Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 27/11/15

Ny: Kadeau-drengene har fundet Eldorado

  • Foto: Rasmus Kramer Schou Foto: Rasmus Kramer Schou
København har fået endnu en klasserestaurant. Denne gang er det Kadeau-drengene, der åbner - som deres egen nabo.

Eldorado betyder 'den forgyldte' på spansk, og var samtidig et sagnland i western-litteraturen. Det er også en restaurant i København, hvor smagsløgene kan blive noget så forgyldte.

Bagmændende bag Eldorado er nemlig Michelin-restauranten Kadeau, der på ingen tid er blevet etableret som en af stjernerne på den københavnske gastro-himmel.

De har tidligere udvidet på hjemmebanen Bornholm med deres SommerPony, så de nu både kører Kadeau København, (som har fået sig en ordentlig overhaling, se billedserien herunder) Kadeau Bornholm, Pony og altså SommerPony.

Se billederne: Det nye Kadeau skruer ned for gæster og op for ilden

I forbindelse med den store ombygning, hvor 'Michelin-Kadeau' rykkede ind til naboen, mens de skrumpede i størrelse og steg i ambition, besluttede holdet at bruge det gamle nabo-lokale som mere afslappet restaurant.

Køkkenchefen på Eldorado er den etablerede Theis Brydegaard, der flere gange har været inde over Kadeau-køkkenet, og han kommer til at udvikle en menukort, der bliver lidt mere sprælsk end hos naboen, og ikke kun med regional fokus på Bornholm - og med plads til omkring 80 gæster.

Her serverer de mad, de elsker, fra hele verden uden dogmer eller begrænsninger og menukortet - der skifter dagligt - har hentet inspiration fra alle verdenshjørner på de rejser, som kokkene har været på. Desuden bliver der gensyn med gamle Kadeau-klassikere. Til åbningen kunne man både finde papadums, syltede sild, Tom Ka Gai, tatar og grød på menukortet.

Priserne starter ved 45 kr. og slutter omkring de 150ish.

Læs også: Her er årets Michelin-stjerner 2015

Hvad: Eldorado
Hvor: Wildersgade 10A