Berlingske anmeldelse
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 26/04/12

Noma: Nu med levende myrer og umami

  • Personalet på restaurant Noma gør klar til at modtage aftenens gæster.Der afholdes briefing og alle detaljer planlægges med noget, der ligner militær præcision. Foto: Jens Astrup

    Personalet på restaurant Noma gør klar til at modtage aftenens gæster.Der afholdes briefing og alle detaljer planlægges med noget, der ligner militær præcision.

    Foto: Jens Astrup
På mandag afgøres det, om Noma stadig er verdens bedste restaurant. Søren Frank tog et tjek på dagsformen, og det lover godt!

...

Det er ikke hver dag, man spiser frokost på en restaurant, hvor mobiltelefonen pludselig begynder at gløde, fordi det netop er blevet offentliggjort, at manden bag gryderne er kommet ind på Time Magazines liste over verdens 100 mest indflydelsesrige personer.

Men sådan er det med Noma, et besøg her skal helst skrive verdenshistorie hver gang – eller i det mindste danmarkshistorie. Desværre har det ikke været sådan under mine to seneste besøg, som har været særarrangementer, hvor menuen har bestået udelukkende af signaturretter.

Det er, hvad man kan forvente hos Bocuse og andre gamle hanelefanter i Frankrig, men ikke på Noma, her vil vi gerne se noget nyt hver gang.

Læs også: Noma-chef pryder Time-forside

Lykkeligvis kravlede innovationen bogstavelig talt hen over bordet allerede ved første servering: Fede, sorte jyske myrer var placeret på en lille skål creme fraiche af høj kvalitet. »Det er sådan vi får vores citrus,« sagde værten, Mister 100-René Redzepi, idet han fangede en bortløben myre og kastede den i munden: »Kaffir-lime!« udbrød han. Jeg syntes nu snarere, at myrerne smagte af citrongræs, men vi var under alle omstændigheder ude i det sydøstasiastiske univers – sådan kan man altså »snyde«, når man har påkastet sig selv et nordisk dogme.

»Myrecremen« blev i øvrigt brugt til at dyppe de to første velkendte appetizers – eller spiselige borddekorationer om man vil: Henholdsvis »grene« af malt stukket ned i en vase mellem diverse blomster og planter og friteret mos (som i en skovbund).

Læs også: Noma: Her er vores værste konkurrenter

Næste ombæring var en håndfuld spiselige blomster, sirligt anrettet i pollen med intenst bitter honningsmag smurt ud over tallerkenen. Så store sprøde flæskesvær, belagt med solbærgele. En sprød »småkage« af smeltet ost og diverse urtestængler skulle man selv fiske op fra bunden af mormors kagedåse.

De levende fjordrejer hoppede imidlertid selv op af et sylteglasset, hvorefter vi dyppede dem i brunet smør og guffede dem, mens de sprællede i munden på os. Bonuspoint var der for torskelever skåret i tynde halvfrosne skiver, som man ofte får foie gras serveret, og for dyppelsen til de farmede fynske krebs, som var lavet af en mos på indmaden fra dyrenes hoveder.

I alt 16 appetizers på et ekvilibristisk niveau som i min mund ikke gøres bedre noget sted i verden. Og da over halvdelen af fingerhapperne var helt nye og jomfruelige oplevelser, var jeg mere end tilfreds.

Læs også: Noma er favorit på mandag

Hvor det timelange forspil blev skyllet ned med Les Vignes de Montguex fra Jacques Laissaigne, en dejlig mineralsk, lavt svovlet og særdeles drikbar champagne, gik vi nu over til en virkelig raritet, en hvid savoie 2010 »Les Alpes« fra Domaine Belluard. En relativt let og sart vin, som dog med sine karakterfulde pebrede noter klædte de indledende to af i alt ti »rigtige« retter godt: Først en servering af friske grønne dampede grønne ærter serveret med en pure af fermenterede ærter og en te af bl.a. kamille og mere citrussmag i form af jernurt.

De forskellige gæringsprocesser har været en af Nomas vigtigste researchområder de sidste par år, så de prægede måltidet en del med umami-agtige toner, der gang på gang ledte tankerne i retning af Japan. F.eks. var der for mig masser af japansk velsmag – og æstetik – i den smørmøre tiarmede blæksprutte, der var dampet i smør og serveret i en ege(!)-bouillon med røget moiko-fisk og tang – som en nordisk dashi. 

Læs også: Noma har et unikt budskab

En anden ret – for mig dagens bedste – som smagte af Japan i min mund, var en Limfjordsøsters så stor, at køkkenet havde skåret den i skiver, badet i en smuk lage af kærnemælk og mælkesyregærede umodne stikkelsbær og syltede strandløgskapers, som lige præcis holdt den fede jernsmagende proteinbamse i skak, så vinen, en 2010 Grüner Veltliner »Hochrain« fra Peter Veyder Malberg i Wachau, også kunne få en chance.

Endnu en nyhed var kaviar fra et størbrug i Finland, serveret på et bagt æble. Æblet var ikke helt så diskret en baggrund for den fine rogn som den kartoffel, jeg normalt foretrækker, men til gengæld må dette være den ultimative måde at opgradere et æble på.

En rigtig hovedret fik vi såmænd også, en af kokkene kom ind med en stegepande med en skive 10 centimeter tyk pighvar stegt på benet, som blev serveret med langtidsbagt selleri, svampebouillon og diverse urter og blomster. Hertil kunne man godt have drukket en rødvin, hvis det skulle have været – men det skulle det ikke.

Vi fik en hvid 2009 Laissez Faire fra Christian Tschida i Burgenland, Østrig. Første dessert bød på mit livs foreløbig eneste positive oplevelse med myseost. Den brune nordmand, her lavet på ko- i stedet for gedemælk, var manipuleret til en konsistens a la rå cookie-dej, de små nødde- og karamelsmagende tern næsten knasede mellem tænderne. Osten kom med små tern af rabarber, rabarberbouillon hjemmelavet friskost og rød skovsyre.

Læs også: Mandag kan Noma miste sin status som verdens bedste

Den ledsagende vin var frokostens eneste røde, en sød mousserende gamay – »La Bulle Gamay« fra PUR. Ren børnefødselsdag. Kaffen – altid filter her, espresso er desværre ikke muligt – tog vi ude foran i loungen, og fik tre forskellige, ganske usædvanlige petits fours – røget marvkaramel, chokoladebetrukket kartoffelchip og flødebolle med fyld af valle, med den første som den mest mindeværdige.

Efter den obligatoriske rundtur i Nomas efterhånden adskillige køkkener, der i dag huser et sted mellem 45 og 50 kokke, var det tid til status: Vi havde fået i alt 29 serveringer og ni vine – langt mere end jeg har plads til at beskrive her på siden i detaljer – med den forfriskende japanske inspiration i form af gærede elementer, tang, »snydecitrus« og minimalistisk æstetik som den mest markante ledetråd.

Samlet set har Noma næppe nogensinde stået stærkere, hvilket er et godt tegn op til offentliggørelsen af restauranternes verdensrangliste mandag aften.

Følg offentliggørelsen af Worlds 50 Best Restaurants mandag aften på aok.dk

Hvad: Noma
Hvor: Strandgade 93, Kbh. k. tlf 32 96 32 97
Hvor meget: Priser: Menu 1.500 kr. Vinmenu 950 kr.

Det spiste vi:

  • Kogte ærter og gærede ærter
  • Taskekrabbe og koral
  • Æggeblomme og urter
  • Limfjordsøsters og kærnemælk
  • Saltede stikkelsbær Tynde skiver af blæksprutte
  • Dampet i boullion Asparges tilberedt med gran
  • Flødeskum Sandart og kål Jernurt og dild
  • Æble og kaviar
  • Ristet pighvar og bitre urter
  • Knoldselleri og svampe
  • Rabarber og myseost
  • Pæretræ
Javascript is required to view this map.
Kort

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Kommentarer

en anmeldelse lavet af SF

Jeg kan desværre ikke ikke end andet se bort ra denne anmeldelse da den er lavet af SF. Har desværre som andre et meget dårligt førstehånds indtryk af mandens gøren og laden.

Synd da han engang var en fin anmelder.

 

Tak for svaret

Tak for svaret Søren.

Jeg blev en smule forvirret efter at have set interviewet i aftenshowet.

Du/Berlingske burde oploade nogle billeder sammen med jeres anmeldelser. Jeg synes da i hvert fald det kunne være interessant og se hvordan servering af de myrer så ud, f.eks.

 

Vedr. myrer

Til Simon kan jeg sige, at jo, jeg fik serveret store fede, levende myrer, da jeg var forbi Noma forleden ugen. Jeg har tre billeder liggende af dem på min I phone, som man er velkommen til at komme forbi Pilestræde og se, hvis ikke man leve uden at få vished på dette punkt.
Om myrerne derved er "på menuen" eller ej, må blive et definitionsspørgsmål, som jeg ikke kan besvare - det må være Nomas bord. Jeg har sådan set bare - som jeg plejer - forholdt mig til det, som er på tallerkenen.

 

Den Leende Myre

Der blev serveret myrer.

Men som menu eller konsekvens....

 

Myretuen.

Jeg har også forsøgt at få dette opklaret.

Blev der, eller blev der ikke serveret levende myrer?

 

Lukke ned for kommentarsporet

Kære Berlingske. Uagtet at jeg generelt nyder muligheden for at læse og deltage i debat; evt. få både "second" og "third" opinion på en given anmeldelse, synes I så ikke det er på tide at lukke ned for kommentarsporet herunder da det åbentbart tiltrækker en horde af perfide "kældermennesker"? Kældermennesker vis daglige kick - udover at vælge hvilken færdigret de skal fange nede i Faktas frysedisk eller hvilken engangslighter de skal bruge til at åbne dagens første Bjørnbryg med - består I at hade og råbe i flok. Lidt som de engelske hooligans der faktisk er fuldstændigt ligeglade med om deres hold taber eller vinder, eller om hvorvidt de overhovedet får set kampen, - bare de kan hade og råbe :-(

 

Levende myrer eller ej?

I "Aftenshowet" 1. maj 2012 blev Nomas direktør interviewet, og han blev bl.a. spurgt omkring de levende myrer. Svaret var, at Noma ikke har levende myrer på menuen.

Link til udsendelsen:

http://www.dr.dk/DR1/Aftenshowet/Klip+fra+Aftenshowet/20101217143204.htm...

Men som bekendt serveres der - Ifølge Søren Frank - netop levende myrer på Noma. En af d'herrer må være "galt på den" - men hvem har ret?

 

uanstændigt

At frekventere et spisested som dette er uanstændigt, og grænsende til det perverse, set i lyset af verdens tilstand.
En aftens omsætning ville let kunne holde en middelstor afrikansk landsby forsynet med fødevarer og medicin et halvt år.

 

Tja...

Egentlig bør man ikke lade sig provokere af hr. Nicolas Jacobsens kommentar, men alligevel bliver jeg nødt til at sige, at man skal lede længe efter mere nedladende og surt opstød.

Det er dog stadig tilladt at have sin egen mening, og min - og tilsyneladende andre her på siden - synes altså, at Noma er overvurderet. Det har intet at gøre med, at man er snæversynet og ikke under andre, at det går dem godt. Fint at man finder på nye ideer - uanset om man er restauratør eller i en helt anden branche.

Det er da glædeligt for Noma, at de tre år i træk er blevet kåret som verdens bedste restaurant. Imidlertid er der også en vis uenighed mellem San Pellegrinos top 50 og Michelins inspektører. Hvis enigheden de to imellem havde været fuldkommen, ville top 50 bestå af udelukkende restauranter med tre Michelinstjerner, hvilket ikke er tilfældet. Dermed kan man blot udlede, at forskellige mennesker har forskellige meninger, ligesom her på siden. Hvis hr. Nicolas Jacobsen vil have respekt for sine synspunkter, vil jeg anbefale, at han ligeledes viser respekt for andres.

Jeg er stadig - uanset top 50 eller ej - af det synspunkt, at Noma ikke er en restaurant, der siger mig noget, og at jeg hellere vil lægge mine penge andre steder.

Men tillykke til René Redzepi og hans team.

 

Verdens bedste for 3. år i træk

Klokken er 22:33 og alverdens førende gastronomiske eksperter har netop for 3. år i træk udpeget Noma som verdens bedste restaurant ved Restaurant Magazine's Top 50 Awards. En udnævnelse, der i den grad udstiller de mange mavesure, snævertsynede og perfide reaktioner på Søren Franks anmeldelse. Som om at Søren Frank var den eneste i verden, der syntes at Noma er en restaurant i en klasse for sig. Tænk engang, at så mange kompetente personer inden for branchen ikke har lyttet til de mange kritiske røster herinde, at det hele i virkeligheden bare er bedrag - Noma er i virkeligheden slet ikke bedre end Riz Raz eller Burger King! Kritiske røster gennemsyret af jantelov og generelt ondt i røven. Jeg synes at det er synd, at så mange mennesker åbenbart ikke evner at begejstres eller bare være stolt af, at vi har et geni som Rene Redzepi. Synd for dem. Gå ned på Riz Raz og får noget skidegod æde og bekræft hinanden i, at Top 50 Awards bare er noget snobbet optrækkeri. Jeres platte og nedrige kommentarer om Noma siger heldigvis kun noget om jeres eget niveau. For Noma bevarer sin status som verdens bedste. Velfortjent. Stort tillykke herfra.

 

Forud...

Jeg var SÅ meget forud for min tid....jeg spiste sgu mange myrer da jeg gik i børnehaven.
Meget righoldige på protein og smager skønt når de lige er poppet med et forstørrelsesglas og lidt sol.

I skulle prøve det!

 

Ideforladt?

At spise på NOMA skal være en oplevelse ud i det gastronomiske. Det skal være specielt, flot og smage godt. Det er høje krav og ikke let at leve op til. Servering af myrer er nok originalt men paradoksalt også ideforladt. Her er mere grund til forundring end beundring når kokken tyr til "ingredienser" som ligger så langt fra vores opfattelse af hvad mad er. Er René Redzepi løbet tør for ideer med rigtig mad? Med voksende selvtillid spørger mange: "kongens nye klæder?"

 

Berlingske har et troværdighedsproblem

Jeg havde - som læseren nedenfor - glædet mig til at læse den nyeste anmeldelse af Noma. Især i slutspurten op til kåringen af verdens bedste restaurant.

Dog var min glæde kortvarig, da jeg genkendte anmelderens navn.
Ved flere lejligheder har jeg set ham vælte rundt spritstiv på diverse resturanter, hvor han - selvfølgelig - skulle have alt uden beregning, og til diverse vinsmagninger, der ligeledes heller ej skulle afregnes for. Dråben der fik bæret til at flyde over, er naturligvis "fritureorgie på strandvejen" skandalen.

Det er efterhånden kendt, at manden er uden nogen form for integritet og objektivitet. Så længe han spiser uden beregning, og - naturligvis - får særbehandling.

Det er ved at blive pinligt, Berlingske.

 

Søren Frank - nu dyreanmelder

Utroligt at se at Søren Frank - Danmarks mest opblæste anmelder - nu udvider med også at anmelde dyr! Tillykke. Hvad med et besøg i Zoo og anmelde hestepærer og gede-hømmere?

Der mangler stadig den vigtigste del i anmeldelsen - er det muligt at få serveret øl til mindreårige?

 

Føj da!

Her er mit forslag til næste menu:

1 Hver gæst udrustes med et strandsæt til børn. Spand og ske
2 Gæsterne sendes ud og og samler selv hvad de kan finde i rendestenen udenfor og smider det i en samlet bunke midt på bordet
3 Man roder bunken igennem, og alt hvad der bevæger sig, kommes i den personlige skål, på en bund af rådne grannåle
4 Således klar, skal man have lidt at drikke til
5 Man tager spanden med udenfor igen og vælger om man vil samle vand fra rendestenen eller fra havnen og hælder det i sit krystalglas – velbekomme!

Tillykke! Du har nu nydt et måltid til DKK 3K pro persona.

 

Noma - desværre anmeldt af Søren Frank!

Jeg var på Noma for et par år siden - dejlig oplevelse, glædede mig til at læse denne anmeldelse, indtil jeg observerede at den er skrevet af Søren Frank, og jeg har besluttet min for ikke at læse noget af S.F - da han har tabt sin troværdighed - Fritureorgie på Strandvejen - Berlingske bør have bedre ambitioner end at lade S.F skrive madanmeldelser, læseren kan jo ikke vide hvad der op og ned sandt eller usandt i S.Fs skriverier...

 

"Ebberoed Bank"

Den ovenstaaende "debat" om de levende myrer paa creme
fraiche beviser kun een ting: Hr. Redzepi er expert i at skabe
omtale for sit etablissement og dermed tjene flere penge.
Saa kan han starte med at saelge koekkenudstyr, aabne nye
maerkvaerdige restauranter, skrive boeger, osv.
Og det har han saa sandelig ret til.
Levende myrer, roeget hoe og stuvede maelkeboetter har
selvfoelgelig intet med madkunst at goere. Men det tror jeg,
Hr. Redzepi er fuldstaendig klar over.
Med hensyn til prisniveauet har Redzepi ret igen. Han har
fuldstaendig forstaaet, hvad positiv priselasticitet betyder.
Goddaw du.

 

Hvad siger sundhedsmyndigerne til dette?

Åbenbart ingenting, ifølge BT i dag. Man må nemlig gerne spise myrer og regnorme - også på restauranter mv. Man må også gerne spise padder og frøer står der, men se, det må man nemlig ikke, da frøer er fredede i Danmark.

Jeg skal ikke gøre mig klog på, om myrer føler smerte ved at blive spist levende, men jeg ved at fjordrejer har et nervesystem, omend rudimentært (dvs. et basis nervesystem). Og lige netop derfor burde det være forbudt at spise dem levende, da de netop kan føle smerte. Og ja, hvad bliver det næste på NOMA - at spise af abens hjerne, mens aben er i live - som man vist stadig gør visse steder i Asien eller Afrika. Dette er ikke en opfordring til NOMA, men blot skrevet for at sætte dette i perspektiv.

Hele det politiske establisment er oprørt over at prærie-ulve i Canada fanges i rævesakse - men ingen synes åbenbart det er synd for rejer at de skal spises levende...

 

Ellers tak

Mmmmm ....Levende myrer? ... Søren Frank, "I expected more from you" :-)

 

Ellers tak

Mmmmm ....Levende myrer? ... Søren Frank, "I expected more from you" :-)

 

Kommentar fra en dansk klaphat, der går i for små sko !!!

Det er hårde ord, hr. Nicolas Jacobsen fremkommer med, og jeg synes, det er et meget unuanceret indlæg. Som jeg læser det, er man - firkantet skrevet - enten til Nomas myrer eller til McDonald's burgere. Jeg har aldrig spist en McDonald's burger, men derimod på mange gourmetrestauranter i ind- og udland, hvoraf de fleste har serveret ypperlige smagsoplevelser, uanset råvarerne. Nogle eksperimenterer, mens andre er klassiske. Fint nok, at der er noget for alle, og bestemt meget fint, hvis der afprøves nye veje. Men hvis man som restauratør vælger nye veje, må man stadig have fokus på, at det skal være en smagsoplevelse, der kommer på tallerkenen og ikke blot "et koncept".

Måske hr. Jacobsen allerede har besøgt restaurant AOC i Moltkes Palæ. Den restaurant anvender også nordiske råvarer, men smagsoplevelsen i hver eneste ret, jeg har spist på stedet, når netop de højder, dvs. den kombination af smagsnuancer i de forskellige råvarer, som gør hver tallerken til en intens smagsoplevelse.

Jeg vil slutte med at understrege, at jeg synes, det er glimrende at have restauranter med lokale råvarer, men Noma virker ganske enkelt for ekstrem i sin anvendelse af virkemidler, uden dog - som en anden læser påpeger det - at være konsekvent, når det drejer sig om drikkevarerne, hvoraf hun en brøkdel er lokale.

 

Søren Frank

http://www.dr.dk/Nyheder/Kultur/2011/07/05/172017.htm

http://www.information.dk/18734

At Berlingske stadig har tilknyttet Søren Frank som madanmelder siger alt om ambitionsniveauet. Hellere floskelfyldt end troværdigt.

 

@ Nicolas Jacobsen

Ja, du må meget undskylde, men vi lever fortsat i et frit land - et lille stykke tid endnu i hvert tilfælde - og det er vel ok at skrive, hvad man mener?

Jeg går ud fra, at du enten er ansat på Noma, selv er kok/tjener eller at der er måske bare nogen, der har tisset på din sukkermad!?

Så vidt jeg kan læse går kommentarerne ikke så meget ud på hvorvidt man ikke bryder sig om andet end flæskesteg og medister, men mere om at være til grin for sine egne penge.

En ting kan jeg dog medgive dig, René Recepti er en fantasifuld kok og en dygtig forretningsmand. At severe en rå fjordreje på is og levende myrer på creme fraiche er, som du beskriver, en pioneer værdigt, og genialt, når man kan få folk til at betale for det.

1 kg fjordrejer koster ca. 200 kr. og der går vel 200-500 fjordrejer på et kilo, hvad myrer koster ved jeg ikke, men jeg kan skaffe dig nogen til en god pris, hvis du måtte være interesseret. Både røde og sorte!

God weekend og op med humøret, lille sure citrontræ (kafir-lime).

Vorherre bevares!

 

Danskerne går i små sko

Hvor forudsigeligt, at denne anmeldelse bliver mødt af den ene kritiske kommentar efter den anden, indtil nu af hele ni danskere, der åbenbart går i meget små sko. Det er som om, at hvis noget her i andedammen bliver rost til skyerne - og samtidigt har noget at have det i - så skal det straks pilles ned. Jeg synes, at det er skammeligt, at vi er nået dertil, at vi ikke kan være stolte over at have en sådan gastronomisk pioner som Réne Redzepi, der oven i købet promoverer vore helt egne særlige råvarer, som folk fra hele verden kommmer for at opleve. Hold da kæft, hvor er det lavt og sølle at se hvordan de danske klaphatte bare står i kø for at svine Noma til. Klaphatte, hvis gastronomiske horisont begrænser sig til flæskesteg med brun sovs og rødkål, Mc Donald's, shawarma, Riz Raz, frikadeller med kartoffelsalat, traditionelle håndmader og medister. Ve den, der vover at stikke næsen frem og servere nogle uortodokse retter af høj kvalitet, for det kan pøblen ganske enkelt ikke acceptere, og resultatet er lange smører med diverse tilsvininger og foragt. Hvor kommer det dog fra? En frustration over egen utilstrækkelighed, som projiceres over på dem der har succes? Skam jer, hele bundtet. Skam jer dybt og inderligt.

 

Den Leende Myre

Asiatiske restauranter kan ikke få mere end tre stjerner - det er noget rituelt her, som er kilde til intens morskab for anmelderne og sikkert ikke ret mange andre -

Og NOMA ikke færre end seks, det er liturgi.

Der imellem står så levende myrer og fortæller os, at den bedste og hurtigste måde at vokse ind i himlen på, er at miste hovedet.

Jeg tror, hr. Frank, at man har Dem fortjent til bedste.

 

Eventyret om Noma, Søren, myrerne - og kejserens nye klæder!

Ja, jeg har også spist på Noma og var heller ikke videre begejstret. Hele oplevelsen var præget af, at Noma er et koncept for konceptets skyld - ikke for smagsoplevelsen på tallerkenen. Der gik for meget "viking" ("spis levende rejer", "spis med fingrene", "lav din egen mad") i aftenen. Men jeg synes godt nok, at levende myrer slår rekorden i, hvad der er ulækkert. Hvad siger sundhedsmyndighederne iøvrigt til, at der serveres levende dyr?

At Søren Frank går i selvsving, kan ikke undre, hvilket de øvrige læseres kommentarer understøtter. Han kan dårligt skrive en anmeldelse uden at referere til Noma, og i Franks univers er seks stjerner formentlig for lidt. Det virker som om, det er ligegyldigt, hvad Redzepi serverer, for karakteren er forudbestemt. Man kan f.eks. spekulere over, hvordan dommen havde lydt, hvis en anden restaurant end Noma,havde serveret dessertvin, som var "ren børnefødselsdag"! Desuden: er der nogen, som nogensinde har fået et 10 cm tykt stykke pighvar?

Innovation indenfor gastronomien er altid velkommen, men jeg har ærlig talt svært ved at se, hvor den fantastiske smagsoplevelse befinder sig på Noma, og hvad der berettiger restauranten til at være kåret som verdens bedste. Det er simpelthen ikke nok bare at være anderledes.

 

Madanmelder?

Ja, verden vil bedrages.

Har spist på Noma for et par år siden og var bestemt ikke imponeret. Men hvis bare man finder på noget, der er mærkeligt nok falder folk á la Søren Frank på halen og finder synonymordbogen frem.

Jeg gætter blot; Søren Frank har næppe stået forest i rækken, da der blev uddelt studenterhuer. Hans måde at skrive på tyder på sproglige mindreværdskomplekser.

Det er heldigt, at Søren Frank kan lide at spise levende myrer og fjordrejer - de vaner har han sikkert fortsat råd til, hvis Berlingske en dag ikke ønsker at bespise ham længere.

René Recpti må grine sin bagdel i laser!

 

Aprilsnar?

Jeg måtte checke datoen en ekstra gang for at være sikker på at det ikke var 1. april. Det var det så ikke, så det må jo være rigtigt at der bliver serveret levende dyr som anmelderen tilmed nyder at spise. Føj for satan.

Jeg troede ellers ikke jeg kunne blive fristet af en Big Mac Menu, men det er jeg nu.

 

Søren Frank - Madkejserens nye klæder

Det er ganske enkelt umuligt, at tage den storrygende, gastronomi-snob og selvudnævnte "madekspert" Søren Frank alvorligt.
Manden er himmelråbende gastronomisk dilettant. Det er mig en gåde, at Berlingske fortsat finansierer hans eskapader i gastronomiens verden. Mandens smagsløg er ikke-eksisterende, formidlingen af hans "smagsoplevelser" uvederhæftige og hans "madanmeldelser" udtryk for groft tidsrøveri.
Jeg nærer den dybeste beundring for NOMA og Redzepi og jeg ser frem til - for anden gang - at aflægge restauranten et besøg til sommer og dermed få MIN EGEN smagsoplevelse udgående fra NOMAs køkkener.

 

Verden vil bedrages!

Jeg bliver lidt flov på menneskehedens vegne, når madidioti pludselig bliver højste mode. Selvfølgelig skal "the in-crowd" have lov til at gøre sig selv til grin. De betaler jo fyrsteligt for at få lov til at spise myrer, levende rejer og vejkantens flora og nikke indforstået og anerkendende til deres krukkede venner. Vi andre kan bare få os et godt grin, så noget er den kunstige galskab da godt for.

Havde Ludvig Holberg blot levet. Sikke en komedie han kunne have fået ud af det gastronomiske galehus.

 

Madsnobberi.

Det er da en gang madsnobberi af værste skuffe,hvad servere de næste gang,var det noget med helstegt muldvarp garneret med friturestegte regnorme,det er utroligt at folk vil betale for sådan noget snask.

 

Eventyrligt godt eller kongens nye klæder?

Kan man servere myre på verdens bedste resturant uden nogen undrer sig? Åbenbart! Jeg kan ikke lade være med, at forestille mig den første servering: René Redzepi står spændt og kigger ind i resturanten og tænker "gud de spiser det jo". Hvilken grænse skal overskrides før han kan han toppe dette stunt? En aften på Noma udvikler sig nu til et afsnit af survivor hvor deltagerne udfordres med insekter og andre dejlige snacks for at vinde den ultimative pris. "Jeg har spist på Noma"

 

Mystisk

Underligt at Noma serverer Franske vine når de nu synes at alt hvad der kommer fra Frankrig er så gammeldags og forfærdeligt. Måske Noma udelukkende burde servere dansk æblemost eller øl fra Danmark. Jo, der laves vist for resten også noget rød & hvidvin i Danmark - god fornøjelse med det.
Noma er en koncept-restauration (Ja, jeg har været der) Ville aldrig placere den på top 10 i Nordeeuropa for slet ikke at tale om resten af Europa
Moden dikterer innovation og "kreativitet" - det har Noma og andre forstået. Tillykke med det. Verdens bedste? - I think not.

 

Byliv | 04/11/13

Vind med AOK

AOK har altid masser af spændende konkurrencer med fede præmier.
Foto: Torkil Adsersen
Byliv | 04/11/13

Guides til København

Få inspiration til en aften, en dag eller en weekend i København. Vi har samlet vores guides her.

AOK Tjenester