...
København er blevet noget nær et gastronomisk epicenter, og Nomas plask af et nordiske køkken har sendt ringe verden rundt. Derfor flyver alverdens topkokke og internationale journalister derfor også til København denne weekend for at se med fra første række til det såkaldte Mad2 symposium.
Temaet er i år 'appetit', og forelæserne forsøger i et tætpakket program at kredse sig ind på, hvordan de tænker mad, smage og appetitens grundessens.
Læs også: Guide til sommerdrinks
Rene Redzepi åbner ballet, og så går den ellers over pot og pande gennem køkkenet set gennem øjnene af tidens ypperste madfortolkere.
Emnet bliver behandlet fra alle tænkelige vinkler og har, udover byens egen køkkenchef fra verdens bedste restaurant, besøg af navne som blandt andet El Bullis Ferran Adria, Hugh Fearnley-Whittingstall, kendt fra Mad fra River Cottage på DR2, Rasmus Kofoed, Tor Nørretranders, Dan Barber, Massimo Bottura samt en perlerække andre inspirerende madatleter, der kan få mundvandet til at løbe hos gourmet-connoisseurs.
Hvad: Madsymposiet Mad2
Hvor: Refshaleøen, København
Hvornår: Søndag d. 1. juli og mandag d. 2. juli
Hvor meget: Billetter koster 2.000 kroner, og gælder til begge dage samt morgenmad, frokost, snacks og kaffe.
Se mere på www.madfood.co
Skriv en kommentar