Omtale
Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 31/01/13

Nyhavnskroen

Nyhavnskroen

Nyhavn 47
1051 København K

Åbningstider

Alle ugens dage 11-22
 

 

 

 

  • Nyhavnskroen er en klassisk dansk frokost- aftenrestaurant på Nyhavns livlige side. Foto: Kaspar Mørk

    Nyhavnskroen er en klassisk dansk frokost- aftenrestaurant på Nyhavns livlige side.

    Foto: Kaspar Mørk

   
Nyhavnskroen i Nyhavn 47 er en klassisk dansk frokost- aftenrestaurant, som ligger i mezzanin-højde på den livlige side af Nyhavn med udsigt over kanalen.

Restauranten har ligget på adressen under samme navn i mange år, men undergik i foråret 2012 en totalrenovering, hvor alt - inde som ude - fik en kærlig hånd.

På trods af renoveringen har man bevaret den gamle nyhavnerstil med indvendig bindingsværk, finsnedkererede radiatorskjulere og krystallignende lysekroner, der dog har fået skiftet de levende lys ud med regulære 40 watts-pærer.

Alt er holdt i grønne, sorte og hvide farver. Dugene på bordene, som har plads til to eller fire personer og står ret tæt placeret, er grøn- og hvidternede, væggene er malet i en varm, knækket hvid, imens alle vindueskarme og paneler er mørkegrønne. Baren er sortlakeret ligesom billedrammerne på væggene, der viser fotografier af Nyhavns udvikling gennem årene.

Selv kalder Nyhavnskroen sig for kro og bøfhus, men er nok mere det første end det sidste. Køkkenet serverer en lang række klassiske danske retter, hvoraf kun to af dem er bøffer.

Menukortet er delt op i en frokost- og aftenmenu, hvor frokosten kører fra kl. 11-17 og aftensmaden fra kl. 17-22, hvor køkkenet lukker.

Frokosten byder på traditionelt smørrebrød med forskellige slags sild, fiskefilet, roastbeef m.m. og koster fra 70 kr. stykket. Er man ude efter mere end ét stykke, kan man hoppe på tilbuddet med 3 stykker for 190 kr.

Derudover serverer køkkenet er række kendte bistroretter som tartar med rå æggeblomme, ovnbagt fisk, forskellige supper og lign., der prismæssigt strækker sig fra 95 kr. til 130 kr.

Er man på udkig efter den traditionelle caféfrokost, kan man få en burger, oksekød eller vegetar, med kartofler til 100 kr., eller en broccolisalat til 95 kr., som er den eneste rigtige vegetarret på menukortet.

Til børnene er der fiskefrikadeller med pommes frites og remoulade.

Aftenkortet er klassisk à la carte med forretter, hovedretter og desserter.

Blandt forretterne kan man vælge hummersuppe, lakseroulade og rørt tartar med priser fra 90 kr. Hovedretterne tæller, udover de to førnævnte bøffer af dansk kvæg, varme retter som biksemad, braiserede svinekæber, flæskesteg, hakkebøffer med mere. Priser fra 160 kr.

Drikkevarerne udgør i bedste Nyhavnstil øl på flaske og fad. Flaskerne er dog hverken grøn Tuborg eller Carlsberg Hof, men hentet fra Svaneke- og Nørrebro Bryghus og fås fra 55 kr. flasken. Snapseudvalget er stort og fås både som flaske eller enkeltglas fra 40 kr. stykket.

Der er otte hvidvine med en Pinot Grigio til 220 kr. som den billigste og en fransk Suavignon Blanc til 490 kr. flasken. Af rødvine kan man vælge mellem ni forskellige slags, hvor den billigste er en økologisk Merlot til 235 kr. flasken og den dyreste en Chateauneuf du Pape til 625 kr.

Nyhavnskroen holder åbent fra 11-22 hele året med lidt længere snor i sommerperioden. Dog lukker køkkenet altid kl. 22.

Hjælp os med at holde AOK opdateret. Send os en mail, hvis du oplever, at et af de steder, vi skriver om, ikke eksisterer længere, har skiftet navn eller hvis der er andet, som ikke stemmer. Vi sætter stor pris på din hjælp.

Få Berlingske fre-, lør- og søndag i 3 måneder for 199 kr. pr. md. Samlet engangspris 597 kr. Abonnementet fortsætter til normalpris, indtil det opsiges.

Se steder i nærheden...

Javascript is required to view this map.
Kort

Skriv en anmeldelse

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register

Bemærk venligst at kommentarer ældre end 365 dage vil blive fjernet fra sitet.

Byliv | 04/11/13

Vind med AOK

AOK har altid masser af spændende konkurrencer med fede præmier.
Foto: AOK.dk
Byliv | 08/04/14

Hvem skal nomineres til Byens Bedste 2014?

Årets kategorier ligger klar, men hvem fortjener en nominering? Giv dit bud, og vind fede præmier.

AOK Tjenester