Brunch
Romantisk
Tehuse og kaffebarer

Går du ind i Nimb fra Bernstorffgade overfor Hovedbanen, fører en trappe på din venstre hånd op til hotellets 13 suiter og til det eneste, der er bevaret af det gamle Nimb: den store sal, som Tivoli kalder baren, men som mest af alt ligner en riddersal med ild i den store pejs for enden af de brede, lyse planker og et tindrende, blødt lys fra de enorme lysekroner højt under loftet.
Du behøver ikke leje en suite for at drikke en Martini á la Bunuel før middagen, men hvis du vil invitere veninden til afternoon tea skal du huske at bestille den dagen før og reservere plads i forvejen.
Det samme gælder barens luksus-søndagsbrunch, som er børnefri zone. Se menu og pris på Nimbs eget website.
På førstesalen af Nimb-bygningen ligger en stor hyggelig stue, hvor man sofaer og lænestole kan skabe sine egne små rum. Betjeningen er kompetent og venlig og både vin og snacks var af god kvalitet.
Den nye lux. brunch i NIMB bar er så lækker. Start ud med champagne og østers og nyd det lækre udvalg i buffeten i de smukkeste omgivelser. Min veninde og jeg havde den skønneste søndag formiddag længe, alt var bare i top!!!