Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 24/04/14

Nu åbner Københavns første petanque bar

  • Foto: Ikke oplyst Foto:
  • Foto: Matthew James Foto: Matthew James
  • Foto: Matthew James Foto: Matthew James
Kast en kugle, drik lidt pastis, nyd livet. Velkommen til Petanque Bar Copenhagen.

Der er efter sigende 480.000 registrerede petanquespillere i Frankrig, som deltager i deciderede turneringer. Sporten er herhjemme i Danmark mere en kulturel hyggebeskæftigelse, men det kan der blive lavet om på nu.

Torsdag d. 24. april åbner Københavns første petanque-bar nemlig officielt med en åbningsfest kl. 19.30, hvor der bliver serveret lidt øl og pastis. Så nu er der ingen undskyldninger for ikke at kaste sine kugler tættest muligt på grisen.

Petanque Bar Copenhagen bor hos Generator i Adelgade, en sidegade til Gothersgade.

Vandrehjemmet Generator startede som et hostel i London, men med stram fokus på indretning og hippe omgivelser til en relativ billig penge blev konceptet hurtigt populært, og nu har Generator indtil videre åbnet otte forskellige steder i hele Europa.

Generator i København har en af byens største terrasser og tænkte, at de gerne ville tilbyde københavnerne noget sjovt, men samtidig konkurrencebetonet og gerne noget, hvor man kunne få sig en drink samtidig.

De overvejede et meget kort øjeblik curling, men kom så på raske tanker og valgte altså petanque, som også kendes under boule, bocce eller boccia og alle mulige andre afledte navne.

Så de har nu bygget hovedstadens første rooftop petanquebar med både udendørs og indendørsbaner, så man også kan hygge sig, selvom det regner. Hvis man er seriøs, har man selvfølgelig egne kugler med, ellers kan der lånes i baren.

I aften til åbningsfesten spiller man gratis, normalt koster det 50 kr. person for halvanden times spil, og der kan være op til seks personer på en bane.

Hvad:  Petanque Bar Copenhagen
Hvor:  Adelgade 5-7
Hvornår:  Åbner torsdag d. 24. april kl. 19.30

AOK Tjenester