Omtale
Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 30/01/13

Nordisk mesterskab i sild 2013

Tidspunkt

Lørdag 16. feb. 2013, kl 13:00

Nyhavns Færgekro

Nyhavn 5
1051 København K

Åbningstider

Dagligt 9.00-01.00.Køkkenet er åbent fra 09.00 til 23.30.

Kontakt

33 15 15 88
 

Køkkentype

Dansk - traditionelt

Fisk og Skaldyr

Smørrebrød

Måltider

Frokost

Middag

Atmosfære

Klassikere

Romantisk

Udsigt

 

  • Foto: Ikke oplyst Lagt på af bruger:
Brugeromtale
Oprettet af: Nyhavns Færgekro 30. jan 2013

Nordens bedste sildeopskrift kåres lørdag den 16. februar i Nyhavns Færgekro

Madelskere fra hele Norden vil lørdag den 16. februar dyste om at få netop deres sildeopskrift kåret som Nordens bedste. Alle kan deltage i konkurrencen ved at indsende en opskrift på deres hjemmelavede sildefavorit. Til hovedkonkurrencen den 16. februar vil et panel af sildeeksperter og -entusiaster bedømme de silderetter, der er kommet i finalen og kåre årets vinder.

Smag på herlighederne
Arrangementet foregår i den hyggelige Nyhavns Færgekro, og her vil der udover konkurrencen også være indrettet et indendørs marked med rig mulighed for at se, smage og dufte til sild, krydderbrændevin, most og øl. I Nyhavns Færgekros bar-lounge kan man til søde jazz-toner nyde en øl, snack eller en af Nyhavns Færgekros mere end 20 forskellige slags krydderbrændevine, brygget på håndplukkede danske bær og urter som perikum, skovmærke og røllike.

Kom og få tips, gode råd og smagsprøver med på vejen, og måske bliver du interesseret i at begive dig ud i krydderbrændevinens velsmagende univers eller inspireret til nye anvendelsesmuligheder for sild, som stadig er en populær spisefisk i Danmark, og som kan tilberedes og varieres i det uendelige.

Vinderen af hovedpræmien modtager et gavekort til et luksusophold i København fyldt med oplevelser. Derudover vil vindersilden komme med på Nyhavns Færgekros store sildebord, der består af ti forskellige hjemmelavede specialiteter af langtidsmodnede sild.

Entré: Gratis

Dato og tidspunkt: Lørdag den 16. februar kl. 13-16

Sted: Nyhavns Færgekro, Nyhavn 5, 1051 København K

Tilmelding: Alle kan deltage i konkurrencen ved at indsende en opskrift på deres hjemmelavede sildefavorit til kommunikation@nyhavnsfaergekro.dk senest d. 1. februar. Finalisterne dyster med opskrifterne i hovedkonkurrencen den 16. februar, hvor et panel af sildeeksperter og -entusiaster vil kåre årets vinder. Yderligere informationer om deltagelse i konkurrencen findes på Nyhavns Færgekros hjemmeside: http://www.nyhavnsfaergekro.dk/aktuelt

Arrangementet finder sted i samarbejde med Copenhagen Cooking Winter Edition, en del af festivalen Wondercool

Tre sildefacts:
- Historie: En mand, Olaus Magnus, berettede i 1555, at silden stod så tæt i Øresund, at en lanse blev stående oprejst, hvis man stak den i havet (www.hvaforenfisk.dk).

- Sundhed: Sild er en rigtig god kilde til omega-3-fedtsyrer, D-vitamin, B12-vitamin og selen - næringsstoffer som mange danskere får for lidt af.

- Geografi: Sild tilhører til Clupeidae-familien af fisk, der består af 190 arter og findes i hele verden.

 

Se steder i nærheden...

Javascript is required to view this map.
Kort

Skriv en anmeldelse

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register

Byliv | 04/11/13

Vind med AOK

AOK har altid masser af spændende konkurrencer med fede præmier.
Foto: Torkil Adsersen
Byliv | 04/11/13

Guides til København

Få inspiration til en aften, en dag eller en weekend i København. Vi har samlet vores guides her.

AOK Tjenester