Præciser din søgning i menuen
Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 04/01/08

Opskrift på indisk Mulligatawny-suppe mod vinterforkølelse

  • Else Bjørn, AOKs restaurantredaktør, nov. 2006 Foto: Bjarke Ørsted, ScanpixElse Bjørn, AOKs restaurantredaktør, nov. 2006 Foto: Bjarke Ørsted, Scanpix
Ikke den hurtigste suppe at lave, men den smager fantastisk og varmer helt ud i ørene, når nordenvinden tuder om hjørnerne, og dagene er alt for korte.
Indrømmet – det er hverken den mest enkle eller hurtige opskrift på aftensmad, og hvis du ikke allerede har et velassorteret krydderiskab vil den også være en pæn investering, men denne suppe er værd at bruge to-tre timer på at lave. Den smager fantastisk og varmer helt ud i ørene, når nordenvinden tuder om hjørnerne, og dagene er alt for korte.

Opskriften stammer oprindeligt fra den engelske kogebog The Prawn Cocktail Years fra 1997 med retter fra 50’erne, 60’erne og 70’erne – nogle vil måske sige 80’erne alt efter, hvor first mover-agtigt et køkken, man er vokset op med, men jeg har tilsat lidt flere varme krydderier og lidt æble og bladselleri.

Denne portion er til seks personer – men du kan ligeså godt gange med to og invitere alle vennerne, eller fryse små portioner ned til de dage, hvor du kommer bundfrossen hjem og trænger til et godt, varmt og nemt måltid.


Det skal du bruge

  • 2 små finthakkede løg
  • 2 små porrer, skåret i fine skiver
  • 50 g smør
  • et skrællet æble i små tern, gerne Belle de Boskop eller andet madæble
  • tre stænger bladselleri, i tynde skiver
  • 1 teskefuld gurkemeje
  • 1 teskefuld stødt spidskommen
  • 1 teskefuld stærk karry
  • 1 spiseskefuld garam masala-krydderi
  • salt
  • en dåse flåede tomater
  • 1,4 l god hønsebouillon*
  • 75 g røde linser
  • 5-6 karryblade eller 2 laurbærblade
  • 4 let knuste kardemommefrø
  • en lille stang kanel
  • 2 hele nelliker
  • fintreven skal af lime eller citron (skal være økologiske - de andre har sprøjtemiddel på skallen)
  • saft af 2 limefrugter
  • ½ teskefuld tørrede chiliflager
  • 200 g kokosnøddemælk (=1 dåse)
  • 4 fed hvidløg i tynde skiver
  • 50 g smør til hvidløgene
  • Masser af frisk, hakket koriander ved siden af til at drysse over
  • Eventuelt kød af en kogt kylling i mindre terninger

 

Sådan gør du
1. Steg forsigtigt løg og porrer i smør i 3-4 minutter til de er klare og let gyldne.

2. Tilsæt bladselleri og æble og rør godt.

3. Tilsæt gurkemeje, spidskommen, karry, garam masala og salt (begynd med 1 teskefuld og smag til efterhånden) og steg forsigtigt i 5 minutter.

4. Tilsæt tomater og kog i 5 minutter.

5. Tilsæt bouillion, og rør linserne i.

6. Tilsæt karryblade eller laurbærblade, kardemommefrø, to hele nelliker, kanelstang og reven citrusskal.

7. Lad suppen simre forsigtigt i 30 minutter, mens du indimellem skimmer eventuel skum af med en hulske eller stor ske.

8. Mens suppen simrer, rister du forsigtig hvidløgsskiverne i smør til de er let gyldne. Pas på – får de for megen varme, giver de hele suppen en branket smag.

9. Når linserne er kogt, så de gør suppen lidt tykkere, tilsætter du limejuice, chili og kokosmælk. Lad suppen simre i 5 minutter.

10. Til sidst tilsætter du limejuice og hvidløgskiverne og det smør, de er ristet i, og serverer med frisk, hakket koriander ved siden af og et godt stykke brød, gerne bagt af surdej, til.

Du kan eventuelt lune, terninger af kogt kyllingkød i suppen.

*Brug ikke boullionterninger, men køb en færdig, frossen ren hønsekødssuppe i SuperBrugsen eller lad en stor kylling simre dækket med vand i en times tid med løg, gulerod, porretop, persille, gulerod, peberkorn, laurbær og salt.

AOK Tjenester

  • serviceicon

    Cateringtjenesten

    Modtag et væld af cateringinspiration, der matcher dine præferencer.
  • serviceicon

    Festtjenesten

    Skal du holde fest? Udfyld formularen og lad tilbuddene strømme til dig!
  • serviceicon

    Bordbestillings­tjenesten

    Bestil bord direkte gennem AOK.dk.Livebooking Iframe AOK
  • serviceicon

    Bryllupstjenesten

    Vi hjælper dig til at skabe dit livs fest. Her kan du finde inspiration til festen og til alle de andre ting, der hører sig til for et rigtigt bryllup.
  • serviceicon

    Hotel- og konference­tjenesten

    Her kan du søge efter overnatningsmulighed i København.Citybreak Iframe AOK (Hotel- og konferencetjenesten)
  • serviceicon

    Julefrokosttjenesten

    Skal du holde julefrokost? Udfyld formularen og få mange tilbud tilbage fra vore julefrokostudbydere.
  • serviceicon

    Nytårstjenesten

    Skyd nytåret ind med manér. Her finder du inspiration til festen med alle de ting, det indebærer.
 
Alt om København · Pilestræde 34 · 1147 København K (Find os på kortet)
© Copyright 2012, Berlingske Media