"Da vi åbnede for fem-et-halvt år siden, var der ingen i København, der troede på os. De kaldt os sæl-knepperne og spurgte, om vi om vi havde tænkt os at servere hval-penis. Jeg siger bare: Look who’s laughing now."
Sådan sagde Rene Redzepi fra scenen i Free Mansons Hall, Frimurer Templet, i London, da han i aftes modtog prisen som nr. 3 på Worlds 50 Best Restaurants.
Bagefter var den danske kok med de makedonske gener mere ydmyg:
"Jeg er simpelthen målløs. Vi har haft en sweepstake kørende på restauranten, hvor jeg har selv gættet på en 18. plads, og selv den mest optimistiske har ikke troet på mere end en femteplads," sagde Redzepi, der dog ikke lægger skjul på, at Noma gennem det sidste år har haft besøg af rigtig mange internationale kokke og journalister, som har stemmeret til verdensranglisten.
Noma fik tillige prisen ”Chefs Choice” efter afstemning blandt de andre kokke i Top 50:
"Det er næsten endnu mere vildt at blive hædret af kollegerne," sagde Redzepi, tydeligvis uden endnu helt at have vænnet sig til tanken.
"I morgen arbejder vi videre som altid", sagde han, og der er ingen tvivl om, at det bliver endnu hårdere end før, for nu er der mere end nogensinde noget at leve op til.
Natten til idag gav Rene og drengene fra Noma imidlertid sig selv lov til at blive fejret som rock-stjerner på natklubben Roka, hvor Heston Blumentahl fra The Fat Duck som vanligt holdt afterparty.
Læs mere:
Læs Søren Franks kommentarer fra London om Nomas sensationelle placering i selskab med trestjernede restauranter og verdens bedste kokke og restauranter som El Bulli og Fat Duck.
Herunder har du hele listen, som det engelske restaurantmagasin Restaurants hvert år kårer med hjælp fra kokke, madskribenter og andre kosmopolitiske gourmetfolk under navnet S. Pellegrino World's Best 50 Restaurants. Nummeret i parentesen er restaurantens placering på listen i forhold til sidste års liste.
Få hele World's 50 Best-listen her og se, hvem Noma overhalede indenom.
Noma på AOK
Læs AOKs artikel fra 2008, hvor Noma blev nr. 10 på magasinet Restaurants verdensrangliste og læs hvad køkkenchef René Redzepi sagde, om listens betydning for Noma i 2007, hvor Noma blev nr. 15.
I 2007 var Noma en af de restauranter, som den engelske avis Guardian udpegede, som verdens mest sexede. Læs hvad René Redzepi dengang sagde, om at være sexet.
Læs hvad en middag på Noma koster på AOKs artikel om byens eneste tostjernede michelinrestaurant, hvor du også finder både madanmeldernes dom og læsernes anmeldelser.
Se AOKs guide til byens michelinrestauranter i 2009