Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 18/09/17

Noma under broen forlænger igen-igen

  • Arkivfoto fra et tidligere arrangement med Rosforth & Rosforth under Knippelsbro. Foto: Rasmus Kramer Schou

    Arkivfoto fra et tidligere arrangement med Rosforth & Rosforth under Knippelsbro.

    Foto:
Åbningen af det nye Noma er forsinket, så Noma under broen er forlænget - nu med Torsten Vildgaard ombord.

Noma er lukket, og mens vi venter på at Noma version 2.0 åbner på Refshaleøen, så kan man aligevel nyde Noma. 19. juli åbnede de nemlig en pop-up restaurant under Knippelsbro.

Læs også: Madmarked på Papirøen lukker: Nyt kreativt street food marked åbner på Refshaleøen

En del af noma-teamet er taget på inspirationstur i Norden, men resten af holdet på ca. 30 mand er blevet hjemme. Og de skal da ikke kede sig, så derfor åbnede de den udendørs restaurant under broen.

Opførelsen af det nye Noma er også løbet ind i lidt forsinkelse, de ramte nemlig en gammel mur, som først lige skulle cleares af arkæologer, før arbejdet kunne genoptages. Men det er også gode nyheder, det betyder nemlig, at Noma under broen bliver forlænget i yderligere seks uger.

De fortsætte helt frem til 12. november - og med på det nye hold er også Torsten Vildgaard, som er blevet hentet 'hjem' til Noma igen. Ligesom bage-guruen Richard Hart netop er landet i København for at give en hånd med under broen.

Langbord og åben ild

Temaet er 'family style' og 'open fire', og der spises sammen ved langborde. Teamet består af kokke fra hele verden, og det vil bestemt fremgå af menuen, der byder på lækker mad, som holdet selv ville elske at nyde - og består af fem retter med tilhørende drikkemenu.

Læs også: Her er 11 nye restauranter du skal kende

Pop-up restauranten er blevet til i samarbejde med nomas vinleverandør Rosforth & Rosforth, der også tidligere har holdt langsbordsmiddage under broen.

Vejret spiller ingen rolle, da broen fungerer som tag, og folkene bag restauranten lover, at man nok skal kunne holde varmen.

En plads ved langbordet med en fast menu koster 1250 kr. inklusiv drikkevarer, der kan være både med og uden alkohol. Der er to seatings per aften kl. 17.30 og kl. 20.30. I samme ombæring åbner også en lille vinbar, der holder åbent fra onsdag til søndag fra kl. 14. Her kan man sagtens komme forbi og drikke et glas vin, selvom man ikke har billet til middagen.

Hvad: Noma pop-up
Hvor: Under Knippelsbro, Knippelsbrogade 10, 1409 København K
Hvornår: Frem til 12. november
Hvordan: Køb billet her

 

AOK Tjenester