Præciser din søgning i menuen
Omtale
Berlingske anmeldelse
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
Føj til favoritter Del Send
Restaurant og café | 15/10/07

Napa California Dining & Drinking

Den califonisk inspirerede restaurant, bar og lounge Napa ligger i bunden af Hotel Scandic.
Tæt på Vesterport Station, midt mellem Imperial-biografen og Planetariet, ligger restauranten Napa i bunden af Hotel Scandic. Du er velkommen, selvom du ikke bor på hotellet og kan gå direkte ind i restauranten fra Nyropsgade lige om hjørnet fra Gammel Kongevej.

Indretningen er ret funky med knitrende pejseild på storskærm i loungen. Her kan du lade dig synke tilbage i en lænestol og skylle dagen ned med et glas californisk rødvin, f.eks. fremstillet på druen pinot noir, som hovedpersonen i den amerikanske film Sideways sætter stor pris på. I restaurantens lounge- og barområde kan du foruden drinks og cocktails bestille et hurtigt måltid eller en sandwich og en salat.

Maden
Menukortet er forsynet med små ikoner, som angiver om retten per 100 gram indholder under 155 eller 240 kalorier eller derover. Nødde-, gluten- og mælkeallergikere kan glæde sig over, at de kan se, hvilke retter som indeholder nødder, gluten eller laktose. En del af menukortets retter fås desuden i tre størrelser: small, medium og large. Du kan f.eks. få sashimi (sushi uden ris) california style med koriander og chili, en risotto med vilde svampe, en burger med salvie eller en grillet ribeye-steak med jalapeños og guacamole.

Det californiske køkken
Det californiske køkken tiltrak sig opmærksomhed i 1980'erne, hvor køkkenchefer og vinproducenter begyndte at samarbejde, efter californiske vine havde vundet blindsmagninger i Paris i 1970erne. Vestkystens køkken udviklede sig derfor især i vindistrikterne Napa Valley og Sonoma Country, hvor det byggede på det franske og italienske køkkens principper, men ofte tilberedt over grill og med brug af krydderier fra de mere eksotiske køkkener som det mexicanske, cajun-køkkenet og en leg med den sur-søde balance, der dominerer Østens køkkener.

Vinene
Napa har et omfattende vinkort, som tæller over 30 californiske flasker samt et lille udvalg italienske og franske vine. En pænt udvalg af vinene sælges glasvis, hvilket er kan være praktisk, hvis man blot vil have et enkelt, godt glas, eller gerne vil smage flere vine.

Californien er vinland, og størstedelen af vinene er fremstillet på franske druetyper som f.eks. pinot noir, cabernet sauvignon, merlot og de hvide druer chardonnay og sauvignon blanc. De bedste vine er presset af druer, som gror i dalene, der ligger tæt på det svale Stillehav. Her trives især pinot noir-druen.

Se steder i nærheden...

Javascript is required to view this map.
Kort

Skriv en anmeldelse

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar. Log ind eller Register

Det mener brugerne..

 

Kan anbefales

Dejlig uhøjtidelig atmosfære. God betjening og god mad.
Vi kommer igen

 

Skuffelse

Det startede rigtigt dårligt med en hummersuppe, der sikkert har taget udspring i en suppeopskrift fra Færøerne, baseret på et afkog af halvrådne/tørret fisk. Hovedretten var heller ikke så heldig, med en meget ujævn stegt bøf og jævn kedelig garniture, dog serveret med en god bearnaise. Stedet kan ikke anbefales……

 

Gennemført dårligt

Dårlig betjening og mad i den lavere ende af kvalitetsskalaen. Synd, for stedet ser faktisk rigtigt godt ud - udefra.

 

Kan varmt anbefale

Kan varmt anbefale restauranten. Både mad og service var i top. Havde min søn på 1 1/2 år med og børnemenuen som Jamie Oliver stod bag, var helt i top. Personalet viste stort overskud og var der hurtigt med ballon og farver. Kan varmt anbefale Napa som et sted hvor der både er tænkt på børnene, og alle andre stadig kan have en hyggelig aften.

 

var der da de åbnede dette nye tiltag. og var der i sidste uge. begge gange samme menukort.. gad vide om dette er ren dovenskab eller om de virkelig mener at dette kort er så fantastisk. meden er okay lavet men come on og find på noget nyt

 

AOK Tjenester

  • serviceicon

    Cateringtjenesten

    Modtag et væld af cateringinspiration, der matcher dine præferencer.
  • serviceicon

    Festtjenesten

    Skal du holde fest? Udfyld formularen og lad tilbuddene strømme til dig!
  • serviceicon

    Bordbestillings­tjenesten

    Bestil bord direkte gennem AOK.dk.Livebooking Iframe AOK
  • serviceicon

    Bryllupstjenesten

    Vi hjælper dig til at skabe dit livs fest. Her kan du finde inspiration til festen og til alle de andre ting, der hører sig til for et rigtigt bryllup.
  • serviceicon

    Hotel- og konference­tjenesten

    Her kan du søge efter overnatningsmulighed i København.Citybreak Iframe AOK (Hotel- og konferencetjenesten)
  • serviceicon

    Julefrokosttjenesten

    Skal du holde julefrokost? Udfyld formularen og få mange tilbud tilbage fra vore julefrokostudbydere.
  • serviceicon

    Nytårstjenesten

    Skyd nytåret ind med manér. Her finder du inspiration til festen med alle de ting, det indebærer.

 
Alt om København · Pilestræde 34 · 1147 København K (Find os på kortet)
© Copyright 2012, Berlingske Media