..
Det her kan jo ikke mætte en voksen mand. Kan jeg få en opfyldning? Min ven konsulenten er fra Jylland, og den portion »rustik husmandskost«, han netop i nærmest én mundfuld havde konsumeret, ville derovre skamme sig over sin størrelse, selv hvis den var forret ved en frokost for spiseforstyrrede fotomodeller. Det kan vi da godt finde ud af, lød det fra vores tjener, og snart efter stod lidt mere af den iøvrigt glimrende fiskeret på bordet foran ham. Betjening og servicemindethed fejler i hvert fald ikke noget på Spisehuset 56 Grader, blev vi enige om. Men det var selvfølgelig også over en time før, vi opdagede, at de havde bonet os fuld pris for en ekstra hovedret!

Det var ikke den eneste skønhedsplet på en ellers udmærket aften ved det gamle krudttårn fra Københavns befæstning anno 1744, der siden engang i foråret har lagt to meter tykke mure, solide plankegulve og hyggelig stemning til Spisehuset 56 Grader. Denne dejlige augustaften var vi rykket udenfor under de store trækroner med udsigt over kanalen til Holmen og Søværnets officersskole og med solnedgang ude i horisonten et sted bag Vor Frelsers snoede spir inde på Christianshavn, mens en af søkrigernes trompeterer et sted på den anden side af vandet øvede sig i at spille solen ned.

En bedre iscenesættelse kunne Spisehuset ikke ønske til sin forholdsvis enkle mad, der, som restaurantens navn antyder (den 56. nordlige breddegrad skærer Danmark i en linie mellem Hvide Sande og Liseleje), henter sin inspiration i lokale råvarer og nordisk tradition piftet let op af nye teknikker. Smukt ­eksemplificeret i vore to forretter: en trekant hørøget laks med sommersalat til medspiseren og kammuslinger med rygeost, purløg samt spæde udgaver af radise, løg, gulerod og glaskål til mig. Især den hørøgede laks var delikat; laksen af god kvalitet og nænsomt røget, og rygeosten med gulerod, ærteblomst og maltjord både smuk at skue, frisk og velsmagende. Mine to maltstegte kammuslinger havde fået for længe på panden, og min rygeost fandt aldrig den fornødne balance med resten. Det gjorde til gengæld vor økologiske riesling fra Fernand Engel 09 (285 kr.), der, skønt sit alsaciske ophav, nærmest virkede tysk i stilen. Inden da havde vi nydt udsigten til et glas Gosset-champagne i selskab med nogle lidt besynderlige snacks. Først rodfrugtchips, der ifølge vor tjener var købt færdiglavet (og sådan smagte de også, hvilket ikke er i orden, når man kræver 45 kr. for et par håndfulde) i selskab med en trods alt hjemmerørt dilddip og siden maltristede og saltede hasselnødder (35 kr.). Så var der langt mere at glædes over i vores lille uannoncerede appetizer: kyllingelevermousse serveret i glas med ristet korn og hyldeblomstkapers, der sammen med et rigtig godt sødligt maltbrød hurtigt fjernede smagen af de salte snacks, inden jeg tog treretters-menuen og medspiseren botaniserede i a la carte-kortet.

En kølig 09-pinot noir fra østrigske Robert Goldenits i Burgenland (370 kr.) blev kompromiset, der ved forretterne skulle betjene både medspiserens bagte fisk og mit langtidstilberedte stykke oksemørbrad. Udover sin diminutive størrelse fejlede den bagte lange med tilbehør af ærtepuree, hollandaise og grøntsager som allerede nævnt intet; kun undrede det, at Spisehuset 56 Grader insisterer på at servere en meget rustik kartoffelfondant (blancheret halv bagekartoffel med kraftig smag af den baconolie, den efterfølgende var stegt i) til den delikate fisk?

Mit smukt røde stykke oksemørbrad – lige brunet af og så i vakuumpose i et roner-vandbad ved små temperaturer i mange timer, til det var mørt og stadig saftigt – havde også kun sin størrelse (og så den samme besynderlige baconsmagende kartoffelfondant) mod sig. Garnituren var også den samme, kun var hollandaisen skiftet ud med en god, syrlig bearnaise og babygulerod, snitbønner og porre suppleret med de gule kronblade fra morgenfrue, syltede strandløg og lidt bitter aske af brændt porre.

Ovre på den anden side af kanalen var søkrigeren for længst slået over i en tilsyneladende uendelig række af skalaer, men det kunne ikke afholde os fra at nyde Goldenitsmaconnaise-agtige pinot, der også klarede tre slags oste (en svensk Vesterbotten, en parmesanagtig dansk Vesterhavsost og en bleu fra Hølundgaard), serveret med syltede havtorn og ristet rugbrød.
Inden den søde finale efter trompetens længe ventede tappenstreg: en rabarbertrifli med havre, kakao og en luftig sifoneret creme anglaise til medspiseren, serveret med et glas eiswein fra nordvestamerikanske Pacific Rim (60 kr.), og en chokoladekage med karamel, brombær (både rå og som sorbet) og høvlede flager af rødbede-cruditee, fulgt til dørs af et glas pineau de charentes (45 kr.). En absolut overbevisende finale, og så var det endda ikke slut. For kaffen kom – ikke alene med kanden klædt i sælskind, men også tre petit fours, hjemmelavet træstamme, dajm og kartoffelkage med citroncreme.

Spisehuset 56 Grader er i bund og grund et sympatisk bekendtskab. Den visuelt smukt anrettede mad er velsmagende og velkomponeret langt ud over, hvad man forventer på et uhøjtideligt spisehus, og derfor lever man med at garnituren ved både hovedretter og forretter er meget lig hinanden. Derfor er det ærgerligt med de skønhedsfejl, der er: de uheldige snacks, mine kammuslinger og opfyldningen af »husmandskosten«, der pludselig optrådte på regningen med fuld pris. Det byder man ikke en jyde, så konsulenten fik den handlet ned på halv pris. Det ville klæde Spisehuset 56 Grader at få lidt mere styr på den slags detaljer, men skal ikke forhindre os i at kvittere med fire stjerner.

Hvad: Spisehuset 56 Grader
Hvor: Krudtløbsvej 8, 1438 København K, tlf. 31 16 32 05
Hvor meget: Vin fra 195 kr. Hovedretter fra 150 kr. Treretters menu 298 kr.