Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 27/03/17

Ny restaurant giver dig hele menukortet ad libitum

  • Foto: PR Foto: PR
Mät er lige åbnet på Nytorv og her er der mæthedsgaranti.

Gratis vand på restaurantbesøg deler vandene.

Nogle synes, det er drønirriterrende at skulle betale for det dejlige rene danske postevand, mens andre trækker lidt mere på skuldrene over at skulle lægge penge for det.

Læs også: Nu kan du få old-school smørrebrød som natmad

På Nytorv 5, lige overfor Københavns Byret, er der åbnet en restaurant, hvor de helt klart har taget et standpunkt - vand er gratis, og du kan drikke så meget, du vil.

Derudover bliver man rimelig sikkert også godt mæt.

Man kan nemlig købe og smage hele menukortet - ad libitum til 125 kr. til frokost - og til 175 kr. for en aften menu.

»Men i vores retter er der fokus på kvalitet, og det er ikke en buffet. Man får menukortet, hvor man afkrydser, hvad man ønsker, max 5 retter per bestilling. Er man yderligere sulten, er man meget velkommen til at bestille noget mere, men grundet at vi tager afstand fra madspild, gives en bøde på 15 kr. per ret, der ikke spises. Dermed holder vi madspild nede, men sørger samtidig for at vores gæster går glade og mætte ud af døren, præcis som navnet angiver det.«

Læs også: Japansk gademads-perle er åbnet på Nørrebro

Restauranten har påfaldende nok også fået navnet - Mät.

Rent stilmæssigt sigter køkkenet på at ramme bredt - her er simpelthen noget for de fleste.

Smørrebrød, quiche og miniburgers kan bestilles til frokost, mens der til aften blandt andet er steak, kalvekæber og salater på menuen.

Foto: PR

Plus en børnemenu som blandt andet har burger i børnestørrelse, - MÄT Unlimited Kids, hvor maden koster 50 kr. og drinks til 10,- som de så kan hygge sig med, inden de flyver over i børnerummet med både legetøj og tv, så de voksne kan nyde maden.

Læs også: Guide: Her er 9 nye restauranter du skal kende

Hvis man er til andet end gratis postevand, kan man også bestille andre drikkevarer i samme koncept - nemlig Mæt-unlimited - altså igen ad libitum for 75 kr. hvor man får så meget sodavand, øl og vin, man kan hælde ned.

Hvad: Mät
Hvor: Nytorv 5, 1450 Kbh K
Hvornår: Åbnede i slutningen af marts 2017

AOK Tjenester