Præciser din søgning i menuen
Omtale
Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 12/05/11

Oysters & Grill

  • Ved åbningen af Oysters & Grill kunne du få skaldyr efter vægt og dagspris eller skaldyrs-orgie for to ti 250 kroner. Foto: Else BjørnVed åbningen af Oysters & Grill kunne du få skaldyr efter vægt og dagspris eller skaldyrs-orgie for to ti 250 kroner.
  • Oysters & Grill fotograferet til pre-opening i maj 2011. Foto: Else BjørnOysters & Grill fotograferet til pre-opening i maj 2011.
  • De franske øster kostede ved åbningen af Oysters & Grill 15 kroner stykket og et glas cava 40 kroner. Foto: Else BjørnDe franske øster kostede ved åbningen af Oysters & Grill 15 kroner stykket og et glas cava 40 kroner.
Cofoco blander bøffer, skaldyr, blomstrede voksduge og berlin-rå indretning i sin nyeste restaurant Oyster & Grill, som ligger diskret på en sidegade til Nørrebrogade.

Tjenerne er friskfyragtige og i hvid- og blåstribede trøjer. Bordene med de blomstrede voksduge står tæt, de hvide vægge er rå, og loftet ligner med den tværgående jernbjælke noget fra en tidligere østtysk fabrik.

Vi er på Cofocos Nørrebro-restaurant nummer to, Oysters & Grill, som er åbnet i et tidligere tyrkisk bageri midt byens kebab-minefelt i en sidegade til Nørrebrogade overfor Assistens Kirkegård, hvor shawarma-barerne ligger side om side.

Ude fra Sjællandsgade er det næsten ikke til at se, at her ligger en lille restaurant. Trods den nørrebro-loose indretning, der er både chic og trashet med en brændestabel-væg og gamle krystalkarafler som lamper over bordene, er her kræs på menukortet.

Skaldyr per 100 g
På de sorte tavler, som tjenerne sætter på bordene i stedet for menukort, kan du vælge rå østers, dampede eller friterede skaldyr, som du betaler efter vægt til dagspris, og møre bøffer eller en fisk.

Et fad med havets frugter
Modsat mange af Cofocos andre restauranter, har du frit valg på både skaldyrs- og bøfhylden, hvis ikke du vælger Oysters & Grills Plateau de fruits de mere; et fad med havets frugter.

Kokken bestemmer, om det er dampede knivmuslinger, blåmuslinger, venusmuslinger eller jomfruhummere og stegte blæksprutter eller kammuslinger og friterede snow crabs eller store rejer, der kommer ind på fadene. Filosofien er, at man hygger sig om at dele maden fra tallerkener og fade.

Bøf og mikro-fritter
Bestiller du argentinsk entrecôte eller tournedos eller en kalvekotelet på ben skal du ikke dele bøffen, men de små frittede tændstikkartofler, kryddersmørret og en simpel salat i fransk stil, der følger med bøffen.

Kaffe og After Eight
Du kan slutte aftenen med ost eller en dessert eller to. Da AOK var forbi, serverede Oysters & Grill i rendyrket retrostil After Eight til kaffen, som fås i flere urbane udgaver.

Drik vand af plasticflasker
Vand får du på plasticflaske med Oysters & Grills logo uden glas til (og vi vil ikke tænke på det bjerg af affald, de må producere) til en billig pris. Det kræver lidt behændighed at drikke af flasken, hvis man har megen rød løbestift på, og ikke vil ligne den hvide klovn bagefter.

Mere for vennerne end til en romantisk aften
Oysters & Grill er et fint sted at mødes med vennerne, hvis man vil spendere lidt på god mad, men ikke er til tjenere med stiv overlæbe eller stivede stofservietter og to lys på et bord-romantik.

Double-seating
Vær forberedt på, at akustikken ikke er den bedste, hvis man hører dårligt eller let lader sig genere af støj. Bestiller du bord til før kl. 19.30, skal du regne med, at du skal forlade bordet godt 2 timer senere, med mindre restauranten har meget få gæster den aften.

Vinkortet er ikke stort, men har et lille udvalg af vine på glas. Vil du betale lidt ekstra på vinen, kan du få et godt glas rosévin eller en flaske Châteauneuf du-Pape, der går godt til bøf, fra det lille vinfirma Lieu-dit.

Er du i festhumør, har Oysters & Grill både vodka-shots og sidevogne til kaffen i form af grappa, Baileys, cognac, calvados, Limoncello og rom til festlige priser.
 
Drikker du ikke alkohol, kan du få limonade eller rabarber- eller jordbærsaft.

Oysters & Grill åbnede 12. maj 2011.

Mere Cofoco på AOK
Læs også portrættet af Torben Klitbo - den nye generations restaurant-matador

Cofofo-imperiet

Se steder i nærheden...

Javascript is required to view this map.
Kort

Skriv en anmeldelse

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register

Det mener brugerne..

 

Amazing! Highly recommended

The food is delicious! We started with the half shell raw oysters that were so fresh and good. Then we had the seafood platter as starter, it has mussels, squid, shrimp, clams of various types, salad, and bread. It was soooo good. Then as main course we had the sea bass and entrecote; both were great, but the meat was specially good, it was superb!

The service is really good, people are nice and helpful. I liked the restaurant that has a cozy feeling. Decoration is simple and relaxed, nice environment.

 

Amazing! Highly recommended

The food is delicious! We started with the half shell raw oysters that were so fresh and good. Then we had the seafood platter as starter, it has mussels, squid, shrimp, clams of various types, salad, and bread. It was soooo good. Then as main course we had the sea bass and entrecote; both were great, but the meat was specially good, it was superb!

The service is really good, people are nice and helpful. I liked the restaurant that has a cozy feeling. Decoration is simple and relaxed, nice environment.

 

Super aften!

I anledning af min kærestes fødselsdag, besøgte jeg i sidste uge Oysters & Grill; og det blev en oplevelse udover det sædvanlige!

Forretten, havets frugter, var tilberedt på panden, hvilket gav skaldyrene langt mere karakter og smag end den klassiske hvidvinsdampning.

Hovedretten bestod i en herlig og veltilberedt bøf, serveret med salat og virkeligt gode tændstikspomfritter.

Når dette herlige måltid blev kombineret med gode vine (blandt andet kan rødvinen SP68 varmt anbefales), kompetent men uhøjtidelig betjening, hyggelige omgivelser (dog er akustikken ikke optimal), samt et fornuftigt prisniveau, blev det samlet set en virkeligt god restaurantoplevelse.

Jeg kan derfor give Oysters and Grill min varmeste anbefaling!

 

Hyggelig indretning, blandet madoplevelse

Konceptet kan jeg rigtig godt lide. Jeg følte mig godt tilpas i den rimelig ufine indretning og afslappet klædte personale.

Maden var ikke fantastisk. Vi fik kun skaldyr, og de smagte sådan set fint nok, men en hel del muslinger var enten døde (lukkede ved servering) eller tomme! Det sagde vi til personalet som straks sørgede for en ekstra omgang blandet skaldyr. De små mini-blæksprutter (ved ik hvad de hedder) var lækre, men kæmperejerne var vitterligt intet at skrive hjem om. Jeg have netop smagt kæmperejer på en restaurant i Falmouth i syd-england og det var en kæmpe oplevelse: Friske, saftige m.m. Rejerne på Oyster & Grill var ikke bedre end de frosne krabater jeg har købt i metro og selv har tilberedt.

Jomfruhummeren var fyldt med sand som knaste mellem tænderne.

fritterne var fantastisk lækre.. aldrig fået så gode fritter før.

Vi smagte ikke bøfferne. Den billigste rødvin til 200kr, var mindre end god, men blev bedre efterhånden som den fik ilt.

Flere af tjenerne virkede noget unge, og ude af stand til at nyde deres job, og det trak stemningen lidt ned. Tilgengæld var betjeningen lyn hurtig.

Brødet var hjemmelavet og ekstremt lækkert.

Priserne for skaldyr er absolut rimelige, og et kæmpe plus er at en flaske kildevand kun koster 7,5. Dvs., de tager dig i røven for at bestille vand.. Som man ellers gør de fleste steder.

 

Ærlig mad der holder

Vi var der en travl fredag aften med seatning kl. 20.30. Og jeg har kun godt at sige om restauranten. Tjenerne er vel joviale, men de har styr på både mad og vin (jeg har selv et stort kendskab til vine, men de var i stand til at berige mig alligvel med deres viden om naturvine). Tjenerne var gode til at vejlede og rådgive.

Maden er no-bullshit, og det kræver en høj råvarestandard og den leverer restauranten. Vi fik "havets frugter til 125 kr. pr. mand og det smagte super godt, og ikke mindst den medfølgende salat med bl.a. fennikel. Vi tog entrecote'en til hovedret og den var præcist så medium rare som vi havde ønsket og havde masser af smag af ko. Mums! Vi fik en natur rødvin fra et lille område ikke langt fra Bourdeaux, som sad lige i skabet.

Og så er priserne rørende bl.a. espresso med cognac 40 kr.

 

Virkelig godt, nyt og total afslappende.

Vi blev placeret i baren, hvor vi kunne sidde for os selv. Det føltes sådan lidt ala 'drop in' hvilket var lige vores stil denne aften. Tjeneren, der havde et godt glimt i øjet og var meget imødekommende, kom hurtigt med ét menukort vi kunne sidde at hygge os lidt med.

Vi fik Havets Frugter som forret. Dette var lidt nyt for den ene part af os, men tjeneren var virkelig god til at forklare hvad det bestod af, hvordan det var tilberedt og hvordan det skulle spises. Så vi kastede os gladeligt over forretten, der smagte vildt godt. Den spændende måde at få serveret muslinger i alle arter på. Havets Frugter bliver serveret over to omgange, hvilket visuelt kan virke lidt voldsomt, når man tilmed har bestilt hovedret. Men efter at have sat den sidste soft shell crab til livs, havde vi glemt alt om vores bekymringer: Bring it on ! Til forretten drak vi Cava og flaskevand - bogstaveligt talt serveret i sin rå form og Ikke i et lunket glas med 37 isterninger. Fedt.

Hovedretstid: Entrecote og Tornedous. To lækre stykker kød der var perfekt tilberedt. Fed anretning, da de kom på tallerkner for sig selv. Tilbehøret kom ved siden af i form af en let salat og slim hjemmelavede pommes. Lækkert og overskueligt, uden det hele flød sammen. Vi fik hertil rødvin valgt af tjeneren: SP68, der var rigtig lækker fyldig.

Til dessert fik vi den bedste hjemmelavede koldskål med danske jordbær og hjemmelavede kammerjunkere.. mmh, så er det sommer.

Tjenerne var hele tiden opmærksomme på om vi manglede drikkevarer og om maden var i orden. Oysters & Grill er et sted, hvor vi følte os godt tilpas. Det hele er så uformelt, at man kan nyde det i fulde drag. En aften jeg gerne gentager :)

 

Et sted jeg vil vende tilbage til igen og igen og igen...

Vi startede med havets frugter og her vi en skøn blanding af forskellig skaldyr. Vi startede med at få et stort fad til deling med diverste muslinger og en jomfruhummer til hver. Som tjeneren på forhånd havde forklaret serverede de havets frugter af to omgange. I anden omgang vi bla softshell krabber med chili mayo - super lækkert!
Til hovedret fik vi entrecote der var mørt og godt tilberedt. Det er ikke kød i MASH ligaen, men til prisen er det rigtig godt.
Stemningen er afslappet, men desværre er akustikken rigtig dårlig og ødelægger lidt af hyggen.
Betjeningen er hurtig og effektiv og tjeneren var god til at forklare.
Den aften fik vi havets frugter til 2 og 1 glas hvidvin hver. Til hovedret fik vi begge entrecote og et glas rødvin hver. Da regningen kom blev vi postivt overraskede, for denne skønne aften med lækker mad kom vi af med 750 kr for to personer! Det må siges at være yderst rimeligt. Vi kommer helt sikkert igen...

 

Godt og kaotisk

Det går hurtigt på restauranten for de få tjenere har mange borde at passe og de vil gerne nå at gøre det godt for alle, så de farer rundt, fordyber sig et par minutter i præsentationen og så afsted igen. Sørg for at bestille alt hvad du vil have med et samme og så bliver det en fornøjelig middag.

Vi lagde ud med havets frugter og fik masser af skaldyrsvelsmag på et imponerende fad. Dernæst stod den på bøf med fritter. Igen veltilberedt og rød som jeg vil have den.

Vinene var fine fra hhv. Champagne og Sicilien.

Næste gang tager jeg skaldyr gange 3, for det er virkelig skønt at smovse i, når det er veltilberedt.

 

Super skaldyr og bøf, men vinen er prissat for højt

Besøgte restauranten fredag og jeg var meget imponeret over forretten som indeholdte soft shell crab, blåmuslinger, knivmuslinger, rejer, jomfruhummer etc. og bøffen var også rigtig god, så det eneste kritikpunkt den aften var vinen, som ikke var god nok til prisen - det kan gøres bedre.

 

Aldrig igen

Vi var to der fik ét menukort til deling. Trods det massive støjniveau lykkedes det os at bestille skaldyr til forret, flankesteak, medium stegt, til hoveret og hertil en flaske vin og noget vand. Vin og vand kom hurtigt, vandglas var ikke en del af konceptet, men tjeneren bar over med os, da vi bad om dem. Både vin og vand havde korrekt temperatur. Skaldyrene blev serveret med dejlig brød, dyrene var udmærket uden at være prangende. Servicet fra forret blev fjernet i en ruf og hovedret lige så hurtigt placeret på bordet; to små tallerkner med vores steaks, en tallerken fritter og en tallerken hele salatblade til deling – gennem støjen fik vi, med møje og besvær, gjort tjeneren bekendt med, at vi gerne ville have bestik til de fælles ”fade”, det var heller ikke en del af konceptet. Fritterne var lunet i rigelig kold olie, den begrænsede salaten udmærket og bøffen godt branket på stegefladerne, medium kold, godt rå, sej og havde en god eftersmag af køleskab. Vi lod den ene bøf gå ud til mere stegning, hvilket ikke hjalp nævneværdigt. Med sultne maver var vi ude på gaden igen, efter godt en time. Det skal siges, at tjenerne var vældig imødekommende, de ved bare ikke hvad tjenerfaget indebærer.

 

Det skal prøves - igen og igen

Piv frækt koncept. Forløsende mad- og sanseoplevelse. Endelig får man lov til at sidde med fingrene nede i havets lækre frugt. Bøffen er grillet til perfektion. Meget meget søde, afslappede og profesionelle tjenere. Barndommens glade sommerminder hilste på, til smagen af jordbær/rabarbergrød med fløde. Det var godt, - og jeg vil have mere Oysters & GRILL! Ulla Simon.

 

AOK Tjenester

  • serviceicon

    Cateringtjenesten

    Modtag et væld af cateringinspiration, der matcher dine præferencer.
  • serviceicon

    Festtjenesten

    Skal du holde fest? Udfyld formularen og lad tilbuddene strømme til dig!
  • serviceicon

    Bordbestillings­tjenesten

    Bestil bord direkte gennem AOK.dk.Livebooking Iframe AOK
  • serviceicon

    Bryllupstjenesten

    Vi hjælper dig til at skabe dit livs fest. Her kan du finde inspiration til festen og til alle de andre ting, der hører sig til for et rigtigt bryllup.
  • serviceicon

    Hotel- og konference­tjenesten

    Her kan du søge efter overnatningsmulighed i København.Citybreak Iframe AOK (Hotel- og konferencetjenesten)
  • serviceicon

    Julefrokosttjenesten

    Skal du holde julefrokost? Udfyld formularen og få mange tilbud tilbage fra vore julefrokostudbydere.
  • serviceicon

    Nytårstjenesten

    Skyd nytåret ind med manér. Her finder du inspiration til festen med alle de ting, det indebærer.

 
Alt om København · Pilestræde 34 · 1147 København K (Find os på kortet)
© Copyright 2012, Berlingske Media