Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 11/05/10

Ny kogebog med guide til etniske købmænd

  • Fra kogebogen og indkøbsguiden Verdensmad fra din lokale etniske købmand Foto: Else BjørnFra kogebogen og indkøbsguiden Verdensmad fra din lokale etniske købmand Foto: Else Bjørn
Kogebogskokke Carsten Kyster og madskribent Hélène Wagn udgav 11. maj en farverig guide til byens etniske købmænd og hvordan du bruger deres eksotiske varer.

Holder du af at pirre dine sanser med fremmede dufte, tage på opdagelsesrejse i alverdens køkkener og sætte tænderne i sydens frugter, som bonden aldrig ser, vil du elske bogen Verdensmad fra din lokale, etniske købmand.

Den farvestrålende bog en en appetitvækkende guide til især Københavns mange små etniske købmænd og grønthandlere fra Kina, Thailand, Indien og Pakistan, Vietnam, Tyrkiet og alle de arabiske lande.

Hvert land (borset fra de arabiske lande, som er samlet i ét afsnit) har sit afsnit med en adresseliste på købmændene, en indføring i køkkenets historie og vigtigste ingredienser, samt en præsentation af en lang række af de eksotiske indgredienser, råvarer og færdigretter fra det pågældende land, som du kan møde i købmændenes butikker - vel at mærke illustreret med billeder, så du ved, hvordan den ser ud, når du står nede i butikken. Til hvert afsnit hører et lille portræt af en købmand eller to og en håndfyld opskrifter på, hvordan du bruger de sjove ting du finder i butikken.

Alle teksterne er skrevet af journalist og madskribent Hélène Wagn, og opskrifterne er kreeret af kogebogsforfatteren Carsten Kyster, der har en fortid som skibskok og kender det asiatiske køkken, som sin egen forklædelomme.

Er du træt af kogebøger, du aldrig får brugt, fordi opskrifterne begynder med, at du selv skal slagte en høne og så grøntsagerne til den fond, du skal koge, før du kan begynde på selve retten, er Verdensmad fra din lokale etniske købmand, den kogebog, som du får slidt, fordi mange af retterne er enkle og hurtige eller ligefrem består af en pakke dybfrost eller en dåse, som blot skal varmes og spices lidt op.

Bogen er koster 300 kroner og har et farverigt, mundvandsdrivende indbydende layout.

Hvad: Indkøbsguiden og kogebogen »Verdensmad fra din lokale etniske købmand«
Hvem: Af Carsten Kyster og Hélène Wagn
Hvor: Hos byens boghandlere eller på www.g.dk
Hvornår: Udkom 11. maj
Hvor meget: 300 kr.