Omtale
Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 29/12/17

Overblik: Her er Københavns største restaurantåbninger i 2017

  • Restaurant- Brace i Teglgårdsstræde. Foto: Søren Bidstrup

    Restaurant- Brace i Teglgårdsstræde.

    Foto: Søren Bidstrup
  • En dessert fra gourmetrestauranten Nærvær, der også slog dørene op i 2017. Foto: Rasmus Kramer Schou

    En dessert fra gourmetrestauranten Nærvær, der også slog dørene op i 2017.

    Foto: Rasmus Kramer Schou
  12  
2017 var en regulær gaveregn af gode restauranter, som åbnede i København. Her er et overblik, som kan komme på to-do-listen, når maven rumler.

Sliders Istedgade

Enghave Plads 4
1670 København V

Sliders Istedgade

Foto: Sisse Stroyer

Sliders lige ved Dronning Louises Bro beviste i 2014, at små burgere sagtens kan have stor smag. Faktisk gik det så godt, at de nærmest har haft fuldt hus siden første åbningsdag.

Kombinationen af vellavede håndburgere, fællessyngende langborde og guldøl i kander ramte plet, og vandt da også prisen som Byens Bedste Burger 2017 her på AOK.

1. december 2017 blev det så tid til, at de populære burger-entreprenører udvidede deres forretning med endnu en afdeling. Valget af lokaler faldt på Enghave Plads 4, i den store hjørnebygning, hvor Nordea tidligere har haft filial, så der er nu indrettet slyngelstue i den gamle bankboks i kælderen.

Hvor: Sliders Istedgade, Enghave Plads 4, 1670 København V

Westmarket

Vesterbrogade 97
1620 København V

Westmarket

Foto: Liselotte Sabroe

Westmarket er ikke en restaurant, men var alligevel en stor åbning i 2017.

Vesterbros Torvehaller kom lidt svært fra start, men er i fuld gang med at finpudse og optimere konceptet, så københavnerne kan nyde endnu et godt madmarked med masser af boder, street food og cocktails.

Hvor: Westmarket, Vesterbrogade 97, 1620 København V

Tivoli Food Hall

Tivoli Food Hall skal stå klar 10. november. Foto: Asger Ladefoged

Tivolis nye madmarked er på over 850 kvm og har 15 forskellige stader. Blandt andet favoritterne fra Tapa del Toro, Chicks by Chicks, Cock’s & Cows og Gorm’s.

Projektet er tegnet af arkitekttegnestuen Pei Cobb Freed & Partners Architects fra New York, og hele hjørnet bliver samlet på over 5.000 kvm, og på toppen lander Sticks’n’Sushi med roof-top-udsigt over København.

Det er gratis at besøge Tivoli Food Hall, og man behøver ikke at købe indgang til selve Tivoli.

Hvor: Tivoli Food Hall, Vesterbrogade 3, Vesterbro

 

Det mener brugerne..