Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 07/06/17

Noma åbner ny restaurant: Den ultimative ølknejpe

  • Sort sol - Barrs version af solæg Foto: Ikke oplyst

    Sort sol - Barrs version af solæg

    Foto:
  • Thorsten Schmidt, kendt fra restauranten Malling og Schmidt, bliver ny medejer og køkkenchef af det tredje skud på Noma-stammen: Restaurant Barr. Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen

    Thorsten Schmidt, kendt fra restauranten Malling og Schmidt, bliver ny medejer og køkkenchef af det tredje skud på Noma-stammen: Restaurant Barr.

    Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen
  12  
Barr åbner 5. juli i Nomas gamle lokaler med Thorsten Schmidt bag gryderne.

Øllet bliver omdrejningspunktet i Nomas nye restaurant Barr, som åbner i Nomas gamle lokaler i Strandgade 93 den 5. juli.

»Barr« betyder byg på oldnordisk og hentyder til restaurantens tema, som er »øl-bæltet«, der strækker sig hen over Nord- og Mellemeuropa, hvor ølkulturen er stærkere end vinkulturen: Fra England i vest over Benelux og Tyskland til Baltikum i øst. Et geografisk bælte, som ikke bare har øl og brændevin tilfælles, men i høj grad også madtraditioner som f.eks. gris og kål.

Se også: Opvasker bliver medejer af Noma

Medejer og køkkenchef bliver mesterkokken Thorsten Schmidt, som bl.a. er kendt for den nu hedengangne restaurant Malling & Schmidt i Aarhus. Køkkenet er bygget på regionens traditionelle kost, der vil således være både frikadeller og schnitzel på menuen, som prismæssigt ligger på niveau med Nomas anden lillesøster restaurant 108.

Se også: Guide: 27 restauranter i tre prisklasser

Til at brygge husets egne øl til de 20 haner har Noma ansat Andreas Pedersen, der kommer fra Amager Bryghus. Øl- og akvavit sommelieren Johan Blasbjerg fra Mikkeller Øl & Brød, kommer til at sørge for at gæstens glas altid er fuldt.

Den nye indretning af Strandgade, som er domineret af rå egeplanker, står den norske arkitektgruppe Snøhetta.

 

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Kommentarer

AOK Tjenester