Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 14/03/12

Ny Michelin-restaurant: "Måske skal vi have lidt til kaffen"

  • Topkokken Rasmus Grønbech fra Grønbech & Churcill på Esplanaden er personligt glad for den nye Michelinstjerne. Foto: Linda HenriksenTopkokken Rasmus Grønbech fra Grønbech & Churcill på Esplanaden er personligt glad for den nye Michelinstjerne. Foto: Linda Henriksen
Hos Grønbech & Churchill på Esplanaden blev nyheden om, at de har fået en spritny Michelinstjerne modtaget med behersket glæde.

"Vi havde slet, slet ikke forventet det. Det her bliver en dag som alle mulige andre - nej, måske skal vi have lidt til kaffen," siger Rasmus Grønbech efter nyheden om, at hans restaurant Grønbech & Churchill på Esplanaden i dag fik en helt ny Michelinstjerne.

Læs også: Fire nye stjerner til København

"Selvfølgelig betyder det her en masse personligt for mig, men forretningsmæssigt ved jeg ikke, hvad der kommer til at ske. Jeg har jo aldrig prøvet det før," siger Rasmus Grønbech.

Læs også: Noma: "Forretningsmæssigt betyder det ikke noget for os"

"Det væsentligste for os er, at vi har et hyggeligt sted, hvor vi arbejder med de gode råvarer og at det ikke er for dyrt," fortsætter han og ser den nye stjerne som et muligt tegn på, at Michelin måske er ved at åbne op for en ny linje.

"Nu er vi nok en billigste michelin-restaurant i byen, så noget tyder på, at de måske er ved at åbne lidt op for nye ting," siger Rasmus Grønbech, hvis menu dog er lidt dyrere end menuen på Relæ, der også fik en michelinstjerne i år.

Restaurant Grønbech & Churchill

Læs også: Disse restauranter fik Bib Gourmand

Se AOKs omtale af Grønbech & Churchill og se brugernes kommentarer

Javascript is required to view this map.
Kort