Omtale
Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 29/08/17

NOHO

  • Foto: PR Foto: PR
  • Foto: PR Foto: PR
  12  
Kødbyens måske hippeste café og cocktailbar.

Restauranten og cocktailbaren NOHO i Kødbyen har udvidet konceptet. Nu står den ikke længere kun på dans og drinks, men nu har også en gennemført og unikt indrettet restaurant slået dørene op.

Der er tjek på design og stil på NOHO, der til dagligt fungerer som brunchrestaurant og café, samt også et kontorfællesskab for en lang række forskellige freelancere og iværksættere. I weekenden byder NOHO på fredagsbar og cocktails med Dj’s og velbesøgt dansegulv.

NOHO har altså udvidet med en restaurant med morgenmad, frokost og aftensmad. Man har tidligere kunne købe morgenbrød og snacks i baren, men nu har NOHO udvidet markant med et stort industrikøkken og dermed en helt ny og komplet restaurantoplevelse.

Foto: Ikke oplyst

Det nye koncept er social dining, hvor man nyder maden sammen. Maden serveres som delevenlige retter.

»Visionen er at skabe en totaloplevelse for vores gæster, hvor god service og høj kvalitet, understøttes af en afslappet atmosfære i unikke rammer, hvor der virkeligt er kælet for detaljerne. Et sted hvor man tager ud med vennerne og ønsker, at aftenen aldrig vil ende,« siger partner i NOHO, Claus Mikkelsen.

Vælg mellem mange deleretter – dag som aften.

Foto: PR

Der er skruet helt op for madvarerne, og man kan både spise morgenmad, frokost og aftensmad på den nye restaurant. I dagtimerne kan man nyde morgenmad, hvor man kan bestille mellem tre og syv retter. Tre retter koster 79 kr., fem retter 129 kr. og syv retter koster 169 kr. Her kan man bl.a. vælge morgenhits som avokado, chia-grød, Acai bowl, sliders, salater og meget mere.

Aftenmenuen byder på 4 forskellige menuer, der hver består af tre retter, samt forretter. Man kan også vælge den store signaturmenu til kr. 375.

Aftenmenuen byder på bl.a. Asiatiske, italienske og amerikanske retter som f.eks. sliders, tacos, mini pizza, friske forårsruller og meget meget andet.

Man kan både booke bord og få den store og komplette restaurant- og gå-ud-oplevelse, der senere vil udvikle sig til fest (i weekender), eller man kan blot kigge forbi til brunch eller lette snacks og drinks.

Hjælp os med at holde AOK opdateret. Send os en mail, hvis du oplever, at et af de steder, vi skriver om, ikke eksisterer længere, har skiftet navn eller hvis der er andet, som ikke stemmer. Vi sætter stor pris på din hjælp.

Se steder i nærheden...

Javascript is required to view this map.
Kort

Bemærk venligst at kommentarer ældre end 365 dage vil blive fjernet fra sitet.