Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 22/01/14

Nu bliver det lettere at få bord på Noma

  • Foto: Casper Christoffersen Foto: Casper Christoffersen
Godt nyt på vej til os der ikke kan få bord på Noma. Book det før... næ, med din nabo.

At bestille et bord på Noma har de seneste år lignet en gastronomisk lottokupon. De 45 stole inde på verdens pt. næstbedste restaurant har med andre ord været brandvarme.

Det ved Noma godt selv, og de er faktisk rigtig kede af at afvise så mange interesserede gæster eller sende dem på venteliste. Specielt hvis planlægningen gør, at der f.eks. sidder to gæster ved et fire-mands-bord, og man derfor må afvise to 'tomme pladser'.

Læs også: Københavnsk restaurant udsat for groft hærværk nytårsaften

Derfor har de nu fundet på et tiltag, der udnytter kapaciteten lidt bedre. De sætter simpelthen et dele-bord op hver dag.

Altså et bord, hvor man sidder sammen med andre gæster og sammen ryger på en gastronomisk pilgrimsvandring gennem verdens mest toneangivende nordiske køkken.

Delebordet vil alt efter dagens øvrige gæsters konfiguration kunne være alt fra fire til seksten gæster. Nogle gange vil dele-bordet være i selve restauranten, andre gange på førstesalen i restaurantens private lokale.

Delebordet kører med 'fast afgang' til frokost kl. 12.15 og til middag kl. 19.15. Og eftersom flere gæster er afhængig af din punktlighed, anbefales det at komme til tiden - så slipper man også for at give en omgang, hvilket kunne blive en dyr fornøjelse.

Normalt bookes Nomas borde op for tre måneder af gangen, men dele-bord kan bookes en måned i forvejen, hvilket også burde forøge chancerne. Da AOK var inde for at tjekke, fandt vi syv ledige tider den næste måned.

Læs også: Guide: 36 restauranter i tre prisklasser

Priserne er de samme som for normale borde, men for at køkkenlogistikken ikke blæser i havnen, tilbyder Noma en pakke med aperitif, menu, vinmenu, vand og kaffe til 2.900 kroner. Skifter man vinen ud med juicemenuen slipper man med 2.325 kroner.

Konceptet kendes også fra Restaurant Amass lidt længere nede af vejen, hvor køkkenchef og tidligere Noma-ansatte, Matthew Orlando, har indført sit meget populære 'Table 153', hvor op til ti personer sidder sammen, dog kan der kun reserveres fire pladser ad gangen, hvilket garanterer, at man kommer til at sidde med folk, man ikke kender.

Delebordet bookes ved at vælge 'shared table' på Nomas online bookingside.

Book bord på Noma her

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Kommentarer