Omtale
Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 21/08/14

Øl & Brød

Øl & Brød

Viktoriagade 6
1655 København V

Åbningstider

Tirsdag & Onsdag: 11:30 – 16:00
Torsdag: 11:30 – 22:00
Fredag : 11:30 – 22:00
Lørdag: 11:30 – 22:00
Søndag: 11:30 – 16:00

Kontakt

33 31 44 22
 

 

 

 

  • Foto: PR Foto: PR
Den verdenskendte ølbrygger har sat sig for at forny den danske klassiker - smørrebrødet.

Da Mikkel Borg Bjergsø i 2006 åbnede det danske mikrobryggeri Mikkeller blev det startskuddet på en eksplosiv øl-karriere, der nu også kommer til at omfatte fast føde.

I slutningen af maj 2014 åbnede Øl & Brød by Mikkeller nemlig.

"Vi har sindssygt mange udenlandske gæster," fortæller Mikkel Borg Bjergsø.

"Jeg tror faktisk, vi er dem som har næstflest herhjemme, efter Noma. Og vores gæster skal jo også have noget at spise, og vi har altid haft det sådan lidt, hvem skal vi anbefale, specielt her på Vesterbro? Vi vil gerne anbefale noget dansk, og der har bare ikke helt været noget, der passede. Så vi åbnede det selv. Og det er et sted, vi selv ville besøge."

Gourmet-smørrebrød
De er de to unge kokke, Emil S. Bjerg og Patrick Bach Andersen, som har skiftet Søllerød Kro ud med Viktoriagade for at stå for maden. Og der bliver pillet ved det dansk gastronomiske arvesølv - smørrebrødet.

De to vandt for øvrigt sølv ved DM i smørrebrød 2013, så de begiver sig ikke ud i ukendt farvand.

De står i køkkenet i de lokaler, som meget belejligt ligger som nabo til Mikkellers verdensberømte bar i nr. 8bc.

Her er plads til 35 spisende gæster af gangen plus udeservering om sommeren, og priserne for smørrebrød ligger omkring 85-100 kr pr. stk.

Snaps galore
"Vi vil gerne gå lidt nye veje med smørrebrødet. Altså lidt i samme retning som f.eks. Aaman's også er gået. Vi har a la carte om dagen og en tasting menu om aftenen - seks stykker med øl-og snapse-parring," fortæller ølbryggeren og fortsætter i snapsesporet.

"Snapsekortet er sindssyg stort. Mellem 100 og 200 forskellige er på kortet, og både vintage-snaps og mikrodestillerier fra både Norge, Sverige, Island og faktisk USA. Vi har allerede købt ind fra tre forskellige akvavit-mikro destillerier fra USA, som aldrig har været præsenteret i Europa før. Og så har vi selvfølgelig 10 haner til øl."

Med hensyn til maden bliver der om aftenen to smørrebrødsmenuer. En 'normal' og så en 'gigant-vild-tasting' menu, hvor "...vi giver den fuldkommen gas og går amok med hele pivtøjet."

Hjælp os med at holde AOK opdateret. Send os en mail, hvis du oplever, at et af de steder, vi skriver om, ikke eksisterer længere, har skiftet navn eller hvis der er andet, som ikke stemmer. Vi sætter stor pris på din hjælp.

Se steder i nærheden...

Javascript is required to view this map.
Kort

Bemærk venligst at kommentarer ældre end 365 dage vil blive fjernet fra sitet.