Romantisk

Cementgulve, spredte rensdyrskind (pas, på du ikke snubler på stiletterne), franske marskandiser-lysestager og formstøbte retro-inspirerede stole giver restauranten en nutidig, moderne og intim stemning. De dramatisk belyste, rå murstensvægge med glasruder foran giver en fornemmelse af at sidde i en museumsmontre, men betyder også, at lokalet har en akustik, som kan gøre akustikken svær.
Historien
Cofoco-eventyret begyndte på Vesterbro med en søndags-take away på Istedgade. Så åbnede de en røgfri, lækkert indrettet og S.U.-venlig restaurant restaurant i Abel Cathrines Gade, lavede dernæst den sydfranske filial Les Trois Cochons på Værnedamsvej, hvor også deres første hverdags take away Cofoco Le Marché åbnede og fik stor succes. I 2005 fik Østerbroerne deres egen Cofofo Le Marché på Østerbrogade skråt overfor Søerne, hvor Extra og Emma engang lå. Senere er restauranterne Vespa i Store Kongensgade , Scarpetta i Rantzausgade på Nørrebro og Public House på Rådhuspladsen kommet til.
Udemærket mad men alt for små portioner sammenlignet med Madklubbens restauranter og Co focos øvrige restratauranter. Så vil ikke anbefale den anden end som tapas restaurant.
Min søn og hans kæreste havde i går inviteret min mand og mig til "forkælelse" på Numero 64, sikke en oplevelse.
Der var en lille smule ventetid, men der var også mange mennesker så forståeligt men den dejlige mad og den søde tjener opvejede det hele.
Lidt lille osteanretning, men alt i alt en dejlig aften.
Ikke sidste gang vi besøger jer.
Jeg blev fristet i sidste uge af et tilbud om "Efterårsforkælelse" på Numero 64. 5 retter + ost med vine, velkomstdrink og kaffe og med tre numre af det nye madblad Copenhagen Food med i købet. Det lyder jo forjættende, så jeg bestilte straks bord til i går (den 28/10), men vi blev skuffede, MEGET skuffede. Restauranten kører med tre seatings på disse tilbudsaftener: kl. 18.30, 19.00 og 19.30. Vi havde bord i den første seating kl. 18.30 og vi kom lige efter et meget stort bord, der sad bagved os og et andet to-personers bord, der sad ved siden af os og ankom lige før os. Det resulterede i at vi lå nummer tre i 18.30-seatingen og det betød at vi fik mad og drikke til sidst HVER GANG selvom vi af og til havde været færdige med at spise meget meget længe og bare sad med tomme glas og tallerkner og gloede i et meget meget varmt og meget støjfyldt lokale med elendig akoustik. Køkkenet og betjeningen virkede fuldkommen ufleksibelt og uopmærksomt og de glas vin der blev skænket var ikke blot mikroskopiske (en ulempe, når man venter meget længe på sin mad) men også meget uens. Kronen på værket var, da vi nåede til portvinen, hvor jeg fik skænket et fingerbøl i et alt for stort glas og min mand måte nøjes med at indersiden af hans glas bare blev fugtet lidt. Efter tredje ret var der gået tre timer og vi var trætte af at vente, trætte af ikke at få mere end et par dråber vin i glasset hver gang og trætte af ikke at kunne høre hvad vi selv tænkte. Jeg gik til yderligheder og gik op og bad vores tjener om de ikke nok ville skynde sig lidt og hun beklagede og lovede at det nok skulle blive bedre fra nu af og at hun "ville tage sig ekstra godt af os" resten af aftenen. Resultatet blev at INTET ændrede sig. Vi fik skænket vin som de første én enkelt gang og fik endnu en vag undskyldning og så var alt ellers tilbage ved det gamle og ventetiden i det varme og støjfyldte lokale fortsatte. Da vi endelig (ENDELIG) havde kæmpet os igennem ost og desert kunne vi ikke holde til mere. Vi gik og droppede kaffe og petit fours og avec, som også var inkluderet i menuen. Vi havde siddet der i over fire timer og det var uudholdeligt. Tjenerens reaktion på vores exit var lige så vag som da jeg talte med hende tidligere på aftenen og hun sagde, at hun håbede at vi havde lyst til at give dem en chance en anden gang. Det har vi virkelig ikke. Jeg kunne også fortælle om maden, der var okay, men ikke om fantastisk, og om vinen der var dårlig og havde kraftigt bundfald. Vores tjener blev gjort opmærksom på det med bundfaldet og sagde så meget sødt at hun ville skænke os et ekstra stort glas vin til næste ret, men ved I hvad? Det gjorde hun ikke. Det glas vi fik var præcis lige så mikroskopisk som de andre. Jeg kunne forstå på tjeneren at en "almindelig" aften på Numero 64 er bedre, fordi de ikke i den grad er bundet af store seatings, der alle skal have den store menu, men det er stadig ikke godt nok. Man skal ikke reklamere med efterårsforkælelse hvis det vi oplevede i går er det bedste man kan klare. Vi var meget langt fra forkælelse og meget tæt på en yderst plagsom oplevelse. Og frustrerende, fordi betjeningen tydeligvis var ligeglad eller ihvertfald for inkompetent til at gøre noget ved det. Et venligt råd: Udsæt ikke jer selv for sådan en aften.
Tak for en forrygende aften, min kæreste, jeg og et vennepar var i går, (14/10) på Numero 64 og spise og sikke en oplevelse, maden, lokalerne og ikke mindst den fantastiske service fra første sekund vi trådte ned i kælderen!
Vores tjener var afslappet og præcis med forklaring af menu og hans vinkunnen imponerede alle ved bordet, specielt min kæreste som er meget glad for vin,
Vi glæder os allerede til næste besøg!
Spiste på numero 64 d. 17. september. Vi fik en treretters menu. Det startede rigtig godt med lækker snacs (som kom som en overraskelse oveni menuen ) og en rigtig god forret (råsyltet makrel). Derefter fik vi svinebov, som var meget kedelig, tør og bestemt uden sprød. Hovedretten kunne bestemt ikke siges at være en gourmet ret.Kødet var overhovedet . Kartoffelpureen som tilbehør var god men der var kun tre meget små klatter og menuen mættede ikke (vi spiser normalt ikke kæmpe portioner). Deserten var en kedelig is med noget tilbehør der mest af alt mindede om morgenmadsprodukter. Det var skuffende og til prisen kan man få meget andet, der er langt bedre. Ellers god stemning og sød betjening.
Fik i går aftes Numéro 64's 3-retters menu bestående af råsyltet makrel, svinebov med lidt hyben, fedtegrever og - efter sigende - sprød sværd (den var nu mere gummiagtig end noget andet, samt en gedeostsorbet/-is(?) med havtorn i forskellige former. Inden da blev der serveret et par snacks..
Tallerkenerne er velanrettede, og som sådan var maden fint nok, men - bortset fra desserten, der var måltidets nok bedste indslag - så absolut heller ikke mere. Man har i køkkenet øjensynligt brugt flere kræfter på at få retterne til at virke "gourmet-agtige" frem for at tilberede de i øvrigt billige og ikke spektakulære råvarer ordentligt.
Jeg kunne ikke forestille mig at bruge 450 kr på deres 5-retters menu, for til den pris kan man få væsentligt bedre mange andre steder.
Det gamle ordsprog siger: "Skomager bliv ved din læst". Cofoco-konceptet er ganske godt som billige måltider, men ikke som et lidt upscale-sted.
Der er simpelthen ikke sammenhæng mellem pris og kvalitet.
Hvis vi for et øjeblik glemmer indretningen i et hyggeligt kælderlokale, hvor rørene til ejendommen stadig er synlige i loftet, så er Auberge faktisk en rigtig hyggelig restaurant, hvor man sagtens kan føre en hyggelig og privat samtale, selvom bordene står relativt tæt. Vi valgte at kombinere 4-5 retter med dagens ekstra forret, ravioli med gedeost, så vi kunne følges ad i løbet af menuen. Første forret, en omgang kammuslinger var som sædvanlig lige i skabet. Anden forretning, havtaske på en bund af morkler, fløde og purløg var virkelig, virkelig lækkert. De bagte rødbeder var et kærkomment afbræk fra fisken, mens min egen "ekstra forret" - ravioli med gedeost/citron - virkelig smagte godt. Hovedretten, kalveculotte med tilbehør, satte et perfekt punktum på de fire første retter. Vi havde valgt hhv. ostebord og en karameliseret citroncreme til "dessert", og mens de franske gårdoste var en lidt tam omgang, så var den anden dessert virkelig god. Jeg kan ikke mindes, hvornår jeg sidst har smagt så lækker en sorbet. Sandkagen og lemoncurd var ganske godt, men kærnemælkssorbeten var helt fantastisk...den opskrift må jeg ha'. Alt i alt en virkelig dejlig aften akkompagneret af nogle gode og solide vine...dog uden at sprænge barometeret :)
Besøgte Auberge velvidende det er en gourmet restaurant i den billige ende. Derfor blev jeg heller ikke overrasket over de meget små portioner. Jeg blev dog irriteret over de latterligt små mængder vin der blev hældt i glassene (bestilte vinmenuen). Blev betjent af 3 forskellige tjenere så det var ikke fordi nogle tjenere fedtede mere med vinen end andre. Betjeningen var egentlig ok, selvom vi fik den forkerte mad og de glemte vores sidste glas vin til desserten. Tjenerne smilede og var søde og det tæller i min verden mest. Maden var også ok med nogle fine detaljer. Dog var fisken tilberedt på det jævne og absolut ikke på gourmet standard. Stolen jeg sad på var gået i stykker og sad og rokkede frem og tilbage. Før jeg kunne nå at sige noget bedte et andet par tæt på om en anden stol da deres også var gået i stykker. De endte med et stykke papir de selv kunne rette stolen op med. Vi havde alt i alt en udmærket oplevelse men hvis man har lyst til at prøve en gourmet oplevelse skal man nok gå uden om Auberge der hverken har maden eller rammerne til det. Jeg regner ikke med jeg kommer tilbage.
Vi kommer ofte på Auberge og igen skabte de fantastiske lokaler, den lette og professionelle betjening gode rammer for en kulinarisk aften. Vi valgte 4 retter med vinmenu. Der var en rigtig god rød tråd mellem de enkelte retter der hver især havde en rigtig god ballance og størrelse der gjorde at efter de 4 retter bestemt var mætte på en rigtig god måde. Det er dejligt at vi har sådan et spisested på Østerbro og kan varmt anbefale Auberge til den romantiske middag såvel som forretningsmiddagen.
Når man tænker på at det var en fast menu, som alle i Restauranten skulle have og når det er så simple retter som Østers og Foie gras terrine så skulle man tro det var forholdsvis nemt at få de retter serveret i et rimeligt tempo og rækkefølge. De 4 østers kom på bordet og da vi antydede, at der på menuen stod 6 østers var svaret - Nåå står der det, det plejer at være 2 - efter urimelig lang tid kom der et meget lille stykke foie gras terrine - godt der var noget godt brød ellers havde vi stadigvæk været gammel sultne efter 2 retter og 1½ times tid gået, den første "tjener" sagde at Champagne var 100% Pinot Noir og den smagte også glimrende, men da vi nåede til hovedretten som blev serveret mens vi havde tomme vand og champagne glas, det må ikke ske på Auberge som burde være Cofoco´s flagskib, nå men da vi gjorde opmærksom på at vi da gerne ville havde noget i glassende inden hovedretten blev kold, fik vi det, men nu var Champagnen en anden i Magnum flaske og adspurgt om det ikke var en anden og vi så ikke skulle have andre glas svarede den mandelige tjener, det er den samme bare på en større flaske lige pludselig 80% pinot 0g 20% Chardonney - DET var ikke samme Champagene for nu var det Andre Clouet vi fik.Så gik det stærkt dårligt nok var hovedretten spist før desserten stod der og 5 min efter kom en regning på bordet, jeg spurgte så om der ikke var kaffe med i menuen og til min store overraskelse var svaret fra "vores tjener" er i ikke blevet spurgt om det - nej søde. Det skal siges at maden smagte godt men meget små portioner, men jeg går ikke ud og spiser for at sidde og være små irriteret .
Havde netop på grund af AOK besluttet at prøve denne ifm forretningsmiddag med besøg fra US. Vi fik en venlig modtagelse - men desværre et bord midt i rummet med meget dårlig akustik. Genngående god og venlig betjening - lækker mad - men i så små portioner at det næsten var for morsomt. Specielt den ene af ostene ifm desserten så ud som om at der var taget en bid :-). At vores amerikanske kollega tilmed fik en ekstra 5% på regningen da han betale med et ikke-dansk VISA var ganske enkelt useriøst.
Beklager det var første og sidste gang.
Auberge er overraskende god til prisen hvad angår kvaliteten af retterne, mens vinkortet ligger på et mere gennemsnitligt niveau. Derimod er jeg ikke enig i kommentarerne om at portionerne også er store - for det er de bestemt ikke. Man får et møllehjul af en tallerken med max 150 gram kød eller fisk plus en enkelt kvist eller et salatblad. Hvis det ikke var for deres i øvrigt fremragende brød, var jeg aldrig blevet mæt.
Første ret var fjæssing. Sprødt skind og stegt til perfektion. Meget mild smag, nærmest forsvindende, men skærpede appetitten og tegnede godt for aftenen.
Anden ret var kammuslinger, der var særdeles friske og velsmagende. Normalt er jeg ikke til muslinger, men denne ret var en positiv overraskelse, som næsten formåede at omvende mig.
Tredje ret var unghane. Igen var der godt styr på stegetiderne ude i køkkenet, men der var alt for lidt. Kødet var mørt og saftigt og vidnede om at stedet her formåede at holde stilen.
Desserten var noget så usædvanligt som creme fraiche mousse med rugbrødscrumble. Det smagte som en mellemting mellem ymer med drys og vanileis, men det holdt overraskende godt.
Betjeningen var i topklasse, og man fornemmede at her arbejder kun folk som er seriøst interesserede i dette hverv. Ingen ligeglade studentermedhjælpere der bliver betalt sort og handler derefter. Det kiksede dog med udsolgte vine og rod i regningen, selvom maden var bestilt flere dage i forvejen. Et par skønhedsfejl, som dog blev klaret ganske elegant alligevel.
En mangel er noget så simpelt som en tallerken og en kniv til brødet. Vi måtte fægte med bestikket og krumme ud over dugen. Giv dog gæsterne et eller andet til jeres dejlige brød (udover den gode smør, som kunne være President?)
Engangshåndklæder af stof på toilettet er dejligt, men knap så fedt når man finder ud af at der aldrig bliver fyldt op, og man derfor til sidst må forlade det med våde hænder.
Måske er det finanskrisen, men der var forbavsende tomt denne lørdag aften. I betragtning af hvor god mad man får for pengene her, kunne man ellers have forventet fuldt hus.
Alt i alt var det en god oplevelse og et sted som jeg sagtens kunne finde på at besøge igen.
Fire solide stjerner herfra.
Er aldrig gået fejl der - kun ved at glemme at bestille bord.
Tre retter med tilhørende vinmenu for 600 kr/person - og ingen deltagere rejste sig mætte fra bordet. Maden var afgjort delikat, men hvis en kvinde på 55 kg ikke bliver mæt, skal specielt hovedrettens størrelse revurderes. Blev betjent af tre tjenere, hvoraf kun den første var sød, venlig og vidende, den anden indrømmede ikke at have kendskab til vinkortet, og den tredie ville tydeligvis helst være et andet sted.
Les Trois Cochons på Værnedamsvej anbefales i stedet!
Vi har lige holdt vores 3 års dag, og sad og kiggede og faldt over Auberge, ringede og de havde heldigvis et ledigt bord. Vi havde ingen forventninger og kendte ikke stedet på forhånd. Hvilken overraskelse!! Maden var udsøgt, Vinmenuen super godt valgt til retterne, og stemningen var rigtigt god. Tjenerne var opmærksomme og dygtige, og så var det helt utroligt hvad vi fik for pengene. Vi gav 1000 kr for 2 personer med 3 retter og tilhørende vinmenu, det kunne let have kostet det dobbelte andre steder.
Super aften - super mad. Til prisen vel en af københavns bedste restauranter.
Tak for en super betjening til vores svenske tjener som gjorde vores middag ekstra god.
Jeg er ikke imponeret, heller ikke til prisen. Betjeningen fejlede ikke noget, men vi følte ikke vi, 2 personer, fik value for vores 800 kr. Vi fik forret til 100 kr, hovedret til 100 kr, ½ flaske hvid og ½ flaske rød til hver 200 kr. Vinen var som sådan ok, men ikke value til en samlet pris på 400 kr for en flaske. Rødtungen var OK, men uden så meget smag og blev overdøvet af en stærk svampe sauce, som dog i sig selv var OK. Hovedretten, lam, var lige så lille som forretten (tapas størrelse) lammet var stort set råt og sejt og smagte ikke af noget og var garneret med en larmende ratatui uden finesse. Øv :-(
Lækker mad, god betjening, rimelig priser og hyggelig atmosfære. Eneste minus er at det ikke er muligt at købe vin pr. glas.
Var på Auberg med mit firma og vores kunde. Super lækker mad, med tilsvarende gode vine. Høflig og opmærksom betjening. Anbefales!!
Jeg var på Auberge med familien sidste uge. Selv om forventningerne var en anelse høje, blev de til fulde opfyldt - og lidt til! Fra første skridt ned af trappen og til vi var blevet sat ved bordet, blev aftenens stemning lagt. Vi blev mødt af smilende tjenere der stod klar til at tage overtøj og vi blev sat i ro og mag - og det var vel at mærke selvom der allerede var godt gang i restauranten! Efter lidt tid til at nyde de lækre snacks kom vores tjener ind med menu kortene. Han gjorde os opmærksom på at det jo var fredag aften og at det betød at menuen kun stod på 6 retter. Det var dog iorden, vi havde forberedt os på det :)
Efter at vi have fået skænket vores første glas fra vinmenuen og appetizeren blev sat på bordet, begyndte herligheden. Den ene ret overgik den anden - både i opfindsom og kvalitets domineret sammensætning og i vinenes kalibre. Det blev kort sagt bedre, bedre og bedre! Vi sad hver gang den næste ret blev sat på bordet og tænkte (og sagde) Mmm, og wow..
Betjeningen var hele aftenen igennem yderst professionel og han vidste ganske enkelt hvad han snakkede om. Vinene blev præsenteret på højt niveau og han udviste deslige høj interesse og viden indenfor det han snakkede om. Vel at mærke med et glimt i øjet og en dejligt afslappet holdning.
Tjeneren fik tidligere fri end vi var færdige, og han kom da ned til vores bord mens vi sad med kaffen, og sagde pænt "jeg har fået lidt tidligere fri iaften, så ville lige sige tak for iaften og god weekend inden jeg smuttede"! Vi sad tilbage med en følelse af at vi var i gode hænder, at vi havde været udsat for ekstrem omsorg og omtanke. Kun disse små ting og den fantastiske stemning i den smukke og rustikke kælder, kan gøre en aften som denne meget meget bedre end forventet!
Vores aften på Auberge var intet mindre end fantastisk. Vi gik derfra med en følelse af ro og at vi var blevet forkælet igennem til den helt store guldmedalje.
Kan slet ikke beskrive min begejstring - andet end jeg ville købe billet hvis der blev tilbudt overnatning i kælderen.
Maden var udemærket - intet fantastisk eller innovativt men udemærket.
Til gengæld var betjeningen uforskammet og mangelfuld - vi fik ingen informationer og blev blot skældt ud over at vi ikke havde ringet og meddelt at vi blev en mindre en påregnet.
Jeg gjorde mig den umage at skrive en mail til stedet bagefter, da vi var noget rystede over oplevelsen og som "tak" fik jeg en ganske uforskammet mail tilbage.
Kan forstå på min omgangskreds at jeg langt fra er den eneste med en dårlig oplevelser derfra. Ønsker faktisk ikke den behandling mit selskab fik, for nogen anden.
The first time I was there in December I was quite satisfied because they had really good service, the waitress was very educated and the food was excellent. So I decided to come back and I did come back in March.... but I was very disappointed. The food tasted salty, the desert was not delicate, the waiter had smiles but the service was nothing, after I paid he did not even look at me and no attention when i and my friend left, all the waiter and waitress were more less same as long as I could see. I wonder what happened to this restaurant in the past few months. Anyway I do not recommend this restaurant to my friends anymore like I did for the last few months. The atmosphere helped a bit....
Restauranten leverer en flot anrettet 3-retters menu, samt dertilhørende hyggelig og personlig betjening.
Jeg fik en lækker 3 retters menu og en super betjening. Det er en super flot restaurant, hvor man i modsætning til de andre steder, har mulighed for at sidde i fred og ro og nyde udsigten og den veltillavede mad. Bravo
18 personer afsluttede en firma team-event på Auberge, hvor vi havde forudbestilt 3-retters menu + vin menu. Vi fik yderst behagelig og dannet betjening. Det hele spillede bare mht køkkenet og serveringen. Den samlede oplevelse levede til fulde op til vores forventninger godt hjulpet også af det stemningsfyldte lokale med både smagfuld og original indretning og behagelige lounge-agtige stole. Portionernes størrelse hører dog langt fra til de største.
I forhold til prisen rigtig god. Men man kommer alt for hurtigt med retterne. Altid godt brød og gode oste.
Meget meget høj klasse! spiste en uforglemelig 7 retters menu på auberge i fredags. Den bedste jomfruhummer ret i liv og en fantastisk rokkevinge. Stedet er efter min mening kvalitet kontra pris bedre end Noma og Ensemble og det siger ikke så lidt. Komplimenter til en stedet, kokken og betjeningen, top karakter herfra
Var lige inde igen for at prøve om det holdt... Det holdt!!! Det er uden tvivl den bedste middag for pengene der kan købes i KBH.
Vi var fire der fik menuen og så tog jeg en gang ost som vi så delte alle fire uden bøvl. Det hele var bare super og den Barolo vi valgte til hovedretten var bare top for pengene.
Husk de skifter menu hver 4 - 5 måned så der er god grund til at komme igen.
En rigtig god oplevelse. Dejlige og hyggelige omgivelser (hvor man nemt glemmer det er sommer udenfor), god og venlig betjening og dejlig mad. Vin-menuen var god og fornuftig priset, mens maden var priset i overkanten når man ellers sammenligner med "stjerne restauranter"
Dejligt sted, men en god betjening...er selv kok og her blev der ikke sparet på maden...vi var propmætte da vi gik derfra...måske lidt for store portioner....prisen og foie grasen var tip top!
Det lader til at man har taget de mange tilbagemeldninger nedenfor seriøst, for mit første besøg den 9 April var en virkelig positiv overraskelse. Der er en semi-set menu med ialt 6 retter. Et lille med fint udvalg af vine til rimelig skarpe priser. Maden var virkelig lækker, og meget appetitligt præsenteret. Super lækker indretning og syntes jeg for kbh unik, og man sidder i drejestole som ligger op til en afslappet loungeagtig siddestilling. Det falder i god smag her, når man er hensat til en 6 retters + ost, og har lange ben! Stedet er perfekt til både en forretningsmiddag eller en aften med sin udkårne. Servicen var på aften pletfri, så eneste alvorlige minus ved stedet, er deres fravalg af at servere espresso. Dette er et must!