Andre

Restauranten på Fredensgade 11 ligger på venstre hånd, når du kommer fra city og har passeret Fredens Bro. Matriklen synes at have en magisk tiltrækning på eksotiske køkkener, og her har blandt andre en somalisk restaurant før haft adresse.
Det køkken, du nu kan opleve på Fredensgade ligger langt højere - i hvert fald geografisk. Her kan du smage, hvad folk med udsigt til Himalaya spiser. Kender du det indiske og pakistanske køkken, vil du kunne genkende navne som Thali, der er det indiske/nepalesiske svar på tapas - en masse små retter, som regel serveret i stålskåle på et stort stålfad. Selvom Namaste har en del vegetariske retter på spisekortet, kan kødspisere dog roligt træde nærmere.
Den dag AOK var forbi havde kokken dog fri, og derfor serverede man ikke thali. Dankortmaskinen virkede heller ikke, men den venlige tjener, der ikke lod sig gå på af travlheden, tilbød venligst at vi kunne betale næste gang vi kom.
Momo er en nepalesisk specialitet, som består små pakker, der ligner dem, man kender fra Hong Kongs dim sum, af dej med fyld, som både kan være af kødfars og grøntsager og ofte er krydret med kardemomme og kanel.
Priserne for hovedretterne er yderst rimelige, da ris modsat på de fleste indiske restauranter, er indregnet i prisen. Lassien, som er en yoghurtdrik, er hjemmelavet og forfriskende med lidt sødme, men masala-teen serveres uden sukker, så husk at bede om sukker ved siden af, hvis du vil have den indiske chai-smag.
Namaste Nepal åbnede i 2011. På adressen lå før Khama Khazana, som også var nepalesisk.
Besøgte Namaste i dag til brunch med bange anelser pga. de dårlige anmeldelser nedenfor. Blev imidlertid positivt overrasket. Betjeningen, der foregik på engelsk, var imødekommende og servicemindet. Der gik ikke lang til efter, at vi var kommet til vi fik en brunchtallerken bestående af to slags ost, mysli og ymer, æg pølse og bacon samt diverse melon stykker. Derudover fik vi en kurv med brød, smør og syltetøj samt valget mellem kaffe, te eller juice. Kvaliteten af brunchen var udmærket taget i betragtning, at vi kun havde betalt 60 kr. per person. Servicen var som sagt hurtig og venlig. Dertil kommer, at køkkenet er et besøg værd til middag, hvor der serveres diverse nepalesiske retter.
Havde ringet og bestilt bord. Foreslog kl 10 og fik en tid kl. 10.30. Ved ankomsten så vi så skiltet i døren : "Åbner kl 11".
Det burde have været en advarsel.
Vi fik dog lov at komme ind lidt før. To minutter over 11 stod en lidt kedelig omgang mad foran os. Efter ca. tre minutter mere følte vi os heldige i forhold til de øvrige gæster : et selskab på 7 personer , et på 9 personer og et par borde til blev grundigt ignoreret mens tjeneren nærmest var gået i chok over et selskab på 14 personer, som havde en e-mail bekræftelse på, at de var ventet. Tjeneren havde dem dog ikke i sin bog.
Det fik også køkkenet til at gå i koma.
Vi gik kl. 11:30 - uden brød og juice. På det tidspunkt havde ingen andre fået noget at spise.
Vildt, vildt latterligt og ringe.
Har fået serveret brunch mange steder, men har aldrig fået serveret sådan en upersonlig og ligefrem uappetitlig brunch før.
Min kæreste og jeg ankommer klokken 10:55, vi kommer tjeneren venligt i møde og fortæller hende at vi har et værdibevis og vi har bestilt bord. Alt imens vi taler med hende, står hun og nikker imens hun siger "jaahhh" "jaaahh". Og vi skal selv gætte os frem til at hun snakker engelsk og skal derfor igen forklare hende hvad vi egentlig laver i deres restaurent.
Men hvor om alting er, finder vi et sted at sidde efter 3-4 minutters akavet snak med tjeneren!
Vi kigger rundt i lokalet, lugten af indelukket bryggers og synet af smagløst indretning, formindsker glæden og håbet på en dejlig brunch på denne ellers gode søndag!
Efter 40 minutter, for vi så vores brunch.
Synet af en tallerken der er på størrelse med en pizza bakke bliver placeret på bordet.
På min tallerken, ligger der 4 stykker forkølet stykker frugt, samt en form for nepalesisk specialitet!
Ideén med at serverer en specialitet er såmænd en god idé, hvis smagen ikke mindede om en havregrynskugle som har ligget i en tupperware på den forkerte side at de lovlige antal dage!
Ellers kan man på tallerkenen finde de sædvanlige elementer, et styk bacon, købe pandekager og noget røræg (direkte importeret fra Rødby > Puttgarden caféteriet)
Så næste gang der kommer en invitation fra Namaste Nepal, kan jeg desværre ikke den dag!
Men tak for usædvanlig oplevelse, og god vind fremover!
Jeg havde reserveret bord til min datter og jeg til klokken 12:45, men mødte stedet med pladsmangel. Den meget usikre og engelsktalende tjener gav os en rimelig malplaceret plads, og hun skulle næsten bede min datter om at rykke helt ind til bordet for at kunne komme forbi.
Hun kom først hen til os efter en 10 minutters tid for at tage imod vores Dealhunter-værdibevis som havde overskriften "Brunchtallerken med hjemmelavede specialiteter inkl. drikkevarer for to hos Namaste Nepal Restaurant" og derefter tilbød hun os appelsinjuice, te eller kaffe.
Vi modtog en te, der smagte af mælk, og en vandet appelsinjuice der smagte som hældt direkte fra en billig karton. Derefter ventede vi.. der gik en halv time og så kom hun forbi med en kurv af helt tynde brødskiver og halv croissant hver - som kunne have været købt på tilbud hos 7-eleven. Hvertfald ikke noget fra køkkenet.
Vi ventede i 10 minutters tid igen, før vi fik bestik og servietter, og derefter endnu 10 minutter, hvor min datter til sidst ikke kunne holde sulten inde, så hun begyndte at spise brøddet. Dem, der sad henholdsvis ved siden af os og bag os, havde også ventet i lige så lang tid, og vi blev alle enige om at det var en mærkelig service.
Endelig kom maden (klokken ca. 13:50) og vi gik igang med at spise vores røræg og 2 cocktailpølser, nogle frugtstykker (én halv jordbær, én skive ananas og 2 appelsinbåde), en billig tør müsli fra karton og jeg fik klumpet youghurt, hvorimod min datter fik en helt vandet youghurt.. og der var én skive ost, og en pandekage fra pakke (ikke fra køkken) og noget sirup ved siden af. Vi forlod først stedet halvanden time efter ankomst, og begge med kedelige minder derfra - det kan da ikke være rigtigt at vi skulle vente 1 time på nogle æg og pølser, som var det eneste fra køkkenet.
Maden var overkommeligt, men intet at råbe hurra for. Så hvis De søger en nepalesisk smagsoplevelse, eller hvertfald en mere eller mindre kulturel brunch, som vi troede lå bag overskriften "Brunchtallerken med hjemmelavede specialiteter" så er dette intet for Dem.
Generelt var betjeningen, maden eller stedet ikke noget vi vil anbefale til nogen.
Min kæreste og jeg fik foræret et gavekort til en brunch, og vi var idag derinde for at indløse det.
Stedet er ikke videre interessant indrettet, men men det var jo også maden vi var kommet for.
Vi bliver mødt af en tjener, som viser os vores bord, og hun spørger, hvad vi kunne tænke os at drikke.
Man kunne vælge mellem te, kaffe eller juice (lidt mærkeligt at man ikke kunne få både en juice og kaffe, men sådan er det jo).
Jeg får serveret en lunken kaffe og min kæreste et glas juice.
Vi venter... og venter.. (og ser også på folk der kom før os, som venter og venter..).
Efter 20 minutters tid får vi hver placeret en brødkurv med henholdsvis tre skiver tyndskåret TØRT brød og en halv chokolade crossaint (som i den grad ikke er noget, kokken selv har lavet..).
Vi venter yderligere 10-15 minutter og får så vores brunch tallerken.
Denne består af rigeligt med røræg, 2 cocktailpølser (af en eller anden grund fik min kæreste kun 1), lidt bacon, en lille skål med yoghurt, lidt müsli, en pandekage, 2 skiver kiwi, 0,5 jordbær, 2 vindruer og to både appelsin. Nå ja og EN skive ost!
Altså ikke nok med at brødet er tørt og dumt, men vi får også kun en slags pålæg?! Hvor er min skinke? Eller måske nogle flere forskellige slags oste, leverpostej, syltetøj.. Bare noget!
Æggene smagte egentligt fint nok (godt der var så meget, ellers var man da aldrig blevet mæt). Pandekagen smagte også okay (var højst sandsynligt ikke noget kokken selv havde kreeret).
Yoghurten var meget vandet og müslien noget de havde købt på tilbud.
Hvis man vil have en interessant, varierende og smagfuld brunch, vil jeg ikke anbefale dette sted.
Der findes så mange andre gode steder, som er LANGT bedre at bruge penge og smagsløg på!
Men har man købt et gavekort, så brug det og få en sjov oplevelse ud af det (;
For nogle dage siden har jeg købt fra Dealhunter en brunch til 2 for en rigtig god pris.
Jeg ringer restauranten op for at spørge om det skulle bestilles bord til næste dag og der fik jeg besked at det var ikke nødvendigt , jeg skulle bare komme mellem 11 og 14. Fint.
KL 12.30 var vi der glæde til at smage indisk brunch, men kort var vores glæde da vi blev mødt af en lukket dør, hvor det står på døren åbent fra 11-14 ( til brunch) kun ved forudbestilling. .Argh....hvad??? hvordan kan det være?
Senere om aften ringede jeg for at finde ud hvad det skete, men medarbejderen ,som var flink nok, sagde at han skal nok ringe mig tilbage for at finde ud af det og spørge kokken om det.. Fik ingen tilbagemeldning til idag... Hmmmm, God gået,Namaste Nepal..!! sikken behandling!
Så er kæresten og jeg lige kommet hjem fra vores første besøg (af flere kommende) på Namaste, som er vores nok nærmeste restaurantnabo. En række forsøg udi restaurationskunsten har været gjort på netop denne addresse, alle med døden (altså den professionelle) til følge.
Så da vi så AOK og Politiken skrive pænt om stedet, tænkte vi "Så! Nu må vi da lige ned at støtte vores nye nepalesiske naboer." Og det viste sig at være en god idé!
Betjeningen var afslappet og venlig - ja faktisk sød. Den engelsktalende gut servicerede os med the (øllerne kommer først i næste uge, sagde han) og to lamme-menuer, som først bød på "Momo" - en slags nepalesisk bud på dumplings med noget lækkert rødt linseagtigt og krydret creme til. Meget lækkert. Hjemmelavet, selvfølgelig, og med lækkert farsfyld med urter og andet godt.
De næste tre retter blev serveret i ét hug: En funky grålig slag suppe med linser, chili, ris og andet sjov i. En lidt røget smag - på den gode måde. Hertil en tallerken med ris og lidt friske grøntsager. Ved siden af velsmagende og møre lammestykker i noget krydret sauce på tomat og andre ting, vi ikke umiddelbart kunne gennemskue. Sidst, men ikke mindst, kartofler og blomkål i en krydret karry-creme-sauce-ting, som smagte helt forrygende og med forbløffende meget umami for noget helt uden kød i.
Vi blev stopmætte på den helt særlige måde, der kun er mulig, når man fylder sig med sunde (og fedtfattige) velsmagende retter, som lige er det kroppen gerne vil have :)
Vi kan på det varmeste anbefale at besøge Namaste Nepal. Maden er ikke bare lækker - det er også billigt. De rammer lige i det område, som skaber et godt stamsted. To gange firerettersmenu plus to the for 360 kr. Det kan man snildt gøre til en vane uden at gå fallit.
Jeg spiste igår på Namaste Nepal med en veninde, og vi var rigtigt tilfredse med maden. Min veninde er vegetar, så vi bestilte lidt forskellige vegetar-retter, som vi kunne dele imellem os. Maden var godt krydret, men den var ikke stærk, bare sådan lige tilpas. Vi spiste så meget, at der ikke var plads til dessert, men jeg fik en mango-lassi, som var en dejlig måde at afrunde måltidet på.
Sidst men ikke mindst skal jeg nævne, at tjeneren var meget hjælpsom og smilende. Det var med til at gøre det til en rigtig god aften. Og så gjorde det jo heller ikke noget, at det blev overordentligt billigt: 300 kr. for os begge to.