Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 17/07/13

Noma-kok åbner ny restaurant med flot rekord

  • Foto: Rasmus Kramer Schou Foto: Rasmus Kramer Schou
  • Foto:  Rasmus Kramer Schou Foto: Rasmus Kramer Schou
  12  
Hele verden vil spise på top-koks nye restaurant

Du kan ligeså godt vænne dig til navnet - Matthew Orlando. Han er kokken, der kommer til at være på alles læber den kommende tid. Og hvorfor så det?

Jo, den 36-årige amerikaner åbner Restaurant Amass på Refshaleøen i dag, og det er i den grad noget, der har givet genlyd i hele verden. Sådan må det være, når man har været øverste chef på Noma.

Tal fra landets største online booking portal, Dinnerbooking, viser, at lige omkring 1.800 gæster allerede har booket bord og ud af disse er 25 procent fra udlandet, hvilket officielt er den største internationale interesse for en ny dansk restaurant nogensinde.

Læs mere: Se billederne: Kom indenfor på alle årets Michelin-restauranter

De fleste udenlandske gæster har booket fra New York, hvor Matthew Orlando da også blandt andet har arbejdet på verdensklasserestauranterne Per Se og Le Bernardin. Derudover kommer størstedelen af folk flyvende fra London og Mexico, for at prøve den nye Restaurant Amass.

"Det er med stor ydmyghed, at vi har set vores reservationer komme fra hele verden," fortæller Matthew Orlando, da AOK besøger ham et par uger før åbningen.

"Vi kan godt mærke et vist ansvar for at gøre oplevelsen speciel, når nu gæsterne er rejst helt hertil for at spise, og vi vil gøre alt for at alle føler sig hjemme."

Læs mere: Kæmpe restaurantsatsning fra Claus Meyer

Og netop den afslappede følelse af 'hjemme' er noget, der står højt på køkkenchefens prioriteringer. Jovist, maden kommer til at være gourmet, grænsesøgende og så genial som man nu kan forvente af en kok med Matthew Orlandos stjernekaliber, men hele spiseoplevelsen skal stadigvæk være afslappet.

Menuen som består af otte retter står i 575 kroner, og hvis man derudover ønsker en vinmenu til koster det 375 kroner ekstra.

Selve restauranten ligger nogle kilometer længere ude end hans tidligere arbejdsplads, Noma, og lokalerne var oprindeligt et gammelt B&W depot, hvor arbejderne hentede deres arbejdstøj og værktøj. Men nu er bygningerne omdannet til rustikke restaurantlokaler med store panoramavinduer ud mod Den Lille Havfrue.

Første ledige online tid til en aften er for øvrigt den 7. august.

Hvad: Amass Restaurant
Hvor: Refshalevej 153
Hvornår: Åbner onsdag d. 17. juli

Javascript is required to view this map.
Kort

Byliv | 04/11/13

Vind med AOK

AOK har altid masser af spændende konkurrencer med fede præmier.
Foto: Torkil Adsersen
Byliv | 04/11/13

Guides til København

Få inspiration til en aften, en dag eller en weekend i København. Vi har samlet vores guides her.

AOK Tjenester