Omtale
Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 06/11/15

Oktober: Her er 5 nye restauranter du skal kende

  • Den her frækkert er på Ottos menukort. Foto: Rasmus Kramer Schou

    Den her frækkert er på Ottos menukort.

    Foto: Rasmus Kramer Schou
Bearnaisekongen har nyt i gryden, norsk gourmet er kjempefin og MASH blæser på janteloven. Her er dit overblik over Københavns 5 vigtigste restaurantåbninger.

Tryk på billederne for at læse meget mere om restauranterne.

Otto

Store Kongensgade 34
1264 København K

Otto

Sommelier Henrik Levinsen er trukket i bonderøvs-outfittet. Foto: Rasmus Kramer Schou

Rasmus Oubæk og Jesper Marcussen har for længst etableret sig på toppen af den københavnske madpyramide med publikumsfavoritter som Pluto, Gorilla, et par Retour og Barbie.

Deres nyeste påfund hedder Otto, ligger i Store Kongensgade og serverer livretter både morgen, middag og aften. That's right, nu er der ingen undskyldning for ikke at gå all-in helt fra morgenstunden af med seks østers og et glas champagne.

Priserne hos Otto starter omkring de 85 kr. og restauranten er perfekt til lige at droppe forbi og forkæle ganen.

Naert

Pilestræde 63
1112 København K

Naert

Grillet lammetunge, selleri, hvidløg og norsk ketchup. Foto: Rasmus Kramer Schou

Norsk gourmetmad ringer måske ikke den helt store kulinariske klokke. Det har Restaurant Naert i Pilestræde hermed lavet om på, for her bliver de 'verdenskendte' norske råvarer som klipfisk, spæk, fenalår og rømme sat under kærlig behandling og ender kjempefine på tallerknen.

Her er stilrent, sort/hvidt og store ambitioner i køkkenet, hvor køkkenchef Jacob Burmølle-Jensen nok bliver et navn, vi herhjemme skal til at holde øje med fremover.

Prismæssigt ligger Naert også i gourmetklassen med 1.500 kr. for det store udtræk, men man kan selvfølgelig også nøjedes med en norsk smuttur med fire retter til 600 kr.

MASH Penthouse

Arni Magnussons Gade 2
1577 København V

MASH Penthouse

Foto: Claudia Dons

Der bliver mindre og mindre grund til at tage til New York efterhånden. MASH har i hvert fald gjort deres for at Københavns restaurantscene har fået et ordentlig tryk 16.
På toppen af det nye Tivolihotel - lige ved siden af det første Tivolihotel - har de nemlig åbnet deres Penthouse, hvor der er højt til loftet, højt til himlen og kort til en rigtig god bøf.

Madkonceptet kender vi fra de andre MASH, dog er vinkælderen i to etager, deres cocktailbar en mere adskilt en af slagsen, som også sagtens kan bruges som vandingshul for festlige sjæle - og sidst, men ikke mindst har de en af byens absolut mest blærede tagterrasser med udsigt over Kongens København.

Krogs Fiskerestaurant

Gammel Strand 38
1202 København K

Krogs Fiskerestaurant

Foto: PR

Nej, Krogs er ved Gud ikke en ny restaurant, den har faktisk ligget på adressen siden 1910 - men så alligevel - der flyder nyt vand under broen.

For efter et par turbulente år med skiftende ejere, kunne noget tyde på, at den klassiske beværtning svømmer mod meget lysere tider. Holdet bag den populære Restaurant Maven har nemlig overtaget Krogs, og de har lagt en plan, der skal føre ikonet tilbage, hvor det hører hjemme - i toppen af byens fiskerestauranter.

Her er igen dobbeltstivet hvid dug på bordene, og tjenere som kan deres metier til fingerspidserne. Krogs kører old-school med smørsauce og lidt historie på siden.

Anarki

Vodroffsvej 47
1900 Frederiksberg C

Anarki

Spicy ribs og...mere vin.. Foto: Rasmus Kramer Schou

Anarki åbner egentlig først torsdag d. 19. november, men vi har taget den med på listen her, fordi vi simpelthen ikke kunne styre den. Og fordi vi glæder os.

Det er nemlig holdet bag Mêlée, som kaster de frankofile fodlænker af sig og lader verden inspirere dem til vild mad.

Anarki bliver en bistro med spisebar, højborde og plads til små 50 personer. Her er family-style dining, med gryder og pander på bordet til at dele fra - og et helt naturligt fokus på vin. Manden bag er nemlig Christian Thorsholt Jacobsen - dobbelt danmarksmester samt nordisk mester for sommelierer.

 

Det mener brugerne..

Thank you

 
 

Awesome og virkelig

Awesome og virkelig informative indlæg her. Jeg er meget er i websteder, der har at gøre med bygningen muskler så dette er forfriskende for mig at opdage, hvad du har her. Holde op det store arbejde, hvordan man tabe sig hurtigt. http://www.sanangeloservices.com/puppies

 

Skriv en kommentar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register