Omtale
Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 21/05/15

Nebbiolo Winebar

  • Foto: Philip Overbuary Foto: Philip Overbuary
  • Foto: Philip Overbuary Foto: Philip Overbuary
  • Foto: Philip Overbuary Foto: Philip Overbuary
  • Blandet landhandel af ejere og vinbønder. Fra venstre: Erik Bjørn, Steve, Jesper Reomo, Max Rinaldini og yderst til højre Sergio Foglino. Foto: PR

    Blandet landhandel af ejere og vinbønder. Fra venstre: Erik Bjørn, Steve, Jesper Reomo, Max Rinaldini og yderst til højre Sergio Foglino.

    Foto: PR
I kælderen i Store Strandstræde 18 ligger den store og elegante Nebbiolo Winebar og lokker med alt godt fra Italien.

Nebbiolo er en af de store verdensklasse-druesorter. Den italienske yndling regnes blandt de helt ædle blå druesorter, ja nogle kalder den med rette kongen.

Det hænger tæt sammen med, at de berømte og elskede vine, Barolo og Barbaresco, udelukkende er lavet på Nebbiolo.

Maj 2015 fik København så sin egen Nebbiolo. Det er en 230 kvm stor vinbar i flotte og stilfulde lokaler i kælderen af Store Strandstræde 18, et druekast fra Nyhavn.

Tre italienske fans
Tre venner og Italiens-elskere Jesper Remo, Erik Bjørn og Kåre Uffe Andersen, er gået sammen om at åbne '...et lille Italien i København', og de har gjort deres hjemmearbejde ordentligt.

Jesper Remo bor i Piemonte syv måneder om året, hvor han finder 'ruiner', som genopbygges til stenhuse. Reklamefotografen Erik Bjørn har også hus i Piemonte og Kåre Uffe Andersen elsker alt ved støvlelandet, når han ikke lige sysler med andre investeringer herhjemme. Og så har de skrevet bøger om Italien generelt og Piemonte i særdeleshed.

Her er plads til 74 personer, heraf 18 i et mere aflukket lokale, hvor der kan blive holdt smagninger og forskellige arrangementer, og når vejret er til det, kan de også rykke udenfor i den hyggelige gade.

Menuen
Nebbiolo Winebar tilbyder omkring 40-50 vine på glas og konceptet er lavet, så alle kan være med. Der er nemlig bare tre prisklasser - 75 - 100 - 125 kr. og alt kan smages inden, man beslutter sig.

'Når jeg selv er på vinbar, kan jeg godt blive lidt forvirret over alle de forskellige priser, så vi har holdt det ret simpelt. Og ja, det kan godt være, vi taber lidt på nogle vine, men hvad man taber på gyngerne, vindes forhåbentlig ind på karrusellerne,' forklarer Jesper Remo.

I startfasen har de fokuseret mest på deres italienske 'baghave', altså det nordlige Italien, men på sigt kommer Nebbiolo til at dække hele landet. Lige meget hvilken vin, man bestiller følger der mad med.

'Vi gør som i Italien. Så der følger gratis lækkerier med, når man får et glas vin her, og det er ikke bare nogle oliven eller nødder, men rigtig god kvalitet.'

Købmandsbiks
Vinbaren er samtidig en lille italiensk købmandsbiks, hvor man kan købes en masse importerede specialiteter som pølser, skinker, oste, pasta og pestoer.

'Og så gør vi meget ud af præge folk til at smage noget, de måske ikke kender. Vi skal give folk en smagsoplevelse, og fordi vi bruger mere end halvdelen af vores tid i Italien, kan vi komme vidt omkring. For eksempel har vi fundet en god producent, der har genplantet den glemte drue Timorasso. Der er kun seks producenter af den drue i hele verden og samlet bliver der ikke lavet mere end 200.000 flasker årligt, men den smager vidunderligt og helt anderledes.'

Hjælp os med at holde AOK opdateret. Send os en mail, hvis du oplever, at et af de steder, vi skriver om, ikke eksisterer længere, har skiftet navn eller hvis der er andet, som ikke stemmer. Vi sætter stor pris på din hjælp.

Se steder i nærheden...

Javascript is required to view this map.
Kort

Skriv en anmeldelse

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register

Bemærk venligst at kommentarer ældre end 365 dage vil blive fjernet fra sitet.

AOK Tjenester