Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 23/03/17

Ny biks i Indre By er kombineret kaffe-, kage-, cocktail- og ølbar

  • Foto: PR Foto: PR
Der er plads til at synde i den nye Badstuen.

De har tænkt sig godt om nede i kælderen på Badstuestræde 7, en sidegade til Strøget.

De har nemlig taget nogle af de ting, vi mennesker elsker allermest  - kaffe, kage, cocktail og øl - og sat det hele sammen i en koncept, hvor man kan få dækket de fleste behov - og plads til alle fra den unge studerende til den erfarne businessmand.

Læs også: Nu kan du få old-school smørrebrød som natmad

I løbet af dagen er der fokus på kaffe, og de gør sig umage hernede, så du får den præcis, som du ønsker. Til den søde tand kan man snuppe cheesecake og croissanter, som de får fra deres samarbejdspartnere fra Konditori Antoinette.

Til den lidt mere seriøse sult er her gourmet-toast, hvor svømmehals-udgaven er skiftet ud med gode råvarer og langt bedre brød.

Foto: PR

Badstuen er indrettet med brasilianske sten i toiletgulvet og kobberstøbte svampehåndtag. Væggene langs barens sofaer er dekoreret med billeder af oldtidens helte Odysseus, Achilleus og Agamemnon.

Læs også: Guide: Her er 9 nye restauranter du skal kende

Når dag bliver til aften skifter Badstuen tempo og disker op med  cocktails, craft beer og specialøl, og her er også længere åbent i weekenderne, så man kan starte en regulær fest hernede.

Badstuen åbnede 27. februar 2017.

Hvad: Badstuen
Hvor: Badstuestræde 7