjeningen af afslappet, nærmest tilbagelænet, men tjeneren var altid smilende, professionel og hjælpsom. Vi bestilte blæksprutter og gazpacho til forret. Blæksprutterne var meget delikate om end ikke kalorielette. Den olierede smag fra stegningen var perfekt afstemt med brøndkarse og en meget lækker aioli. Det lykkedes perfekt at gøre denne lidet renommerede ret til en nydelig delikatesse. Gazpachoen var uovertruffen. En voldsomt fyldig smag af tomat var modigt og markant krydret med hvidløg. Croutonerne var dejligt sprøde og perfekt saltede til at akkompagnere den kraftige tomatsmag.

Til hovedret fik vi begge onglet. Oksekødet var meget velstegt og smagfuldt, og det blev serveret på en bund af den lækreste garniture af stegte grøntsager. Ved siden af var en kraftig urtepesto til at fuldende den fyldige smagsoplevelse.

Til dessert delte vi en white chocolate cheesecake. Dette var det helt rigtige valg, da denne smagte vidunderligt, men var for tung til, at vi kunne have gået selvhjulpne hjem, hvis vi havde spist en hver. Kagen var meget fyldig, som en rigtig cheesecake bør være ifølge undertegnede. Den kraftige smag af god chokolade med meget kakao trængte elegant igennem, og kagen serveredes med lækre friske bær som en skøn kontrast til den tunge, fyldige chokoladesmag.

På tjenerens anbefaling drak vi en flaske af den kraftige Valsotillo Reserva. Denne fyldige rødvin akkompagnerede fornemt det kraftige, men velafstemte smagsudtryk, som prægede hele middagen.

Alt i alt en dejlig aften med god stemning, fantastisk mad & vin samt charmerende betjening. Jeg håber, der ikke går længe, før kæresten inviterer mig derned igen.

Desværre ret skuffende oplevelse. Startede ellers med den lækreste Rosévin og hedebølge. Fik bord udenfor og alt tegnede godt. Men derefter fik vi serveret Fois Gras med kæmpe klump rørt smør ovenpå? Udover et par syltede løgskiver, Ikke lækker figen komplot eller andet surt/sødt, der kan spille mod den i forvejen fede Fois Gras. Nej smør. 

Bestilte dernæst begge Tun m kål, majs mm. Modtog efter lang ventetid (Tun tager vel ca. 4 min at stege?) 2 serveringer - mit et meget lille tyndt stykke Tun, min venindes et kæmpe stort tykt stykke (2,5 x større) Utroligt man ikke afstemmer portionerne ved et tomandsbord?! Det hele serveret på et meget sparsomt leje af 4 strimler kål og knap 2 spk majs. Til gengæld i den lækreste mest velsmagende lette smørsovs. Men næppe de 225,- værd som retten går for... For bedst som jeg følte mig lettere snydt over de ulige portionsstørrelser, viste det sig at mit lille tynde stykke var perfekt stegt, hvorimod min venindes tykke var kold, ja næsten frossen inden i...? Vi pointerede dette og tjeneren stillede utrolig mange spørgsmål, inden han indvilligede i at tage det til køkkenet. Han bidrog endda med, at han da selv ville foretrække lidt frossen og kold i midten fremfor gennemstegt...?! Vi gjorde ham stærkt opmærksom på den endelig IKKE skulle gennemsteges. Bare ikke være iskold i midten. Efter knapt 15 min, (hvor min egen mad nu istedet var blevet kold) - men hvor flere tjenere trods alt var henne og spørge til om vi ventede på noget (?) - kom Tunen retur. På samme tallerken og nu helt og aldeles gennemstegt! Serveret med ordene: "Så er den da vist også slået helt ihjel!" ??? Da de efterfølgende spurgte om alt var godt, påpegede vi at nej, det var det faktisk ik. De havde skamstegt tunen og serveret den decideret uforskammet. Han småsmilede og fortrak bare igen...

Needles to say vi ikke lagde mange drikkepenge. 

Forrige sommer blev jeg præsenteret for den mest fantastiske rustikke perle i Sydfrankrig: En nedlagt benzinstation godt 20 minutter uden for Saint Tropez, hvor kærligheden til gode råvarer, lækre vine og det franske bondekøkken var så gennemført, at jeg ikke havde regnet med at opleve noget lignende andetsteds. Men på Paté Paté, var det næsten som at være tilbage.

Vi fik blækspruttesalat, jomfruhummer, kalvetatar, fransk (grov) paté, grillet makrel, smørstegt pighvar, risotto, mørt dyrekød og overdådige desserter. Vinene var mere end fantastiske, og portvinen (samt den mørke jamaicanske rom) gav mig gåsehud.

Selve restauranten var charmerende. Jeg elsker det smadrede look! Det står godt til de store, og meget lidt dekadent, anrettede portioner. Akustikken var ganske forfærdelig, men det bevirkede faktisk, at man udelukkende havde fokus på sit eget selskab. Forinden havde jeg haft det en anelse stramt over at skulle spise i Kødbyen. Jeg troede at det ville ende med at blive sommerens mest arrogante oplevelse, men jeg tog grueligt fejl! Det varme lokale emmede af liv, og mine fordomme om selvfedme blev gjort til skamme; Hendes Kongelige Højhed kunne have siddet med røven bar, eller givet sin buttede husbond en lapdance - ingen ville bide mærke i det. Gæsterne på Paté Paté passer sig selv, hvorfor stemningen lynhurtigt bliver afslappet. Der bliver talt og grinet meget højt, og man fornemmer tydeligt, at gæsterne er glade.

Jeg kan virkelig være en strigle, hvis prisniveau, kvalitet og service ikke stemmer overens. Jeg sprutter af arrigskab hvis jeg bliver betjent af en arrogant stodder, der understreger at begrebet 'service' er helt misforstået i Danmark. Men i går slap jeg for at brokke mig; vi havde den sødeste, dygtigste, ultra professionelle, personlige (og LÆKRE) tjener! Han lagde ikke skjul på at han havde travlt, men han var satme kvik. Han kendte sine rom og sine vine til fingerspidserne. Man kunne mærke, at han var stolt over den mad han serverede for os, hvilket han havde god grund til at være.

Jeg er fynbo med stort (og syngende) ÆÆÆF, så jeg er ekstra bange for Kødbyens københavnersnuder, da jeg hverken er modeblogger, musiker, semi-kendis eller undervægtig (fordomme længe leve). Men jeg elsker Paté Paté, og jeg skal tilbage - snart!