Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 14/02/18

Ny fransk restaurant i København har kanapé-buffet

  • Foto: PR Foto: PR
Spis så mange af de små kanapéer, du overhovedet kan, på ny restaurant i Indre By.

En kanapé plejer at være stjernen til receptioner.

Læs også: Verdenskendt dessertkok åbner nyt bageri på Nørrebro

Her cirkulerer tjenere ofte rundt med de små stykker lyst brød uden skorpe eller butterdej, som oftest er ristet og belagt med forskelligt fyld. Kanapéer er opfundet i Frankrig og kan også serveres som forretter, og fra starten af 2018 kan de endda være hele eksistensgrundlaget for en restaurant i København.

Foto: PR

Den hedder Le Poêlon D’or (løst oversat: den gyldne kasserolle) og ligger i Sankt Peders Stræde, og herinde serverer de simpelthen en decideret kanapé-buffet.

For 189 kr. kan man spise lige præcis lige så mange kanapéer, man overhovedet har lyst til.

Læs også: Ny restaurant serverer alt det bedste fra Cambodja

Det kunne f.eks. være den med laksetimbale fyldt med cremede svampe og skaldyrsdressing - en roastbeef med mozzarellaost og tomat-balsamico-glaze eller måske enchilada på sprød wontoncup med oksekød, gratineret med cheddar, guacamole og creme fraiche eller en af de mange andre små hapsere.

Foto: PR

For at det hele ikke skal blive alt for småt, så laver kokkene faktisk også en decideret hovedret, som følger med i prisen på de 189 kr.

Læs også: Magasin fylder 150 år: Sådan så stormagasinet ud i gamle dage

Her kunne man f.eks. vælge en vagtel farseret med puré af timian, æbler, citronchutney serveret med ingefær shots og pommes fondant eller en braiseret lammeskank i espanyol sauce med pastinakmousse, sprøde rodfrugter, græsk confit og ristede kartofler.

Foto: PR

Hvad: Le Poêlon D’or
Hvor: Sankt Peders Stræde 27, København K