Præciser din søgning i menuen
Omtale
Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 19/03/12

Palæo

Palæo

Frederiksborggade 21
1369 København K

Åbningstider

Tir-tor 10-20, fre 10-21, lør 10-19, søn 11-18

 
Brugerne mener
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  

Køkkentype

Fastfood

Måltider

Frokost

 

 

 

  • Palæe en søndag eftermiddag efter åbningen i marts 2012. Foto: Else BjørnPalæe en søndag eftermiddag efter åbningen i marts 2012. Foto: Else Bjørn
  • Palæos hotdog med omelet i stedet for brød kostede lige efter åbningen 55 kroner. Foto: Else BjørnPalæos hotdog med omelet i stedet for brød kostede lige efter åbningen 55 kroner. Foto: Else Bjørn
  12  
Torvehallerne er ikke lutter foie gras og kager. På spise- og take away-baren Palæo, som åbnede 15. marts, kan du få sund fast food inspireret af stenalder-menneskets kost.

...

 Berlingske-læsere husker måske, hvordan køkkenchefen Thomas Rode Andersen fra michelinrestauranten Kong Hans’ Køkken i M/S berettede om, hvordan han opdagede, at hans brystvorter dansede i takt, når han børstede tænder, fordi han havde taget nogle kilo på. Den iagttagelse blev begyndelsen på en lidenskab for træning, der førte interessen for sund mad med sig.

Mere motion, mere fedt
Thomas Rode Andersen blev grebet af teorien om, at vores krop ikke har ændret sig, siden de første mennesker levede af at jage og samle, og at vi derfor skal spise bevæge os mere og spise mad, der er sammensat af protein, fedt og sunde kulhydrater som i stenalderen.

Det siger sig selv, at den type kost med mere animalsk fedt, kun er sundt, hvis man samtidig sørger for at få megen motion.

Kollega og træningsmakker står bag
Stenalderkost skal være nemt, hurtigt og til få fat i København, mener Thomas Rode Andersen, der er konsulent på sin tidligere kokke-kollega og træningsmakker Daniel Westergaard Thomsens bar med stenaldermad, der 15. marts 2012 åbnede i Torvehallerne overfor Gorms Pizza i den solrige ende af hal 1.

Forhistorisk navn
Navnet er Palæo, da ideen til maden stammer fra den palæolitiske tidsalder, der begyndte for over 2 millioner år siden.

Spaghetti-bolognese i stenalder-stil
Du kan både købe maden med hjem eller spise den på en ved vinduesbaren - hvis der er plads. Menuen står på friskpressede grøntsags- og frugtjuicer, snacks, supper, hotdog med omelet i stedet for brød, wraps med omelet i stedet for mel, meatzza, som er som en stor, flad hakkebøf med topping, og en Palæo-version af spaghetti med kødsauce, hvor spaghettien er erstattet med grøntsagsstrimler og saucen har en intens smag af ande-hjerter og -kråser og eddike.
Priserne er i mellemklassen.

Uden sukker og tilsætningsstoffer
”Vi vil gerne lave et sted, hvor man kan få et nærende, velsmagende fast food til fornuftige priser, som alternativ til alt det lort, der er i byen. Mad uden tilsætningsstoffer og sukker, der ikke er masseproduceret, som man kan spise på stedet eller tage med hjem, fortæller Thomas Rode Andersen, der ikke kommer til at have sin daglige gang i stenalderbaren.

På solsiden
Når vejret bliver varmere, kommer man til at kunne sidde udenfor spise.

”Det er et superfedt hjørne med masser af lys og sol, og jeg håber, at vi kan grille og lave nogle events udenfor til sommer,” siger Thomas Rode Andersen.

Hvad: Palæo
Hvor
: I Torvehallerne
Hvornår
: Åbnede 15. marts 2012
Hvordan
: Frokost og aften og take away

Prøv også i Torvehallern
Un Mercato - Cofocos italienske takeaway og cafeteria
Gorms Pizza - sprøde pizzaer af gode råvarer

Hjælp os med at holde AOK opdateret. Send os en mail, hvis du oplever, at et af de steder, vi skriver om, ikke eksisterer længere, har skiftet navn eller hvis der er andet, som ikke stemmer. Vi sætter stor pris på din hjælp.

Prøv Berlingske 1 måned for 49 kr - inkl. adgang til avisen på mobil og iPad

Se steder i nærheden...

Javascript is required to view this map.
Kort

Skriv en anmeldelse

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register

Det mener brugerne..

 

Pinligt

Dårlige råvarer i en endnu dårligere sammensætning. Både kød og laks var af dårlig kvalitet. Faktisk har Netto røget laks af bedre kvalitet.

Jeg ville være flov hvis jeg stod for det her. Aldrig igen smider jeg penge der. Ville ønske at jeg havde læst anmeldelser herinde før jeg købte mad til 3 personer.

 

Super skuffende

Tænk at Rode kan stå inde for det der bliver serveret hos Palæo. Fik en meatzza som var en kedelig grå og fuldstændig oversaltet stykke kød?. Ærligtalt så ringe at jeg måtte smide den ud. Hvilket jeg faktisk ikke tror jeg nogenside har gjort før.
Den ene stjerne går til koncepet.

 

For ringe...både konceptuelt og kvalitetsmæssigt

Jeg ved ikke særlig meget om stenalderen, og har ikke sat mig ind i hvad man spiste dengang, men jeg er temmelig sikker på at proteinpulveret Progenex ikke indgik i diæten. Det æggepulver man rører op med vand og laver omeletter og scrambled eggs med i restaurationsbranchen, var sandsynligvis heller ikke opfundet. Alligevel indgår begge dele i Palæos menu. Tilgengæld er der et totalt fravær af f.eks. kød fra vildt, som man vel nærmest gik og snublede over dengang.

Mit første og eneste besøg på Palæo var en skuffelse. På flere planer. Jeg ville egentlig have prøvet retten Bolo, men den var udsolgt. Så jeg valgte en wrap der hed Oksen - og var med kalvekød.

Omeletten, der holdt sammen på det hele, var meget syrlig. Og den dårlige og kunstige smag (som andre anmeldere også har bemærket) afslørede at den var lavet af æggepulver. Kødet var sejt. Det bedste var 2 hasselnøddekerner. Alt i alt en oplevelse jeg godt kunne have undværet.

Jeg kan af gode grunde ikke udtale mig om resten af udvalget på Palæos menukort, men det undrer mig at alle retter er imitationer af, ja nærmest parodier på, retter vi allesammen kender: hotdog, pizza, spaghetti bolognese osv. Det samme fænomen ses i raw food cafeerne som gudhjælpemig også laver f.eks. en (rå og kold) lasagneattrap.

Hvad sker der for dem? Hvis det er tænkt som en form for brobygning mellem det kendte og det ukendte, for det madmæssigt mere traditionelt orienterede publikum, så mener jeg det er helt forfejlet.

Disse steders målgrupper er i forvejen moderne, nysgerrige og åbne overfor at eksperimentere bl.a. med kosten, og interesserede i den livsstil, der ofte knytter sig dertil. Jeg mener derfor lige så godt man kan møde dem der hvor de er; med en menu der er lige så radikal og udfordrende som den diæt og livsstil man står for.

 

Endnu et dårligt fastfood sted

jeg har gået og været interesseret i ”stenaldermad” og filosofien bag det og da jeg så et klip om Palæo
fik jeg lyst at prøve deres mad.

Jeg bestilte en Meatza.
Den var ikke stegt men kogt på en al for lav temperatur på grillpladen så den smagte mest af gummisål.
Løgene var kedelige uden smag overhovedet og resten var heller ikke noget at råbe hurra for. Når man så skal sidde og spise den i omgivelser, der ikke har været rengjort i lang tid. Så bliver det ikke til den oplevelse, jeg havde glædet mig til.

Hvis i har intentioner at opløfte fastfood til ordentlig mad, så skal i enten oplære dem der står og laver maden eller sætte kokke til det.

 

Bare skuffende

Jeg havde glædet mig voldsomt meget til at prøve Palæo første gang, da jeg er fascineret af filosofien bag. Vi fik en wraps (omelet) med laks og en Bolo (kødsovs af andehjerte og med grønsags spaghetti). Wrap-omeletten smagte kunstigt og var fyldt med en smule salat og MEGET lidt laks. Kødsovsen smagte alt for koncentreret, den manglede fyld, og grønssags spaghettien manglende tilsmagning. Begge retter var minimale af størrelse, og vi blev derfor ikke mætte. Det tangerer lidt en hurtig og nem måde at tjene penge - på en filosofi som fortjener mere kvalitet end hvad jeg umiddelbart oplevede.

 

Bemærk venligst at kommentarer ældre end 365 dage vil blive fjernet fra sitet.

Modtag nyhedsbrev

Hold dig opdateret om byens restaurantliv: De nyeste spisesteder, de skarpeste kokke og de bedste guider til byen lige nu. Udsendes én gang om ugen.

email:

Byliv | 23/08/12

Vind med AOK

AOK har altid masser af spændende muligheder for at vinde billetter til en lang række kulturelle arrangementer.
Byliv | 29/08/12

Guides til København

Få inspiration til en aften, en dag eller en weekend i København. Vi har samlet vores guides her.

AOK Tjenester

  • serviceicon

    Cateringtjenesten

    Modtag et væld af cateringinspiration, der matcher dine præferencer.
  • serviceicon

    Festtjenesten

    Skal du holde fest? Udfyld formularen og lad tilbuddene strømme til dig!
  • serviceicon

    Bryllupstjenesten

    Vi hjælper dig til at skabe dit livs fest. Her kan du finde inspiration til festen og til alle de andre ting, der hører sig til for et rigtigt bryllup.
  • serviceicon

    Bordbestillings­tjenesten

    Bestil bord direkte gennem AOK.dk.Livebooking Iframe AOK
  • serviceicon

    Hotel- og konference­tjenesten

    Her kan du søge efter overnatningsmulighed i København.Citybreak Iframe AOK (Hotel- og konferencetjenesten)
  • serviceicon

    Julefrokosttjenesten

    Skal du holde julefrokost? Udfyld formularen og få mange tilbud tilbage fra vore julefrokostudbydere.
  • serviceicon

    Nytårstjenesten

    Skyd nytåret ind med manér. Her finder du inspiration til festen med alle de ting, det indebærer.

 
Alt om København · Pilestræde 34 · 1147 København K (Find os på kortet)
© Copyright 2012, Berlingske Media